- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1547-1548

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilthornet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1547

Ti’mian—Tinglag

1548

Timian (thymus).

Ti’mian (thymus), læbeblomstrede, smaa, buskagtige
og nedliggende vellugtende planter med oftest fioletrøde
blomster i hovedlignende aks.
I Norge er der to arter
vildtvoksende : bakketimian
(t. serpyllum), med rundt
om haarede stængler, og
vild t. (t. chamœdrys), hvis
stængler kun er haaret langs
kanterne; den første vokser
nordenfjelds fra
Trondhjems-fjorden til Rødø, vild t.
derimod især paa Østlandet.
Dyrket er den i
Middelhavslandene hjemmehørende
timian (t. vulgaris), der
bruges som krydderi. Hos
os kan den dyrkes i alle
dele af landet helt op til
Finmarken.

Timok, Balkanhalvøen, høire tilløb til Donau,
udspringer i det østserbiske fjeldland og danner et stykke
grænsen mellem Serbien og Bulgarien, 135 km. lang.

Timokrati (græ.), en statsforfatning, der bestemmer
borgernes rettigheder og pligter efter størrelsen af deres
formue, f. eks. Solons forfatning i Athen.

Timoleon (411—337), græsk statsmand fra Korinth,
kaldtes 347 af syrakusanerne til hjælp mod tyrannen
Dionysios II (s. d.) og fordrev ham 343. T. ledede
derefter byen med stor dygtighed, tvang karthagerne til
at rømme Sicilien og udvidede Syrakus’ magt over flere
andre byer.

Timor, ø i Vestindien, den østligste og største af de
smaa Sundaøer, 500 km. lang og optil 100 km. bred,
omtr. 32 600 km.^ med 600 000—700 000 indb. Det indre
er fyldt af høie fjelde (høieste top 2620 m.), som er
bevokset med tæt skog. Indbyggerne er papuer, men er
sterkt opblandet med malaier. Holland og Portugal eier
hver sin halvpart af øen, Holland den vestlige, Portugal
den østlige del. Portugiserne kom did allerede 1610,
hollænderne først 1688; nuv. grænselinje er fra 1902.

Timotei, se Kje v legræs. (Jfr. Hø.)

Timotheus, discipel af apostelen Paulus og hans
medarbeider, stammede fra Lykaonien; Paulus satte
ham til at lede menigheden i Efesos, hvortil han saa
har sendt ham de to Timotheusbreve.

Timur Lenk (Timur-i-leng, Tamerlan) (1336—1405),
tyrk. erobrer, søn af en tartarhøvding, vandt magten i
Transoxanien 1360, fæstnede administrationen og skabte
en sterk hær. Foretog fra 1380 talrige krigstog, erobrede
og herjede Afghanistan, Armenien, Persien, Ispahan 1387,
Hindustan 1398, Syrien, Damaskus 140Ô, hvor han mødtes
med Ibn-Ghaldûn (s. d.), Mesopotamien med Bagdad 1401
og beseirede osmannersultanen Bajaset I (s. d.) ved Angora
1402. Døde under forberedelser til et tog mod Kina.
T. var et fremragende hersker- og feltherretalent, me a
var blottet for menneskelige følelser; overalt reiste han
pyramider af hjerneskaller som seiersminder.

Tin (kem. tegn Sn, atomvegt 119.0) er et sølvhvidt,
sterkt glinsende, blødt metal af egenvegt 7.3 og
smeltepunkt 233°. Ved 200° gaar det over i en sprød form.
Ved lav temperatur kan t. gaa over til en anden
modifikation, graat t., der er pulverformigt og af egenvegt
5.8 («tinpest»). T. holder sig ved alm. temperatur godt
i vand og luft; i smeltet, glødende tilstand belægges
det med et hvidt, askeagtigt lag af tindioksyd, tinaske,
SnOg. T. angribes af varm salpetersyre, sterk saltsyre
og koncentreret svovlsyre, derimod staar det sig godt
ligeoverfor organiske syrer. Af kogende natron- og
kalilud angribes det langsomt. Den vigtigste tinmalm er

tinsten (s. d.). Hovedmængden af tin kommer fra
Ostindien (Malakka, Banka). Endvidere faaes t. fra
Bolivia, Australien, England (Cornwall) og Sachsen.
Adskilligt t. gjenvindes af hvidbliksaffald ved elektrolyse i
natronlud eller behandling med klor. T. anvendes til
fortinning af kobbergjenstande, særlig husgeraad, til
overdrag af jernblik (hvidblik), som tinfolie (stanniol) og
flaskekapsler, tuber etc. Endvidere bruges t. i stor
mængde til tinlegeringer (s. d.). Tinaske anvendes til
glasur og emalje, tinsulfid (musivguld) til uegte
forgyldning og tinsalte til beisning i farverierne.

Tinaure, udbredt dialektnavn for stingsild (s. d.).

Tindal [ti’nddl], Matthew (1657—1733), eng. deist,
skrev «Christianity as old as the creation» (1730).

Tinding. Tindingbenene deltager i dannelsen baade af
hjernekassens sidevægge, særlig partiet over ørerne, og
af dens gulv. Øreaabningerne og ørerne findes i disse
sammensatte ben. Tindinggrubens udadvendte del
begrænses nedad af kindbenet og indtages af
tindings-muskelen, som er en af tyggemusklerne, og fæster sig
paa underkjæven.

Tindved (hippophaës rhamnoides), busk tilhørende
sølvbladfamilien, med vedtorne og spredte, smalt
lancetformede og helrandede blade, som er sølvglinsende under
af tætsiddende skjoldhaar. Blomsterne gulgrønne,
uanselige; gule, ertstore frugter, som bliver rødlige efter
frost. Vokser ved strandbredder, i Norge kun
nordenfjelds, fra Trondhjemsfjorden til Steigen. Dyrkes
undertiden som prydbusk.

Tinfolie, se Stanniol.

Ting kaldtes i middelalderen enhver offentlig
sammenkomst til forhandling og beslutning i offentlige
anliggender, dog især retssager. De offentlige retsmøder, hvor
almindelige civile sager behandles i første instans, kaldes
fremdeles t. (byting, sage-, skatte- og bygdeting, se N.
L. 1—3). Se ogsaa Verneting.

Ting, 1. Ting (tidligere i alm. skrevet thing),
domstolenes sammentræden til retsforhandling. Betegnelsen
bruges dog ikke om høiesterets eller overretternes
retsmøder, heller ikke om forhørs- eller meddomsretterne.
Tingenes afholdelse var tidligere bestemt dels i N. L.
1—3, dels i en til lovbogen føiet «tavle», men i disse
regler er der senere skeet store modifikationer. Nu er
regelen, at der i byerne holdes t. mindst én gang ugentlig;
paa landet holdes saakaldt vaar- og høstting særskilt
for hvert tinglag, derhos saakaldte maanedsting, der
oftest holdes underet for flere tinglag eller hele
sorenskriveriet, samt yderligere ekstrating, væsentlig
beregnet paa tinglæsninger (s. d.).
Lagmands-tingen es hyppighed er afhængig af sagernes tal. T.
er offentlige; tidligere fandt (ved de saakaldte sage- og
skatteting) indbetaling sted af skatter m. v. til staten.
— 2. Som ting i retslig forstand kan man formentlig
betegne enhver afgrænset materiel gjenstand, dog saa at
det maaske ogsaa bør kræves, at den overhovedet kan
være eiendomsret undergivet, hvilket f. eks. ikke er
tilfældet med havet eller (dog med visse begrænsninger)
luften. Tingene deles i almindelighed i rørlige ting
(løsøregjenstande) og urørlige ting (fast eiendom, s. d).
Lige med løsøregjenstande sætter straffelovens § 6 enhver
til frembringelse af lys, varme eller bevægelse fremstillet
eller opbevaret kraft. Den ret, som knytter sig til tingene,
og som i regelen vil være gyldig ligeoverfor alle,
fremstilles i tingsretten, nærmest i modsætning til o b 1 i g
a-tionsretten (jfr. d.), som omhandler rettigheder
ligeoverfor andre personer. Den nyeste fremstilling af norsk
tingsret er af H. Scheel.

Tinglag er de mindre retskredse, hvori et
sorenskriveri er delt. De falder som regel sammen med de
gamle herredstingkredse. I hvert t. holdes to gange om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free