Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tinglæsning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1549
Tinglæsning—Tinnsjø
1550
aaret de nedarvede sage- og skatteting (se Tingtavlen
for det hele land paa de sidste sider af Norske lov).
Tinglæsning el. tinglysning. Fra gammel tid
har det været regel, at saadanne retshandler, som havde
interesse for almenheden, herunder særlig afhændelse af
fast eiendom, skulde kundgjøres til tinge for derved at
faa fornøden vitterlighed. Lignende forhold gjaldt
saadanne kundgjørelser, som maatte antages at have
betydning for en større kreds. Ogsaa love læstes ved
tingene. Nu er for lovene indførelse i «Norsk lovtidende»
det afgjørende og for en række af kundgjørelser
ind-rykkelse i «Norsk kundgjørelsestidende». Derimod er hos
os fremdeles tinglæsningen det afgjørende, forsaavidt
angaar afhændelse og pantsættelse m. v. af fast eiendom,
eksekution eller arveudlæg i løsøre m. v., idet disse
retshandler først derved faar fuld gyldighed ligeoverfor
tredjemand. T. foregaar nu kun i den form, at et
sammendrag af vedkommende dokuments indhold m. v. indtages
i tingbogen og oplæses, hvorefter indførelse i
pantebog (s.d.) og panteregister finder sted, og praktisk
talt vil det være gjennem disse protokoller, ikke
gjen-nem selve tinglæsningen, at tredjemand faar rede paa
forholdet fjfr. Grundbøger). Men den retsstiftende
akt er dog selve t.
Tingmænd (o\dn. ping menn) var i germansk ret de frie
mænd, som deltog i tingforsamlinger, og hvis dom kunde
æskes paa tinge.
Tingsleie, se Leie.
Tingsret, se Ting.
Tingsvidne kaldes 1 norsk proces en vidneførsel,
optaget som en særskilt tingforretning for at benyttes som
bevis i sager, der skal paadømmes af en anden dommer
end den, som afhører vidnerne (f. eks. fordi disse ikke
kan føres udenfor sin retskreds, eller fordi vedkommende
ret ikke kan afhøre vidner).
Tingvold, herred i Romsdals amt, syd for
Kristiansund, 313.32 km.^ med 2666 indb. (1910); 8.73 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. sogn af T. prestegjeld, ligger
omkring Tingvold fjorden, der længere inde (syd)
benævnes Sundalsfjorden. Renfjeld i vest er 1004 m.
Jevne bredder. Spredt bebyggelse langs bredderne. Af
arealet opgives 20.01 km.^ at være aker og eng, 100.40
km.^ skog, 8.04 km.^ ferskvand; resten er udmark,
snau-fjeld og myr. Der opgives at være 3659 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 539
maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug. Tre meierier,
uldvarefabrik, flere sagbrug. T. sparebank, oprettet
1902. Paa Gyl Nordmør amtsskole. Antagen formue
1910 1 517 705 kr., indtægt 1 453 500 kr.
Tinkai kaldes raa boraks (s. d.) fra Tibet.
Tinklorîd, SnCl^, faaes i vandig opløsning ved at
opløse tinoksyd i saltsyre eller behandle tinkloryr med
klor. Det anvendes til at gjøre silke tung, som beis i
farverierne og til fortinning. Dobbeltsaltet med salmiak,
pinksalt (s. d.) anvendes i tøitrykkerierne.
Tinkloryr, SnC\^, faaes som et i vand let opløseligt
salt ved at behandle tin med sterk saltsyre. Dets
opløsning virker sterkt reducerende og optager derfor
surstof af luften. Anvendes under navn af «tinsalt» som
beismiddel i farverierne.
Tinktur er et koncentreret udtræk af en plantedroge
eller en dyrisk droge ved hjælp af spiritus.
Udtrækningen foregaar ved maceration eller perkolation (s. d.)
og ved alm. temperatur. T. skal kun lugte og smage
af de substanser, hvoraf de er tilberedt. T. skal altid
udleveres klare.
Tinlegëringer. De vigtigste t. er:
Tin-bly-legeringer af vekslende sammensætning; anvendes til
forskjellige støbte tinvarer. Skal de komme i berøring med
mad og drikke (f. eks. skeer, tallerkener, sifon-hoveder)
eller tjene som legetøi (f. eks. tinsoldater), bør de af
sundhedshensyn ikke indeholde over 10 pet. bly.
Lodde-tin, se Lodning. Rronce, s. d. Tinamalgam, se
Amalgam. Rritanniametal, s. d. Lagermetal
el. a n t i f r i k t i o n s m e t a 1 (s. d.) indeholder 80—90 pet.
tin, 8—15 pet. antimon og 2—8 pet. kobber.
Tinn, herred i Bratsberg amt, 1765.40 km.^ med
4832 indb. (1910); 2.83 pr. km.^ Herredet, som svarer
til T. prestegjeld med Atraa, Mæl, Østbygden og Dal
sogne, ligger omkring den nordlige del af Tinn sjøen
(s. d.) og strækker sig vestover mod Møsvandet. Mod
nord grænser herredet til Buskerud amt. Fra Tinnsjøens
nordende skjærer en række trange dale (Vestfjorddalen,
Husevolddalen, Nysetdalen, Sæterdalen, Tessungdalen)
vestover op mod høifjeldstrakterne ved Hardangervidden.
Gjennem dalførerne betydelige vasdrag (Maane,
Gjøist-elven, Maarelven). Syd for Vestfjorddalen Gausta 1882 m.
med turisthytte paa toppen. Den før stolte Rjukanfoss
(105 m.) er nu taget i industriens tjeneste ved de
mægtige anlæg ved Saaheim og Vemork i Vestfjorddalen.
Af arealet opgives 15.92 km.^ at være aker og eng,
284.15 km.^ er skog, 119.47 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld, udmark og myr. 3655 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 292
maal. Vigtigste næringsvei jordbrug (fædrift) og
industrivirksomhed. Udmerkede fjeldbeiter. Dampskib paa
Tinnsjø, elektrisk jernbane opover Vestfjorddalen (Rollag—
Rjukan) til det store salpeterverk ved Saaheim og
kraftstationen ved Rjukan. Flere sagbrug. Atraa og
Mæl sparebank, oprettet 1859. Antagen formue 1910
6 393 570 kr., indtægt 950 460 kr.
Tinné, Alexine (1839—69), hollænderinde, den mest
bekjendte kvindelige afrikareisende, var efter flere reiser
gjennem Europa og Syrien fra 1861 bosat i Ægypten.
Foretog sammen med sin moder og tante (baronesse A. van
Capellen) 1862 sin første reise paa den øvre Nil, fra
Khartum til Gondokoro, og 1863 sammen med Heuglin
og Steudner sin anden store reise fra Nilens vestlige
bielv Bahr el Ghazal. Om man end ikke fandt Nilens
kilder, saa har dog den Tinné’ske ekspedition udvidet
kjendskabet til Nilens vestlige tilløb over to bredde- og
længdegrader. 1869 foretog T. en reise fra Tripolis til
Sudan, men blev undervis myrdet af sine tuareg-førere
syd for Mursuk.
Tinne, elv, udspringer af Tinnsjø (s. d.), flyder i
sydøstlig til sydlig retning gjennem Gransherred og
Lilleherred og falder ved Notodden i Hitterdalsvandet.
Danner en række vandfald, hvoraf flere er reguleret
(Svelgfoss, Lienfoss, Sagfoss, Tinnfoss), medens de andre
(Grønvoldfoss) skal udbygges. Opgives for tiden (1913)
tilsammen at repræsentere 89180 eff. hk.
Nedslagsdistrikt 3900 km.^ Nær dens udløb i Hitterdalsvandet
det 17 m. høie vandfald Tinnfoss, repræsenterende
18 050 eff. hk. Ved T. er en række fabriker. Langs T.
den elektriske jernbane Notodden—Tinnoset, drives ved
kraft fra Svelgfoss.
Tinne, se Athabasker.
Tinnevelli, by i Indien, præsidentskabet Madras, nær
sydspidsen af Indien; omtr. 40 000 indb. Hovedstation
for den protestantiske mission i Syd-Indien. Omkring
ligger distriktet T., 14000 km.^ og har over 2 mill. indb.
Tinnsjø, 54.10 km.^ stort, langstrakt vand i den
nordøstlige del af Telemarken. T., som ligger i en
høide af 190 m., modtager i sin nordlige ende en række
betydelige tilløb, hvoriblandt særlig nævnes Maane fra
Møsvand og Maarelven fra Maarvand. Afløb gjennem
Tinne (s. d.) til Hitterdalsvandet. Ved Tinnes udløb
af T. Tinnoset jernbanestation og hotel. Fra
Tinnoset dampfærgeforbindelse over T. til Rollag
jernbanestation (Rjukanbanen) ved Tinnsjøens nordvestende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
