Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tinglæsning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1551
Tinoksyd—Tirol
1552
Tinoksyd, tinaske, se Tin.
Tinos, se Ten o s.
Tinsalt, se Tinkloryr.
Tinsten, et tetragonalt krystalliserende mineral, som
i kemisk henseende bestaar af tin og surstof, SnOg, med
78.6 pet. tin. Ofte er t. forurenset med jern, kiselsyre
og en del andre stoffe. T. er sprød, har en haardhed =
6—7 og sp. vegt omkring 7. Den er sjelden farveløs
og gjennemsigtig, mest sort, brun, rødlig eller graa med
lys streg. Paa krystalfladerne har den en metallisk
diamantglans, paa brudfladerne er glansen fedtagtig.
T., som praktisk talt er den eneste i naturen
forekommende tinmalm, findes paa eiendommelige gange i
granit, gneis og lignende bergarter, samt mellem sand og
grus paa sekundære leiesteder. De vigtigste forekomster
er i Cornwall, Devonshire, Erzgebirge (Zinnwall), videre
paa halvøen Malakka, øerne Banka og Billiton, i
Australien og flere steder i Amerika.
Tinsulfid, SnSg, faaes som et gult pulver, naar
tin-oksydsalte fældes med svovlvandstof; fremstillet paa tør
vei kaldes det musivguld (s. d.).
Tinsyre, HgSnOg og H^SnO^, kjendes i to
modifikationer, kaldt a-t. og ß t. eller meta-t. Den første faaes
ved at sætte alkali til tinklorid og er et hvidt pulver,
opløseligt i syrer og alkalier. Meta-t. faaes ved at
opløse tin i salpetersyre som et i syrer uopløseligt hvidt
pulver. T. danner salte, de saakaldte stannater.
Natrium-a-stannat, Na2Sn03-f SII^O, faaes ved at
smelte tinsten med etsnatron og anvendes i
tøitrykke-rierne under navn af præparersalt.
Tinte, se Bændelorm.
Tintellust, fransk Nord-Afrika, oase i fjeldlandet Air
eller Asben i Syd-Sahara under ca. 18° 30’ n. br., 577
m. o. h., med ca. 60000 indb.
Tintore’tto, Jacopo Robusti, kaldt T. (1518-94),
ital. maler, elev af Tizian, arbeidede væsentlig i sin
fødeby Venedig. Han satte sig som maal at forene
Tizians farve med Michelangelos tegning, skrev det endog
paa væggen i sit atelier. Hans kunst er i det hele taget
præget af hans heftige temperament, som paa den ene
side giver hans figurer en merkelig kraft og frihed, men
ogsaa fristet ham til en umaadelig masseproduktion.
Med sin realistiske opfatning og pragtfulde farveglød har
han dog i mange tilfælde leveret virkelig god kunst
særlig i sine portræter. Af hans talrige religiøse,
mytologiske, historiske og allegoriske billeder kan nævnes
«Paradiset» i Dogepaladset i Venedig, som er det største
oljemaleri i verden (ca. 25 m. langt og 10 m. bredt),
hans selvportræt, portræterne af dogerne Alvise Mocenigo
og Niccolo da Ponte, «Den hellige Agnes’ undere»,
«Vul-cans smedje», hans bibelske billeder i Scuolo di S. Roco
og forherligelse af Venedigs historie i Dogepaladset.
Tiofën, se Thi of en.
Tip kaldes i det internationale sportssprog en
underretning om, hvilke deltagere i en bestemt konkurrance
der har udsigt til at vinde.
Tipperary [tipdræri], Irland, grevskab (eg. to
grevskaber, T. North og T. South Riding) i syd (Munster);
4245 km.^ 152 000 indb. (1911). Hovedstad i T. North
Riding Nenagh, i T. South Riding Gionmel. Byen T.
6300 indb. :
Tippu Sahib (1751—99), indisk sultan i staten
Maisore, søn af Haider Ali (s. d.), hed eg. Feth Ali
khan, kjæmpede mod englænderne 1780—84, 1789—
92 søgte han forgjæves støtte hos Frankrige, men faldt
1799. T. S. var en ivrig muhammedaner, militært
uddannet og en svoren fiende af englænderne.
Tippu Tip, eg. Hamid ibn-Muhammed
el-Mur djebî (ca. 1838—1905), arab. slavehandler og
stor-kjøbmand i Central-Afrika. Støttede opdagelsesreisende
som Gameron og Stanley og medvirkede ved
organisationen af Kongostaten, men da denne kraftig
bekjæm-pede slavehandelen, trak T. T. sig tilbage 1890.
Tipton [iiptn], England, fabrikby i Staffordshire, syd
for Wolverhampton, n.v. for Birmingham; 30000 indb.
Jernindustri.
Tipulidæ, se Stankelben.
Tipvogn, vogn paa skinner til transport af jord eller
stenmasser, indrettet saaledes, at overstellet hviler i
lagere og kan dreies om en horisontal længde- eller
tverakse, hvorved vognens indhold tømmes til en af
siderne eller ved vognens ende. Alt efter anordningen
betragtes t. enten som sidetip eller som endetip.
Tirade (fr.), stigende og faldende toner i hurtigt løb;
ramse, ordstrøm, frase.
Tiraljør, ældre betegnelse for mandskaberne i en
skytterlinje (s. d.).
Tirana, Balkanhalvøen, by i Albanien, 30 km. ret øst
før Durazzo, 10—15000 indb. Teppevævning.
Tiraspol, Rusland, by i guv. Cherson, ved Dnjestr
og jernbanen Rasdelnaja—Kischenev; 29 000 indb. Korn-,
tømmer-, kvæghandel.
Tirén, Johan (1853—1911), sv. maler. Under sit
studieophold i udlandet var han i Paris elev af Gérome.
T. gjorde det til sin opgave at skildre natur og folk i
Jämtland og Nord-Sverige, specielt lappernes liv. Af
hans billeder kan nævnes «Modersorg» og «De vilsegångna».
Tirgoviste (Ta-ea, Tergovisjt), Rumænien, by ved
Jalomitsa, 75 km. n.v. for Bukarest, 9400 indb. Talrige
kirker, ruiner af voivodslottet. Petroleumsindustri. T.
var 1585—1716 hovedstad i Valakiet.
Tiriltunge (lotus corniculatus), en liden nedliggende
eller opstigende erteblomstret plante med trekoblede,
lidt graagrønne blade med egformig ovale akselblade og
to til seks gule blomster i langstilket hovedformet
samling. Blomsterknopperne vakkert gyldent røde. Er alm.
paa tørre bakker og enge over hele Norge op til
Vest-Finmarken.
Tirlemont [tirlømo] (flamsk Thienen, Tienen),
Belgien, by i prov. Brabant, knudepunkt ved jernbanen
Brössei—Lüttich; 19000 indb. Kirker fra middelalderen.
Bryggerier, sukkerfabrikation o. a. industri.
Tirnau (Tyrnau, madjarsk Nagyszombat, slovakisk
Trava), Ungarn, by, jernbaneknudepunkt, 50 km. n.ø.
for Pressburg, 13 000 indb. Sukkerfabrik, vinavl.
Tirnova (Trnovo), Bulgarien, by ved Jantra og
nordfoden af Balkan, jernbanekryds; 12 000 indb. T. bestaar
af to dele, den høiere liggende kristenby og tyrkerbyen
lavere nede (mange tyrker udvandret efter 1878). I den
gamle «De firti martyrers kirke» blev de bulgarske tsarer
kronet. Farverier, kobberindustri. T. var Bulgariens
gamle hovedstad og 1186—1394, da det erobredes af
tyrkerne, residens for de bulgarske tsarer. Indtil 1767
var det ogsaa sæde for det bulgarske patriarkat. 1877
blev det erobret af russerne, 1879 blev her Alexander
af Battenberg valgt til fyrste af Bulgarien, og 1908
proklamerte kong Ferdinand i den foran nævnte kirke
Bulgariens uafhængighed.
Tïro, Marcus Tullius, opr. slave hos, senere
frigivet af M. Tullius Cicero, hvem han elskede og
beundrede og hjalp med litterær virksomhed; han reddede
store dele af Ciceros breve fra at tilintetgjøres og udgav
dem. Han opfandt en slags stenografi («tironiske noter»).
Tirol (Tyrol), Østerrige, kronland længst i vest, ved
grænsen af Schweiz (i vest) og Italien (i syd), og
forøvrig omgivet af de østerrigske kronlande Vorarlberg (i
vest) og Salzburg og Kärnten (i øst) samt af kongeriget
Bayern (i nord); 26 683 km.^, 946 600 indb. (1910), 35
pr. km.^ T. opfyldes af Østalperne. I de nordlige
kalkalper (nord for Inn) naar Parseyer Spitze 3038 m., til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
