Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tibet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1535
Tidemand—Tidevand
1536
i Mora kirke». Det vakte opsigt og forskaffede ham et
reisestipendium paa 500 speciedaler hjemmefra. Han
reiste saa over München til Italien, hvor han særlig
studerede Rafael og Perugino og paavirkedes af
Thorvaldsen og Overbech. 1842 reiste han hjem og bosatte
sig i Kra. Her kom han imidlertid op i den saak.
«altertavlestrid» angaaende bestillingen paa en altertavle
til Vor Frelsers kirke, som blev frataget ham, fordi
han negtede at føie Welhaven i at udføre den i Rom,
den klassiske kunsts hovedstad. Saaret og forbitret
drog han derfor 1845 til Düsseldorf, hvor han slog
sig ned for resten af livet. Fra Düsseldorf foretog han
flei^ studiereiser til Belgien, Sverige og Paris,
ligesom han næsten hver sommer besøgte Norge; under et
ophold hjemme døde han i Kra. I de tre aar, T. var
bosat i Norge, foretog han to betydningsfulde
studiereiser i norske dalfører. Han reiste ud for at gjøre
studier til et historiebillede: tOlav den hellige, som
knuser Torsbilledet paa Hundorp». Dette opgav han
imidlertid og besluttede at blive folkelivsmaler isteden.
Adolph Tidemand : Efter tvekampen i et bondebryllup.
(Radering af Fischer.)
Som saadan staar han den samtidige litterære
nationalromantik nær. Han satte sig som opgave at skildre den
norske bondes «karakter, seder og skikke, at fri fra
forglemmelse, hvad allerede næsten var forsvundet». I sin
gjengivelse af bondens liv var han af den opfatning, at
det skulde skildres i «lutrede billeder». Dette gjælder
særlig hans tidligere produktion: «Eventyrfortællersken»,
«Søndagseftermiddag i en hardangersk røgstue»,
«Kate-kisation i en norsk landskirke» (det kgl. slot i Kra.),
«Haugianere» (Kunstmuseet i Kra.), serien «Norsk
bondeliv» (Oscarshai), deriblandt «De ensomme gamle» (i
gjentagelse i Kunstmuseet i Kra.), «Sognebud» o. fl. I T.s
senere arbeider viger det idylliske og elegiske tildels
pladsen for skildringer af lidenskaben og en dramatisk
fremstilling: «Efter tvekampen i et bondebryllup»,
«Fanatikerne». Han udførte ogsaa en del religiøse malerier :
«Kristi daab» (Trefoldighedskirken i Kra.), «Kristi
opstandelse» (Bragernes kirke i Drammen) og «Kristus»
(Tyristranden kirke). Lige før sin død gjorde han
desuden studier til et historiebillede, som dog aldrig blev
udført: «Kristian IV grundlægger Kristiania». Sammen
med Gude har T. malet «Brudefærden i Hardanger» o. fl.
T., som med rette regnes for en af Norges betydeligste
malere, var en meget produktiv kunstner, som har
udført omtr. 500 billeder. Rigtignok er ét og samme motiv
i mange tilfælde g jentaget lige op til 12 gange, ligesom
hans arbeider i det hele taget har et ujevnt præg. T.
var ikke egentlig nogen betydelig kolorist. Derimod
havde han et fremragende kompositionstalent og viser
specielt, hvor der er faa personer paa billedet, en fin
karakteriseringsevne. [Litt.: L. Dietrichson, «A. T., hans
liv og verker» (1878).]
Tidemand, Nicolai (1766—1828), n. officer. T.
deltog som sekondløitnant i felttoget i Bohusian 1788 og
tjenstgjorde i den danske hær til 1815, da han vendte
hjem. Han blev udnævnt til oberst à la suite, men
kom ikke i aktiv tjeneste paa grund af sin oppositionelle
holdning overfor det svenske statholderstyre. 1815—19
var han adjutant hos kongen. Han var en frugtbar
politisk forfatter. Hans værdifulde «Optegnelser» blev
udgivet 1881.
Tidens tegn, n. frisindet dagblad, grundlagt af et
interessentskab, dannet af redaktør O. A. Thommessen (s. d.)
og med ham som chefredaktør. Dets første nummer
udkom 1 mai 1910. Bladet opnaaede hurtig en efter norske
forhold overordentlig betydelig udbredelse. Bladet er
organ for «frisindede venstre».
Tidevand, flo(d) og fjære. Ved verdenshavets kyster
er der en periodisk veksling i havets vandhøide. Den
laveste vandstand kaldes ebbe eller fjære eller
lavvand, den høieste flo el. hø i vand. Fra fjære til
næste flo eller fra flo til næste fjære gaar der omkring
6 timer og 40 minutter eller en halv maanedag.
Vand-høiden ved flo er høiest (springflo) og ved fjære lavest
(springfjære) nogle dage efter nymaane og fuldmaane.
Otte dage før og efter har man den mindste forskjel
paa høi- og lavvand (nipflo). Klokkeslættet for flo (og
fjære) falder paa samme sted temmelig regelmæssig et
bestemt antal timer og minutter efter maanens
kulmination. Den tid, som der er mellem maanens
gjennem-gang gjennem meridianen (kulmination) og nærmest
følgende høivand ved ny- og fuldmaane, kaldes
havnetiden. Den er meget forskjellig paa de forskjellige
steder. Se den norske almanak og sjøkalender. Linjer
truket paa et kart gjennem de steder, som har samme
havnetid, kaldes cotidal lines eller isorhachier.
Ved øer ude i verdenshavet er t. ringe. Ved kysterne
er det meget forskjelligt saavel med hensyn til tid som
størrelse. T. er i høi grad afhængigt af kysternes og
farvandenes topografiske form og havets dybde. I bugter
og elvemundinger kan forskjellen i vandhøiden mellem flo
og fjære gaa op til mange meter. Saaledes i Fundybay
(Maine, Nordamerika) til hele 15.4 m. ved springflo, i
Bristolkanalen til over 15 m., ved St. Michel (Bretagne) til
11.5 m. I trange farvande kan t.s-strømme blive meget
sterke, f. eks. Mosken-strømmen i Lofoten og
Saltstrømmen i Salten. Ved elvemundinger sætter paa sine steder
t. ind med en svær brækkende bølge tvers over
farvandet (Bore, Mascaret). I indlandshave er t. forholds
vis lidet. T. har sin aarsag i maanens og solens
tiltrækning paa havets vandmasser og jordens daglige
om-dreing. Under maanens krumlinjede bevægelse om jorden
paa grund af den gjensidige tiltrækning falder de
vandmasser, som er maanen nærmest, sterkere mod denne
end jordens midtpunkt, og dette sterkere end
vandmasserne paa den modsatte side. Der løfter sig en
for-høining af havets vandmasser paa begge sider af jorden
med tilsvarende strømninger, og disse topper følger
maanen i dens daglige bevægelse (jordens rotation).
Mellem begge topper bliver vandhøiden formindsket
(lavvand). Det samme forhold finder sted ved jordens
bevægelse om solen, der skyldes solens tiltrækning.
Virkningen bliver sterkest (springflo), naar maanen og solen
staar paa samme side (nymaane) eller paa modsatte
sider af jorden (fuldmaane), svagest, naar maanen er
halv (nipflo). Skjønt maanens masse er liden i
forhold til solens, er dens afstand fra jorden saa liden i
forhold til solens, at maane-t. bliver over to gange saa
stort som det t., som skyldes solen. Maanens over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>