Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Toldforening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1571
Toledo—Tolsto’i
1572
Danmark fælles toldforordning af 1797 var affattet i en
for den tid merkelig liberal aand, idet den brød med
det gamle merkantilistiske beskyttelsessystem. Den bestod
i Norge indtil 1818. Grundlovens paabud om, at
toldtariffen skulde revideres hvert tredje aar, blev efterkommet
først 1824; det ledede under trykket af statsfinansernes
mislige stilling til, at toldpaalæggene baade af fiskale og
protektionistiske grunde efterhaanden øgedes. Denne
tendens gjorde siggjældende om end under nogen modstand
fra frihandelmændenes side og med mange indrømmelser
til disses synsmaade indtil 1860, da frihandlerne
af-gjørende bragte seieren hjem, og ved den betydningsfulde
handelstraktat med Frankrige 1865 kunde de yderligere
befæste den. Nedsættelsen af en kgl. tarifkommission
1879 betegner indledningen til en ny protektionistisk
bevægelse. Denne fik et sterkt fremstød ved Sveriges
opsigelse af mellemrigsloven til udløb 1897, en
forholdsregel, som dybere seet betegner det første skridt til
selve unionens opløsning. Med mellemrigsloven faldt
den væsentligste hindring for beskyttelsessystemets
fortsatte udvikling i Norge. Allerede toldloven af 1897, som
er bygget paa differentialsystemet, en indtil dengang
ukjendt ting i norsk toldpolitik, gjennemførte en
overveiende protektionistisk tarif; denne er efterhaanden i
de følgende aar ændret, men kun for at efterkomme
kravet paa en mere «systematisk sammenhængende
beskyttelse», navnlig gjennemført af den 1903 nedsatte
toldtarifkomité (formand rigsarkivar E. Hertzberg), hvis
betænkning danner grundlaget for toldtariffen af 1905
og alle_ senere norske tariffer.
Toledo, Spanien, hovedstad i prov. T., ved Taj o,
60 km. s.s.v. for Madrid, paa en brat granitaas, 529 m.
o. h., 23 000 indb. T. er sædet for Spaniens øverste
geistlige (fyrstprimas og patriark over Vestindien). T.
har trange gader, gamle mure og stenbroer, arabisk port
(1100), gotisk katedral (1227). Vaabenfabrikation
(T.-klinger), silkeindustri. T. var som romersk koloni
(Toletum) sterkt befæstet, var residens under goterne,
dannede et eget kongerige i maurertiden, var senere
(Ny-)Kastiliens hovedstad.
Toledo [tolTdo], by i de Forenede stater, Ohio, ved
elven Maumee, nær udløbet i vestenden af Eriesjøen;
168 497 indb. (1910). Stort baneknudepunkt og vældig
industri (maskin- og vognfabriker, møller, bryggerier etc.).
God havn og livlig handel paa sjøerne.
Tolerance [-äijse], fordragelighed overfor afvigende
tro, særlig i religiøs henseende, og anerkj endelse af
trosfrihed som en alm. menneskerettighed.
Tolerance [-anse], ved justering (s. d.) det lavmaal af
nøiagtighed eller følsomhed, som maal- og vegtredskaber
skal besidde, om deres brug i handel og vandel skal være
lovlig; fastsættes i Norge iflg. lov af 22 mai 1875 af
kongen. (Jfr. Normaler.)
Tolera’nt, taalsom, fordragelig; tolerabel,
udholdelig; tolerere, finde sig i.
Tolgen, herred i Hedemarkens amt, paa grænsen mod
Søndre Trondhjems amt, 2062.78 km.^ med 3451 indb.
(1910); 1.32 pr. km.^ Herredet, som svarer til T.
prestegjeld med T., Vingelen og Os sogne, er et skog- og
høi-fjeldsdistrikt nordligst i Østerdalen. En del af herredet
(64.15 km.^) tilhører Røros prestegjeld i Søndre
Trondhjems amt. Herredet deles ved Glommen i en vestlig
og en østlig del. I sydøst naar Elgepiggen 1604 m., i
nordvest Forelhogna 1354 m. Af arealet opgives 33.27 km.^
at være aker og eng, 559.88 km.^ skog, 174.71 km.^
ferskvand, resten er snaufjeld, udmark og myr. Der opgives
at være 13 666 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 1143 maal. Vigtigste
næringsveie er fædrift og skogbrug. Udmerkede fjeldbeiter. To
meierier, flere sagbrug og høvlerier. Kobberkisforekom-
ster. T. sparebank, oprettet 1865. Antagen formue 1910
1 952 200 kr., indtægt 548 750 kr. Rørosbanen passerer
gjennem herredet (stationer: T. og Os). [Litt.: Ivar
Sæter,_«T.» (1908).]
Tolima, Sydamerika, vulkan i republ. Columbia
(de-dart. Ibagué) ved Quindiu-passet, 5616 jn. Har en
fuldkommen kegleform, havde udbrud 1595 og ryger endnu.
Toll, Eduard von, baron (1858—1902), rus. geolog
og polarforsker, foretog reiser i Sibirien og paa de
Ny-sibiriske øer 1885 og 1893 og ledede 1900—02 en større
videnskabelig ekspedition til de Nysibiriske øer med
skibet «Sarja», en tidligere norsk sælfanger «Harald
Haarfager». Efter den anden overvintring ved
Kotelny-øen naaede skibet Lenamundingen, medens T., der drog
sydover fra Bennettøen oktober 1902, forsvandt.
Toll, Johan Kristofer (1743—1817), sv. politiker
og officer, blev 1771 Gustaf Ill’s fortrolige og deltog i
omveltningen 1772, hvorefter han i mange aar spillede
en betydelig rolle i statsstyreisen, bl. a. som leder af
forsvarsvæsenet. 1788 fik han uden grund skyld for at
have forsømt dettes udvikling og stod siden kongen
fjernere. Under Gustaf IV optraadte han atter virksomt som
officer og diplomat og var i mange aar generalguvernør
i Skåne, hvor han gjorde sig i høi grad populær.
Tolna, Ungarn, komitat ved høire Donaubred øst for
Plattensjøen, 3546 km.’^ 253000 indb. Hovedplads
Szeg-szard. Landsbyen T. ved Donau; 8500 indb.
Tolstad, gaard paa 21 skyldmark i Vaage. Til
gaar-den hører et kvernberg, der i middelalderen forsynede
store dele af Østlandet med kvernstene, men er nu
nedlagt, videre kalkbrud og betydelige klæberforekomster ;
de sidste er fremdeles i drift. T. var i sidste halvdel af
14 til omkr. midten af 15 aarh. i vestlandske stor ætters
eie; i 1403 kjøbtes gaarden af ridderen Alv Knudssøn
og var i hans descendenters eie til 1586, da det gik over
til kronen. Senere eiedes det af Hannibal Sehested, af
Celius Marselius og kjøbtes 1685 til odel af Hans
Paals-søn, hvis siegt i flere led havde brugt T. som
leilæn-dinger. Hans Paalssøn deltog som bondekaptein for det
ene frivillige dølekompani ved Trondhjems gjenerobring
1658; sønnen Paal Hanssøn tjente sig i
Gyldenløve-feiden op til dragonløitnant. Hans Paalssøns æt, der
fremdeles indehar T., er i løbet af de to sidste
aarhun-dreder vidt forgrenet og er ved giftermaal kommet i
forbindelse med de fleste storbondeætter i Gudbrandsdalen.
Tolsto’i, gammel russisk adelsfamilie. 1. Al eks ej
Konstantinovitsj T. (1817—75), rus. digter. Deltog
i Krimkrigen og blev fløiadjutant og jægermester, efter
at have taget afsked som officer. Hans digte, der var
holdt i folkevisens tone, vakte megen anklang i den
slavofile kreds. I dens organ blev bl. a. trykt
«Synderinden» og «Ivan Damaskin». Meget kjendt er den
historiske roman «Fyrst Serebrjany» og den dramatiske
trilogi «Ivan den skrækkelige», «Zar Fedor» og «Zar Boris».
Som poet og dramaturg er T. betydelig interessantere end
som historisk forfatter. — 2. Lev (Leo) Ni kola je vit sj
T., greve (1828—1910), berømt rus. forfatter og
moralfilosof. Hans forældre døde tidlig, og børnene blev
opdraget af to tanter. I 1843 blev T. sendt til
universitetet i Kasan, hvor han i tre aar studerede sprog og jus.
Efter at have taget eksamen i jus i 1848 ved universitetet
i St. Petersburg, nedsatte T. sig paa sit fædrenegods
Jâsnaja Poljâna i guvernementet Tula, hvor han boede
i fire aar; men dette hans første forsøg paa at leve et
stille og roligt landliv mislykkedes. Han reiste 1851 til
Kaukasus og traadte ind i hæren. Under Krimkrigen
tjenstgjorde T. i Sebastopol, men tog afsked ved
fredsslutningen. Saa opholdt han sig flere aar i Moskva og
St. Petersburg og foretog ogsaa udenlandsreiser ; men
1861 slog han sig for godt ned paa sit gods og helligede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
