Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tironiske noter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1553
Tironiske noter—Titaner
1554
Midtalpernes gneiszone hører i T. bl. a. Ötztaleralperne
(Wildspitze 3774 m.) mellem Reschenscheideck-(1490 m )
og Brenner- (1370 m.) passene, og af Hohe Tauern
Ziller-taler-alperne, Venediger- og Glocknergrupperne
(sydheldet), til de sydlige Kalkalper hører Ortler (3905 m.,
Østerriges høieste fjeldtop, i en gruppe, som forøvrig
be-staar af gneis og granit), Dolomiterne o. a. grupper. I
nord løber Lech, Isar og Inn, i øst Drau til Donau, i
syd Etsch, Brenta og Piave til Adriaterhavet, i s.v. Sarca
til Gardasjøen, hvis nordende falder indenfor T. Flere
mineralske kilder og sundhedssteder (Meran, Riva).
Befolkningen er tyskere, italienere (Vælsk-T.) og ladiner
(som for en del enten taler italiensk eller tysk).
Hovederhvervet er kvægavl og meieristel, i de dybt indskaarne
dale rug- og maisdyrkning, i lierne vinavl. Der er endel
skog-, berg- og hyttedrift, liden industri, betydelig
gjennem-gangshandel (Brenner-, Arlberg-banerne) og
fremmed-besøg (V2—1 million turister). Universitet i Innsbruck,
hovedstaden. Urbefolkningen, ræter og kelter, blev af
Augustus lagt under Rom. 476 erobredes landet af
øst-goterne, senere af langobarder og bayrere. Under Karl
den store blev T. delt i grevskaber. Etscbgreverne kaldte
sig efter sit stammeslot Tirol (ved Meran). I 14 aarh.
havde det selvstændige T. sin største magt, men kom
da i Habsburgernes eie. Da T. i 1805 var tildelt Bayern,
brød 1809 en folkereisning ud (Andreas Hofer, s. d.).
Tironiske noter, se Tiro.
Tirsdag, den tredje ugedag, har navn efter krigsguden
Tir el. Tyr; navnet er oversat efter lat. dies Maitis.
Tirso (oldtidens Tyrsus), Sardiniens længste elv, 150
km. lang, munder i Oristanobugten.
Tirso de Molina, se Tellez.
Tiryns, kongestad i Argolis, Grækenland, efter sagnet
Perseus og Herakles’ fødested, ødelagdes af argiverne
468 f. Kr. Schliemann og Dörpfeld foretog 1884—85
omfattende vigtige udgravninger.
Tischbein, Johann Heinrich Wilhelm (1751—
1829), t. maler og raderer, tilhørte en familie, som
frembragte flere betydelige kunstnere. T. var baade
historie-og portrætmaler. Af hans arbeider kan nævnes billedet
af Goethe paa den romerske Kampagne, hans selvportræt,
Konradin af Schwaben, Fredrik af Østerrige og
Ben-ningsens indtog i Hamburg og i Kunstmuseet i Kra.
tigerhoved. Blandt hans raderinger skal fremhæves hans
billeder til Homer, dyrehoveder og omridstegninger til
Sir W. Hamiltons samling af antike vaser.
Tischendorf, Gabriel (1842—), n. musiker,
sanglærer og organist i Bergen ; har komponeret pianomusik,
sange og mandskor, bl. a. «Jeg vil verge mit land».
Tischendorf, Lobegott Friedrich Constantin
(1815—74), t. teolog, professor i Leipzig, gjorde sig
overordentlig fortjent af den bibelske tekstkritik. Paa
talrige reiser sammenlignede han gamle bibelhaandskrifter,
og paa sine orientreiser fandt han nye. 1859 fandt han i
Sinaiklostret det senere under navn af «Codex Aleph»
udgivne bibelhaandskrift, der nu opbevares i St. Petersburg
og ansees for det ældste fuldstændige bibelhaandskrift.
Tisi, Benvenuto, se Garofalo.
Tisifone, en af erinyerne (s. d.).
Tisleifjorden, 8.60 km.^ stort, langstrakt, fiskerigt
vand i grænsen mellem Hallingdal og Valdres. T. har
gjennem Tisleia afløb til Ølsjøen og derfra videre
gjennem Aabjøra til Valdresvasdraget i Nordre Aurdal.
Tispe, hunhund (d. tævehund).
Tissafe^rnes (d. 395 f. Kr.), persisk satrap, var før
400 f. Kr. satrap i Lydien og Karien og øverstbefalende
i Lilleasien, men blev 408 delvis fortrængt af Kyros den
yngre (s. d.) og deltog derfor paa Artaxerxes’ side i
kampen mod denne. Efter slaget ved Kunaxa lod han de
græske førere dræbe; blev selv senere dræbt af Artaxerxes.
Tissandier Gas ton (1843—99), fr. viden-
skabsmand og luftskipper, professor ved det polytekniske
selskab i Paris. Foretog talrige ballonopstigninger (bl.a.
1870 fra det beleirede Paris) og naaede 1875 en høide
af 8600 m.; den sidste kostede hans to ledsagere livet.
Udgivet flere skrifter om luftskibsfart.
tissot [tiso], Ernest (1867—), forfatter fra det fr.
Schweiz, bosatte sig 1889 i Paris. Han beskjæftigede sig
først med litterær kritik, ogsaa af Ibsen og Bjørnson
(«Le drame norvégien») og skrev saa endel romaner
(deriblandt «Le gnopier», 1906), biografier og reiseskildringer.
Tissot [tiso], Jacques Joseph (1836—1902), fr.
maler. Hans mest bekjendte arbeide er det store
billedverk over Jesu liv. T. har desuden malet middelalderske
billeder, der udmerker sig ved sin kulturhistoriske
paa-lidelighed, medens han forøvrigt hentede sit stof fra det
moderne liv. Høiest staar kanske hans raderinger.
Tista, den nederste, vestligste del af
Fredrikshalds-vasdrsget, udspringer af Femsjøen, gjennemstrømmer i
vestlig retning Tistedalen og falder ved Fredrikshald
i Iddefjorden. T. danner flere vandfald, hvoriblandt
Ti sted aisfoss. Hele Fredrikshaldsvasdraget benævnes
ogsaa tildels T.
Tistedalen, fabrikbydel ved Tistas udløb af
Femsjøen, udgjør en del af Fredrikshald (s. d.).
Tistel, se G irs i um.
Tistelorden, se Ordener.
Tisza /fi’saj, ungarsk adelsfamilie. 1. Koloman T.
(1830—1902), var 1848 ansat i det revolutionære
ministerium og fik 1855 en ledende stilling inden den
calvinske landadel. Valgtes 1861 til underhuset og blev
sammen med Ghyczy fører for venstre centrum, bøiede
sig eftcrhaanden for forliget 1867 og forenede 1875 sit
parti med Deaks høire centrun til det liberale parti,
der regjerede Ungarn 1875—1905. T. var selv
førsteminister 1875—90 og har store fortjenester af Ungarns
udvikling, men kan ikke frikjendes for at have fremmet
partiregimentet og næret det magyariske overmod
overfor slaverne. — 2. Stefan T., greve (1861—), foreg.s
søn, valgtes 1886 til underhuset og stillede sig straks
paa østerrigskvenlig side. 1903 førsteminister, men
maatte gaa af 1905. Bistod 1910 Khuen-Hédervary ved
dannelsen af det nye koalitionsparti, der seirede ved
valgene s. a. 1912 blev han formand i underhuset og
modarbeidede under forhandlingerne om militærlovene
med haard haand oppositionens obstruktion, idet han
lod dens medlemmer fjerne ved politi. Juni 1913 blev
T. igjen førsteminister.
Tîtalsystëm, se Tal og Talsystemer.
Titan (kem. tegn Ti, atomvegt 48.1) er et mindre hyppig
forekommende metal, der findes i naturen dels som
titan-dioksyd, Ti02 (rutil, anatas, brookit, s. d.), dels som
titansure salte, f. eks. titanjernsten (s. d.). Metallet selv, der er
graat, kan faaes ved at antænde en blanding af rutil og
aluminiumpulver. Legeret med jern faaes det ved
reduktion af titanjernsten med kul i elektrisk ovn og
anvendes med stor virkning som tilsætning til støbestaal
og støbejern, da det fjerner opløst jernoksydul, kvælstof
og andre forurensninger, der nedsætter støbegodsets styrke.
Den vigtigste titanforbindelse er titansyre, H4Ti04,
hvis anhydrid, TiO^, i form af rutil anvendes til gul
farve paa porcellæn. Titansalte benyttes som beis i
farverierne. T. formaar at forbinde sig med luftens kvælstof.
Titaner og titanïder var efter græske
oldtids-forestillinger urvæsener, sønner og døtre af Uranos
(himmelen) og Gaia (jorden). Til dem hørte Kronos
og Rheia, der grundede det gamle gudedynasti, som
deres yngste søn Zeus senere styrtede; fremdeles Japetos,
der blev fader til Prometheus og Atlas, Koios, der var
fader til Leto, Apollons og Artemis’ moder, Hyperion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
