Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tjørne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1561
Tjørne—Tobaksplanter
1562
Tjørne, husklynge med dampskibsanløb, post og
telefon paa det flade Listerland, vest for Farsund, Vanse
herred. 279 mennesker i 79 huse (1910). Baadhavn.
Betydeligt makrelfiske.
Tjøtta, 11.88 km.2 stor, flad, i den sydlige del
vel-dyrket 0 i herredet af samme navn, Nordlands amt.
Paa øen boede i 1910 215 mennesker i 38 huse. Paa
øen den store gaard T. af skyld 67.27 mark med 31
husmandspladse og tre bortforpagtede brug. Paa
hoved-gaarden fødes 7 heste, 49 storfæ foruden en del smaafæ.
Gaarden har i senere tid tilhørt siegten Brodtkorb.
Omkring aar 1000 boede paa T. den bekjendte høvding
Haarek af Tjotta.
Tjøtta, herred i Nordlands amt, syd for
Sandnessjøen, 866.80 km.^ med 3529 indb. (1910); 4.16 pr. km.’^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld med T. og
Vevelstad sogne, ligger omkring den ytre del af Vefsenljorden.
Af arealet er 80 km.^ større øer (Tjøtta, Havnø, Minda,
Rødø, Offersø, del af Aisten), hvortil kommer ca. 50
mindre øer og en utallighed af holmer og skjær. Flere
dybe, trange fjorde kiler sig ind i fastlandet i sydøstlig
retning (Vistfjorden, Sørfjorden). Fjeldene naar i de
vakre Høiholmtinder 1100 m. og i Visttinderne i den
sydvestlige del 1236 m. Af arealet opgives 16.50 km.^
at være aker og eng, 24.15 km.^ skog, 18.59 km.^
ferskvand; resten er fjeld, myr og sne. 16 720 maal ud^^rket
til dyrkning skikket jord, 1901—07 nyopdyrkedes 317
maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri.
Meieri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
14 893 kr. T. sparebank, oprettet 1868. Antagen
formue 1910 810 500 kr., indtægt 399 080 kr.
TI, kemisk tegn for thallium.
TIaxcäla, en af staterne i Mexico, mellem Mexico og
Puebla; 4132 km.^ med 184171 indb., den mindste, men
tættest befolkede af alle staterne (44 pr. km.^).
Indbyggerne, som næsten alle er indianere, lever af
jordbrug; mineralrigdommene udnyttes ikke. I nærheden
af hovedstaden T., som er en by paa nogle tusen indb.,
er der ruiner af gamle mexikanske bygverker.
Tlemsen, by og fæstning i det vestlige Algerie (prov.
Oran) paa en frugtbar slette ved foden af Djebel Terni
i Tell-Atlas, 770 m. o. h., med 39 757 indb. (1906).
T. havde sin glanstid ca. 1100—1500 som hovedstad i
Almoravidernes, Almohadernes og Zijanidernes rige, men
den forfaldt efter tyrkernes erobring 1518. Blev fransk
1836.
Toaarig kaldes en plante, som bruger to somre
til at fuldende sin udvikling fra frø til frø. Første
sommer vokser den op af frøet og danner en kortleddet
stængel med en roset af løvblade samt en med
oplags-næring fyldt hovedrod. Efter overvintring vokser den
blomsterbærende stængel frem, og planten ender med at
frembringe frø. T. planter hører især hjemme under
høiere breddegrader. Eks. : kongslys, gulerod.
Tobago, britisk ø i Vestindien, n.ø. for Trinidad, 295
km.^ med omtr. 20 000 indb., negre og mulatter. Har
frugtbar jord, som imidlertid er lidet udnyttet; der
dyrkes bomuld, tobak, kautschuk, kakao etc. T. blev
opdaget 1498 af Columbus og blev engelsk 1803.
Tobak, se Tobaksplanter.
Tobaksbeskatning. Skjønt tobak ikke kan betragtes
som nogen nødvendighedsartikel, benyttes den af en
betydelig del af alle landes befolkning i store mængder
og afgiver derfor et fortrinligt, i de fleste lande sterkt
benyttet og samtidig lethaandterligt beskatningsobjekt.
T. har forskjellige former: Told paa indført tobak,
afgift beregnet af det dyrkede areal efter dets udstrækning
eller af det paa dette indvundne kvantum raavare,
fabrika-tionsskat eller endelig som statsindtægt ved at gjøre
indførsel, fabrikation eller salg af tobaksvarer til statsmono-
pol. Dette sidste kan udøves enten ved at staten selv
besørger indførsel, fabrikation og salg eller ved
bortforpagtning. Det rene statsmonopol findes i Frankrige,
Italien, Østerrige og Ungarn, Serbien, Rumænien og
Japan; i Tyrkiet, Spanien og Portugal er fabrikationen
bortforpagtet. I Tyskland og Norge har man ved siden
af tolden for den indførte vare en produktionsafgift, der
afkræves den indenlandske planter.
Tobaksforgiftning er af akut og kronisk art. Den
akute t. ytrer sig ved kvalme, brækninger, hovedpine,
tilbøielighed til besvimelser. Den kroniske t.s symptomer
er nervøsitet, uregelmæssig puls, hjertebank og
søvnløshed, en sjelden gang lider ogsaa synet.
Tobaksplanter, arter af siegten nicotiana, tilhørende
søtviderfamilien, enaarige, store, oprette, klæbrige og
storbladede urter med rødlige, hvide eller grøngule,
temmelig store blomster. T. hører hjemme i de
varmere dele af Amerika og var her dyrket af indianerne
allerede ved europæernes
ankomst i 1492, og efter fund
i gamle grave at dømme var
anvendelsen af tobak endnu
ældre i hine egne. Spanierne
tog med sig hjem frø af
planten til Europa, hvor dens
dyrkning først begyndte i
Lissabon i 1518. Noget senere
spredte dyrkningen sig til
Spanien og Frankrige, derfra
til Orienten, og i vore dage er
den udbredt i alle verdensdele.
Bedst lykkes kulturen i
troperne, mellem 15 og 35°, dog
trives planten ogsaa i
tempererede egne og kan d^^rkes
helt op til ca. 62 ° n. br. Mest
tobak avles i Vestindien, de
nordamerikanske stater,
Sydamerika og tildels Ostindien.
I Europa dyrkes tobak især i
Holland, Tyskland, Ungarn og
paa Balkanhalvøen. I de sidste 20—30 aar har man dyrket
tobak ogsaa i Norge, nemlig i Sogn, hvor særlig Lyster
synes skikket for tobaksavl. I 1898 var der ialt ca. 240
maal udlagt til tobakskultur i Sogn. Paa dette areal
avledes i 1898 26150 kg. tobak, hvilket giver omtr. 110
kg. pr. maal. (Nærmere om tobaksavlen i Sogn i Helland,
«Norges land og folk. Nordre Bergenhus amt», I, s. 355.)
T. berøver jordbunden store mængder kali, kalk og
fosforsyre, hvorhos den trænger meget kvælstof; ved
klorforbindelser lider den. Man undgaar derfor at
tilføre jorden latringjødning og kainit, men tilsætter
kompost, staldgjødsel med svovlsur kali, svovlsur ammoniak
samt thomasfosfat eller guano. Jorden bearbeides
havemæssig. De unge planter holder man i kalkbed
eller i mistbænk med en fod dybt lag af hestegjødsel.
— Der er talrige sorter t.; disse kan dog i botanisk
henseende henregnes til faa arter, hvoraf de vigtigste er :
Virginsk t. (n. tabacum), som dyrkes i alle lande,
hvor der avles tobak, m ar y land t. (n. macrophylla) j
f. eks. i Mellemamerika og Ungarn, og den i Orienten og
Nord-Afrika dyrkede bonde-t. (n. rusticd), som
ud-merker sig ved sine stilkede, brede blade og grøngule
blomster. Tobaksdyrkningen foregaar i sine hovedtræk
paa følgende maade: De unge planter, som er vokset
op af frø, bliver udplantet paa en med omhu bearbeidet
mark i lange rader og hyppes ofte under veksten. For
at faa store og velformede blade knibes blomsterne,
Bladene høstes, naar de begynder at bulne og blive
lysere i farve med tilbagerullede rande; de hænges op
Tobaksplanten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
