Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tolteker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1573
Tolteker—Tommeskrue
1574
Lev (Leo) Nikolajevitsj Tolstoi.
(Efter maleri af Rjepin.)
sig fra nu af udelukkende litteraturen og skjøtselen af
godset. T.s mest bekjendte romaner er «Krig og fred»,
billeder fra Rusland under Napoleonskrigene, og «Anna
Karenin» (overs, til norsk
af prof. Olaf Broch), en
moderne samfundsroman,
hvor man allerede finder
T.s fremtidige idéer i sin
første udvikling. Af T.s
øvrige verker kan
nævnes: «Barndom»,
«Ungdom», «Kosakkerne»,
«Sevastopol», «En
godseiers morgen», «Tre
dødsfald», «Polikusjka»,
«Familielykke». Efter en
moralsk krise i slutten
af 1870-aarene opgav T.
helt verden og forsøgte
at leve en russisk
bondes liv. I 1888 overlod
han hele sin eiendom
til sin hustru, grevinde
Sofia Andre jevn a,
f. Behr, der siden
styrede godset. I denne periode af sit liv skrev T.
forskjellige teologiske, moralfilosofiske og sociologiske
afhandlinger, novellen «Ivan Iljitsj’s død» samt dramaet
«Mørkets magt» foruden flere andre verker, hvoraf maa
nævnes «Kreuzersonaten», «Herre og tjener» og
«Opstandelse». Paa grund af de skarpe angreb paa den
ortodokse kirke i denne sidste roman blev T. udstødt
af kirken 1901. Høsten 1910 bestemte T. sig til at
forlade sit hjem og ende sine dage i ensomhed; men han
blev syg underveis og døde 20 okt. (gammel stil) paa
jernbanestationen Astapovo. Hans lig blev ført tilbage
til Jasnaja Poljana, hvor han blev begravet under enorm
deltagelse fra alle hold. — I 1912 udgav T.s datter,
Aleksandra Lvovna T., sin faders efterladte arbeider
i tre bind. Den russiske censur har forbudt en del af
T.s bøger. [Litt.: Meresjkovski, «Tolstoi et Dostojevski»
(1903), ogsaa oversat til svensk.]
Tolteker, sagnagtigt folk i Mexico, hvem de gamle
azteker tilskrev næsten hele den gamle kultur.
Tölubalsam er som oftest en fast, skjør, rødbrun
harpiks, sjeldnere en halvflydende brungul masse, som
erholdes af den saarede stamme af toluifera halsamurrij
papilionaceæ, et træ, som hører hjemme i Columbia. T.s
lugt er behagelig vaniljelignende; indeholder
kanelsyre-og benzoesyreestere. T. anvendes sjelden i medicinen
(ved bronkiter), finder væsentlig anvendelse i kosmetiken.
Tolüca, by i Mexico, hovedstaden i staten Mexico,
50 km. s.v. for byen Mexico, 2700 m. o. h. og omgivet
af vældige fjelde, 31 247 indb. (1910). Vakker domkirke.
Toluîdîn, amido-toluol, C6H4(CH3). NH^, eksisterer
som tre isomere stoffe; ortho-, meta- og para-t. De to
første er i ren tilstand farveløse oljer; para-t. derimod
fast (smeltepunkt 45Alle tre koger ved 197—198°.
Faaes ved at nitrere toluol og reducere de erholdte
nitrotoluoler. Bruges til fremstilling af tjærefarvestoffe.
Toluifëra, belgplanter, som i sin ved indeholder
balsamer, der benyttes i medicinen som udvortes midler
mod visse hudsygdomme. Af den i Mellem- og
Sydamerika forekommende t pereiræ faaes peruviansk
balsam og af t. balsamum udvindes tölubalsam.
Toluol, metylbenzol, CgHg . CHg, er en farveløs, ved
110° kogende, brændbar vædske med egenvegt 0.87.
Forekommer ved siden af benzol (s. d.) i stenkulstjære.
Anvendes til fremstilling af tjærefarvestoffe, kunstige
lægemidler og vellugtende stoffe, saccharin, benzoesyre m. fl.
Tolvfingertarm, se Duodenum.
Tolv tavlers love kaldes det lovverk, som samledes
af decemvirerne (s. d.) i Rom 451—449 f. Kr. og
optegnedes paa 12 broncetavler. Det var en usystematisk
samling af forskjellige bestemmelser og er mulig i
virkeligheden fremgaaet i løbet af et længere tidsrum.
Tom, herregaard i Raade herred, Moss sorenskriveri,
Smaalenenes amt, af nuværende skyld ca. 130 skyldmark.
Eiedes i det 13 og 14 aarh. af medlemmer af de norske
slegter Stumpe og Bolt og en menneskealder senere af
siegten Galde for saa gjennem gifte at gaa over til de
danske adelsslegter Schinckel og Parsberg og senere til
Huitfeldt, Tritschler og Lûtzow, fra hvilken siegt den
testamenteredes til statsminister Mathias Leth
Sommerhjelm, der samlede et stort bibliotek paa gaarden. Hans
enke solgte i 1845 godset, der senere har vandret
gjennem forskjellige hænder. Af den ældste herskabelige
bebyggelse er der nu lidet tilbage.
Tom, elv i Asien, rinder i nordvestlig retning til Tomsk
og falder efter et 850 km. langt løb i Ob.
Tom., forkortelse for tomus, bind.
Tomahawk [tå’mæhåk], se Stridsøks.
Toman («10 000»), persisk guldmynt = 10 kran à 2
panabal à 10 schahi. Værdi = 10 fres. (kr. 7.20), i sølv
det halve.
Tomasjöv, Polen, by i guv. Petrokov, ved Piliza;
19000 indb. Tøifabriker.
Tomatplanten (lycopersicum esculentum), en enaarig,
1—2 m. høi plante af søtviderfamilien med svag
stængel, uligefinnede, ruhaarede blade og gule blomster i
stilkede samlinger. Planten minder ikke saa lidet om
sin nære slegtning
poteten, særlig hvad
bladenes og
blomsternes form angaar.
De store frugter,
tomater, er bær,
kugleformede eller
lidt fladtrykte med
furer fra toppen til
stilken. Som modne
er de gule eller røde,
« kjærlighedsæbler ».
T. stammer fra
Sydamerika og har længe
været dyrket i sit
hjemland. I det 16
aarh. kom den til
Europa og dyrkes nu
omtrent over hele jorden i en mængde former.
Frugterne indeholder 94 pet. vand; benyttes i husholdningen.
Tombigbee [tdmhVghij, elv i de Forenede stater,
rinder i sydlig retning gjennem Mississippi og Alabama
og forener sig efter et ca. 700 km. langt løb med
Alabamaelven til Mobile-elven.
Tombola (ital.), lykkespil, hvor man trækker lodder
af en bevægelig tromle.
Tombu’ktu, se Timbuktu.
Tomma (Tomø), 47.36 km.^ stor, skogbar ø, nord for
Sandnessjøen ved indløbet til Sjona og Ranenfjorden. T.
hører med en del til Nesna og en del til Dønnes
herreder, Nordlands amt. Paa T. boede i 1910 423
mennesker i 83 huse.
Tomme, længdemaal, sedvanlig Via eller Vio fod; i
England (inch) == 2.5400 cm.; den norske og den danske
t. var 2.6145 cm., den svenske efter 1863 2.9691, før
1863 2.4742 cm.
Tommeliden, seGjærdesmutslegten.
Tommeskrue, torturredskab af jern, der anbragtes
paa tommelfingeren og skruedes sammen om denne.
Tomatplante (ly cop er sicum esculentum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
