Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tigerslange ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1543
Tilholder-Tiltale
1544
Tilholder, se Laas.
Tilïa, se Lind.
Tilje, bundlemmer af træ i aabne baade.
Tiljevning. I ord med ligevegt (se L ige vegt
s-loven, jfr. Norge, dialekter) er der i østnorsk (maaske
allerede i den oldnorske sprogperiode, skjønt det lidet
fremtræder 1 skrift) indtraadt en paavirkning mellem
begge stavelsers vokaler, især saaledes, at den sidste
stavelses vokal paavirkede den førstes. Naar denne t.
gjør begge stavelsers vokaler saa godt som lige, kaldes
det tildels udjevning. I den østlige del af det sydlige
Norge, omtrent mellem yderpunkterne Rakkestad,
Vest-Telemarken og Namdalen, er ligevegten og dermed ogsaa
t. et meget indgribende fænomen i sproget, idet der
bliver nogle infinitiver som fara eller faaraa, svage
han-kjønsord som staka eller staakaa, svage hunkjønsord som
hoko eller huku (hage) (de to sidste grammatiske grupper
udgaar nemlig her fra formerne udenfor nominativ i
oldnorsk), medens infinitiv uden ligevegt har former som
takk(e), svage substantiver former som hakke og vis(e).
T. virker gjerne svagest ved fænomenets ydergrænser,
f. eks. ved Kristianiafjorden af oldn. bita nu en beta,
paa Oplandet en bæta, i de østre trondhjemske maal en
baataa, i Namdalen bata, i Uttrøndelagen igjen bæta.
Naar anden stavelse ender paa konsonant, gaar t. ofte
langt udenfor de nævnte geografiske grænser, især ved
a, f. eks. i Nedenes amt i aabaall, æbletræ, tildels i
haamaar, i Lister og Mandal amt abaal, hamaar. De
sidstnævnte eksempler, saavelsom mange paa andre
steder, viser, at anden stavelses vokal tildels har været
forlænget i gammel tid i ligevegtsordene.
Tillandsia usneoides, plante af ananasfamilien, der
lever epifytisk paa trær i de amerikanske tropeegnes
skoge. Planten minder i udseende (hvilket ogsaa
frem-gaar af navnet) om den i vore skoge fra trærnes grene
nedhængende skjeglav (usnea), idet den har langleddede,
tynde og grenede graafarvede stængler med meget smale
blade. Rod mangler, og planten maa derfor opsuge vand
gjennem sine overjordiske dele. T. anvendes som
stoppemateriale, idet de lange og seige stængler har, naar de
er renset, lighed med hestehaar, «vegetabilsk krølhaar».
Tilletia, se Stinkbrand.
Till Uglspeil, se Ugl s peil, Till.
Tilly, Johann Tserclaes, greve af (1559—1632), t.
feltherre af brabantsk adel, gik 1598 i keiserlig, 1610
i bayersk tjeneste, blev ved trediveaarskrigens udbrud
den katolske ligas feltherre og seirede 1620 paa det
Hvide bjerg. Senere slog han Kristian IV 1626 og
udnævntes 1631 til overgeneral for ligaens og keiserens
tropper, hvorefter han 1631 indtog og plyndrede
Magdeburg. Gustaf Adolf formaaede han dog ikke at beseire;
han led nederlag ved Breitenfeld 1631 og døde aaret
efter som følge af et saar, han fik ved overgangen over
Lech. T. var en fanatisk overbevist katolik, redelig
og uegennyttig, og senere tiders beretninger om hans
grusomhed er sterkt overdrevne.
Tillægning, en bearbeidning af jorden, som bestaar
i at jevne og finsmuldre jordoverfladen med en let,
rak-tindet harv, samt rulle, efterat kornet er saaet og
ned-muldet. Ved denne harvning vil der blive et fint jordlag,
som hindrer den raske fordampning af fugtighet fra
overfladen, og endel smaa ugræsplanter bliver ødelagt.
Rullingen derimod gjør, at raamen trækker op. Nogle
bruger ogsaa udtrykket lægge til eller tillægge
istedetfor at lægge igjen (lægge att) åkeren til eng.
Tillægsord, adjektiv, se Ordklasser.
Tillægsspørsmaal, se Hovedspørsmaal.
Tilnærmelse, se Approksimation.
Tilos (oldtidens Telos, tyrk. Iliaki), tyrkisk ø udenfor
;sydvesthjørnet af Lilleasien: 59 km.^ 1000 indb
Tilregnelighed (retsmedicinsk). Allerede længe
forinden man havde nogen klar forstaaelse af straffens
virkelige væsen (se Straf), var man kommet til
erkjendelse af, at ikke enhver, som havde begaaet en
forbry-dersk handling, derfor burde straffes. Vistnok straffede
man i middelalderen endog dyr, men allerede hos romerne
blev de sindssyge erklæret for utilregnelige og fritaget
for straf. Da sindssygelæren paa den franske revolutions
tid begyndte at blive videnskabelig gjennemarbeidet,
opstod en skarp og langvarig strid mellem sindssygelæger
og retslærde om, hvordan begrebet t. skulde forstaaes.
Sindssygelægerne hævder, at naar der af en virkelig
sagkyndig er paavist tilstedeværelsen af en sindssygdom,
saa er dermed personen i lovens forstand utilregnelig,
fordi det er umuligt at sige, i hvilken udstrækning
sindssygdommen kan forrykke forholdet mellem motiv og
handling. Dommeren paa sin side mener, at der maa
kræves godtgiort, at sindssygdommen ogsaa har berøvet
vedkommende evnen til at indse det strafbare i sin
handling (den saak. metafysiske t.). Den norske
straffelov har godkjendt den første (den saak. biologiske t.).
Den, som ved handlingens begaaelse var «sindssyg,
bevidstløs eller iøvrigt utilregnelig paa grund af
mangelfuld udvikling af sjælsevnerne eller svækkelse eller sygelig
forstyrrelse af disse», straffes ikke. At fastslaa dette
bliver lægens opgave. Derimod kommer dommeren til
at bestemme, om «tvapg eller overhængende fare» gjør
straffri (§ 44). Merk her ogsaa bestemmelserne i § 56,
som egentlig staar i strid med den biologiske t. Straffri
er ogsaa børn under 14 aar (§ 46\
Ti’lsit, Preussen, by i Øst-Preussen, ved Memel,
ovenfor deltaet; 40000 indb. Maskinbyggeri o. a. industri,
handel med landbrugsvarer, skibsfart. Freden i T. juli
1807, se Napoleon.
Tilslag, se Slagg.
Tilstaaelse. I rent private sager, hvor parterne selv fuldt
ud er raadige over vedkommende retsforhold, medfører
en erkjendelse, at det erkjendte uden videre ansees som
bevist. I straffesager o. 1. derimod er tilstaaelse vistnok
et vigtigt bevismiddel; men hvor den f. eks. paa anden
maade bevises eller sandsynliggjøres at være urigtig,
maa den paa samme maade som en anden urigtig
forklaring sættes ud af betragtning. Samtidig med, at
straffeprocesloven i en række af tilfælde tillader en mere
summarisk behandling, hvor t. foreligger (navnlig
paa-dømmelse ved forhørsret), kræves derfor, at t. skal være
aabenhjertig og styrkes ved de forøvrigt foreliggende
oplysninger. — Aaben t. er af de momenter, som ofte vil
komme i betragtning til forbrydernes gunst ved straffens
bestemmelse.
Tilstandsligning, van der Waal s’, bestemmer
sammenhørende værdier af tryk (p), volum (v) og
temperatur (t) for en gas: (p ^ (v ~ b) = R (273 + t),
hvor a, b og R er konstante størrelser, som afhænger af
gasens natur. Ligningen er en udvidelse af
Boyle-Gay-Lussacs love (pv = (273 + /)) og gjengiver
tilstandsforandringer med saa stor fuldkommenhed, at f. eks. gasens
kritiske tryk kan udledes af konstanterne i ligningen.
(Jfr. Gas og Damp.)
Tilsynsudvalg, se Skoletilsyns udvalg.
Tilsætte seil, udspænde seilet ved at løse
beslag-seisingerne og hale i skjøder og fald.
Tiltakle, forsyne et skib med rundholter, rig og seil
og gjøre det klart til seilads.
Tiltale. (Se straffelovens kap. 23.) Naar en sag er
tilstrækkelig forberedt gjennem efterforskning (s. d.) eller
retslig forundersøgelse (s d.), skal paatalemyndigheden
uden ophold fatte beslutning om, hvorvidt tiltale skal
reises, eller forelæg (s. d.) udfærdiges. Tiltalebeslut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
