Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjalk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1559
Tjukningssuen—Tjörn
1560
Skaldespiller (s. d.) og dennes søn Haarek i Tjotta (s. d.),
gift med Ragnhild Arnesdatter af Arnunge-ætten. Deres
sønnesøns dattersøn var Karl Sverkersson, konge i Sverige
(død 1168).
Tjukningssuen, en af den sydøstlige Jotunheims
høieste og mest markerede fjeldtoppe, nord for Gjende og
vest for sydvestenden af Russvand. I nordøst betydelige
snebræer. Høideangivelsen usikker.
Tjumen, by i Sibirien, guv. Tobolsk, ikke langt fra
den russiske grænse; omtr. 30 000 indb. T. har
jernbaneforbindelse med Jekaterinburg og driver livlig handel
baade tillands og tilvands (staar i elveforbindelse med
hele Obs distrikt).
Tjære kaldes de mørktfarvede, tyktflydende produkter,
som dannes, naar organiske stoffe som stenkul, træ eller
brunkul ophedes uden lufttilgang (tør destillation). Efter
oprindelsen skjelnes mellem stenkulstjære, træ tjære
og brunkuls tjære. Stenkulstjæren faaes som
biprodukt ved fremstilling af lysgas og koks i en mængde
af 3—5 pet. af kullenes vegt. Den indeholder en hel
del forskjellige forbindelser, hvoraf enkelte har en
saa-dan teknisk betydning, at stenkulstjæren maa regnes
blandt de vigtigste raamaterialer for den kemiske
industri, særlig for fremstilling af tekstilfarvestoffe, «
tjærefarver». Stenkulstjære anvendes tildels til strygning af
trævarer og tagpap, «asfaltpap». Den største del
underkastes dog destillation, hvorved de enkelte bestanddele
skilles efter kogepunkt og specifik vegt. Man faar
saa-ledes: 1. lette tjæreoljer (kogepunkt indtil 170°),
2. mellemoljer (170—230°), 3. tunge oljer (230—
270°), 4. anthracenoljer (over 270°); resten er beg.
Af de lette tjæreoljer faaes benzol og toluol til
fremstilling af farvestoffe. Mellemoljerne indeholder fenol
eller karbolsyre, som anvendes til desinfektion og til
sprængstoffe, samt naftalin til farvestoffe. De tunge oljer
indeholder ogsaa antiseptisk virkende stoffe og anvendes
til konservering af træ, «carbolineum». Beg bestaar for
en ikke liden del af fine kulstofpartikler, hvorfra t.s
sorte farve hidrører. Langt mindre betydning end
stenkulstjære har trætjære. Den erholdtes tidligere som
eneste nyttiggjorte biprodukt ved fremstilling af trækul
i de saakaldte miler, nu oftest ved tør destillation af
træ, ogsaa forskjelligt træaffald, i jernretorter, isaafald
ved siden af træeddike og træspiritus. Trætjæren
anvendes for størstedelen til strygning af træ, pap og
taugverk. En del destilleres, hvorved forskjellige
produkter erholdes, deriblandt kreosot, som ogsaa anvendes
til konservering af træ. Af brunkulstjæren udvindes ved
destillation foruden parafinoJje («solarolje»), som
anvendes til belysning, ogsaa fast parafinmasse, som har
betydning som lysmateriale, især i blanding med det af
talg fremstillede «stearin».
Tjæreblomst (viscaria), planteslegt af nellikfamilien,
glatte urter med smale blade, røde blomster med
udrandede eller tofligede kronblade med bikrone, fem
grifler. I Norge to arter : eng-t. (v. vulgaris), hvis
stængler oventil er tjæreagtig klæbrige og mørkerøde; vokser
paa tørre enge og bakker, især østenfjelds. Paa fjeldene
forekommer fj eld-t. (v. alpina), som er betydelig mindre
og ikke klæbrig paa stængelen.
Tjærebræde betegner den behandling af træskuder
og baade, hvorved disses underside overstryges med varm
tjære i tætnings- og konserveringsøiemed. For særlig at
tætte naterne foretages under t. ofte ogsaa en indbrænding
af tjæren langs disse med et opvarmet knivformet jern.
Tjærefarvestoffe kaldes med et fælles navn de
farvestoffe (s. d.), der fremstilles af stenkulstjære. Det er
særlig følgende stoffe i tjæren, der danner
udgangspunktet for t.s fremstilling: benzol, toluol, naftalin,
an-thracen, kinolin og akridin (s. d.). T. kan inddeles i:
1. Nitro- og nitrosofarvestoffe, f. eks.
resorcin-grønt, pikrinsyre, martiusgult og naftolgult. — 2.
Azo-farvestoffe (s. d.). — 3.
Trifenylmetanfarve-s t o f f e, f. eks. fuchsin, ny-fuchsin, aldehydgrønt, anilinblaat,
anilinfiolet (Hofmanns fiolet), metylfiolet, krystalfiolet,
malakitgrønt, patentblaat, aurin, eosiner, rhodaminer,
galleïn og coeruleïn. — 4. Anthracenfarvestoffe,
saasom alizarin, purpurin, alizarinbordeau,
alizarincya-nin, anthracenblaat, alizarinblaat og indathren. — 5.
Kinolin- og akridinfarvestoffe, f. eks. kinolingulty
cyaniner, akridingult, chrysanilin. Beslegtede hermed er
safraniner^ oksaziner o. fl. — 6. Indigofarvestoffe
(se Indigo). — 7. Svovlfarves toff e, sulfinfarver (s.d.).
Se forøvrigt de enkelte farvestoffe og art. Farvestoffe.
Tjæremakadam er et veldække udført efter McAdam’s
(s. d.) metode, men med tilsætning af tjære som
bindemiddel, hvorved opnaaes, at støvdannelse hemmes. Noget
lignende anvendes som beskyttende lag for fortaug med
singel istedetfor puksten.
Tjærevand (aqua picea) benyttes tildels siden gammel
tid indvendig som folkemiddel for at øge urinladningen,
for at fremkalde sved og mod hoste.
Tjølling, herred i Jarlsberg og Larvik amt, øst for
Larvik, 65.33 km.’^ med 3532 indb. (1910); 54.41 pr.
km.^ Herredet, som svarer til T. prestegjeld og sogn,
bestaar af det smaaknausede kystparti mellem den
sydlige del af Numedalslaagen i vest og Sandefjordsfjorden
i øst. Kysten er sterkt indskaaret af grunde viker,
bugter og fjorde. Fjeldknauserne naar høider paa vel
100 m. (Kjærringfjeld i syd er 116 m.). Af arealet
opgives 27.95 km.^ at være aker og eng, 26.67 km.^ skog,
0.42 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr. 3721
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
ny-opdyrkedes 577 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug;
meieri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
22 085 kr. Adskillig stenindustri, flere sag og møllebrug,
torvstrøanlæg, baadbyggeri, mekanisk verksted. Antagen
formue 1910 4159 600 kr., indtægt 654 380 kr. T.
sparebank i Østre Halsen strandsted ved Laagens munding
paa østbredden. I Østre Halsen boede i 1910 652
mennesker i 136 huse. Ved sydkysten strandstederne Ula og
Kjærringvik, yndede sommeropholdssteder. Jarlsberg—
Larviksbanen passerer gjennem herredet; stationer: T.,
Østby og Grøtting.
Tjømø, herred paa vestsiden af Kristianiafjorden, syd
for Tønsberg, 37.39 km.^ med 3010 indb. (1910); 80.61
pr. km.^ Herredet, som svarer til T. prestegjeld og
sogn, bestaar udelukkende af øer, blandt hvilke særlig
nævnes den 24.32 km.’^ store ø af samme navn som
herredet. Paa øen boede i 1910 1880 mennesker i 491
huse. Foruden T. nævnes den 3.56 km.^ store ø
Vasser-land. Herredet begrænses af Tønsbergfjorden i vest og
Kristianiafjorden i øst, i nord er det skilt fra Nøtterø
ved det trange krogede sund Vrængen. Terrænet er
smaaknauset med flade veldyrkede smaapartier
indimellem. Af arealet opgives 7.51 km.^ at være aker og
eng, 14.76 km.^ skog, 0.05 km.^ ferskvand; resten er myr
og udmark. 261 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901 — 07 nyopdyrkedes 70 maal. Vigtigste næringsveie
er jordbrug, fiskeri og sjøfart. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1910 til 118125 kr., deraf falder 35000 kr.
paa makrelfisket, 35 000 kr. paa hummerfangsten og
30 000 kr. paa rækefangsten. Adskillig frugtavl. Ved
Ormelet paa østsiden T. bad. Mange landliggere. Inden
herredet Færder fyr (s. d.). T. sparebank, oprettet 1857.
Antagen formue 1910 2 936100 kr., indtægt 596 460 kr.
Tjørn, d. navn for hagtorn.
Tjörn, Sverige, d i Bohuslän, i leden mellem Lysekil
og Marstrand, ved grænsen mellem Skagerak og Kattegat,
134 km.^ bjergrig, Jiied frugtbare dale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
