Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1579
Topîna’mbur—Tordenskjold
1580
Topîna’mbur kaldes tildels jordskokplanten (s. d.).
Topîske lægemidler er lægemidler, som kun virker
lokalt, som f. eks. omslag, plastre, spansk flue o. s. v.
Toplante’rne, en hvid lanterne (s. d.), som føres paa
masten af damp- og motorfartøier.
Tople’nt el. toplen te, tauge, som er fastgjort med
sin ene ende inde ved masten eller stangen, med den
anden i raanokkerne og tjener til støtte for rærne, naar
de er nedfiret. Paa rigtig lange rær kan haves dobbelte t.
Toplom, se Lappedykkere.
Toplue, spids lue, oftest af rød uld, optaget af norske
bønder 1 deres «nationaldragter» paa talrige steder i
landet, efterat jakobinerluen under den franske revolution
kom paa moden. (Smig. Frygisk hue.)
Topningsbrug, se Gane.
Topograf (græ.), en som beskjæftiger sig med topografi.
Topografi, beskrivelse i detalj af større eller mindre
omraader af jordoverfladen, terrænets former,
høide-forhold, fjelde, dale, elve, vande, skog, øer, bebyggelse,
kommunikationer m. v. — Militær t. behandler
desuden den særlige militære betydning af de forskjellige
slags terræn. — Topografiske karter er karter i de
midlere maalestokforhold med reduktionsforhold : Vsoooo—
V200000 (se Karter). I forbindelse med den egentlige
topografiske beskrivelse redegjøres ogsaa som regel
for de statistiske forhold, befolkningstæthed, næringsveie,
pengeforhold, skole- og kirkeforhold, historie m. v.
Toppe, at løfte nokken af en raa, en bom el. 1.
Topseil er det seil, som heises over et gaffelseil. Det
er som regel trekantet, men paa enkelte fartøier (jagter
o. a.) er det firkantet og kaldes da skvært.
Topsgast, se Gast.
Topskarven, se Skarveslegten.
Topskud. Trærne forlænger regelmæssig aarlig sin
stammeakse ved dannelsen af et t. T.s længde er
forskjellig fra aar til andet, afhængig af vekstforholdene i
den foregaaende Vegetationsperiode. Størst er
topskuddannelsen i den yngre middelalder. Hos de fleste trær
ophører høideveksten i ældre alder, idet stammen
opløser sig i mange jevnbyrdige grene, saaledes hos furu
og de fleste løvtræarter. Disse træslag faar derfor som
ældre en hvælvet kroneform. Granarterne vedbliver
derimod at sætte t. helt til træets død, hvorfor disse
trær ogsaa stadig har en tilspidsende, kegleformet krone.
Topsøe, Vilhelm Christian Sigurd (1840—81),
d. forfatter og journalist, redaktør af «Dagbladet», som
han ved sin skarpe og vittige pen oparbeidede til tidens
indflydelsesrigeste og mest læste. T. fastslog med «Jason
med det gyldne skind» (anonymt 1875) og de følgende
skitser «Nutidsbilleder» (1878) og «Fra studiebogen» (1879)
sit ry som en af Danmarks fineste stilister.
Topvinkler kaldes to vinkler, hvis ben gaar i
hinandens forlængelse.
Toque [tåk] (fr.), hovedbedækning for mænd som
kvinder af stof, uden brem, ofte rynket. Var særlig paa
moden i forbindelse med den «spanske» dragt (1550—
1600). (Se Dragter.)
Tor, en af germanernes hovedguder (oldhøitysk Donar).
Ï sin oprindelse personificerer T. tordenveiret. Han
tænkes som troldenes forfølger, og som veirgud raader
han for markens frugtbarhed. Paa nordisk omraade
indtager han i hedenskabets slutningstid en
fremtrædende rolle i gudsdyrkelsen: Han er en af de tre guder,
hvis billedstøtte stod i det store hov i Upsala, han
nævnes paa runestenene, og hans attribut hammeren
brugtes som amulet. — At hammeren er T.s attribut
hænger sammen med, at de efter et tordenveir paa
marken fundne stene af besynderlig form, sedvanlig
stenøkser, betragtedes som tordengudens nedkastede
vaa-ben. I vestnordisk mytologi tillagde man tordengudens
vaaben, hammeren Mjølner, den egenskab, at den
udslynget atter vendte tilbage i gudens haand. — I den
mytologiske digtning skildres T. som fremkaldende torden
ved at kjøre over himmelen i sin med bukke forspændte
vogn. T. er den sterkeste af guderne, og han ligger i
stadig kamp med jetterne; mest kjendt er myterne om
hammerhentningen hos jetten Thrym, reisen til Utgard,
tvekampen med Hrungner og mødet med Midgardsormen.
Tora Mosterstang, moder til Harald Haarfagres
yngste søn Haakon Adelsteinsfostre, senere Haakon den
gode. Tilnavnet skyldes hendes høie slanke vekst.
Tora paa Rimul, Haakon jarls elskerinde. Da jarlen
flygtede for de oprørske bønder, skjulte T. ham ifølge
sagnet i sin svinesti, hvor han blev dræbt af sin træl Kark.
Torbister, se Skarabæer.
Torbjørn Hornklove var en af Harald Haarfagres
ypperste hirdskalde. Han skildrede i «Glymdraapa»
(kamplarmens draapa) Haralds krigerske bedrifter, særlig
slaget ved Solskel 868, derimod ikke Hafrsfjordslaget,
som han behandlede i et særskilt digt, formet som en
samtale mellem en valkyrie og nogle ravue. I dette
digt giver skalden ogsaa en i kulturhistorisk henseende
vigtig skildring af kongens hird. Af digtene er kun
brudstykker bevaret.
Torbjørnskjær, første ordens kystfyr paa en liden
holme sydligst i Kristianiafjorden, sydvest for
Hvaler-øgruppen. Hvidt og rødt lys med lysstyrker paa 2240
og 2350 normallys og lysvidder paa 15 og 25.7 kvartmil.
Granithus med lavt taarn, bygget 1872.
Torda (Thorenburg), Ungarn, hovedstad i komitatet
Torda-Aranyos, ved Aranyos; 12 000 indb.
Cellulosefabrik, korn- og vinavl.
Torda-Aranyos, Ungarn, komitat i Siebenbürgen,
omkring Aranyos, for en del i de Siebenbûrgske
erts-fjelde; 3497 km.^ 160 000 indb.
Torden, se Tor den ve ir.
Tordengud kaldes i de hedenske religioner den gud,
som raader for tordenveiret. Oprindelig er vel t. opfattet
som selve tordenen, eller tordenen har havt en egen gud.
Siden blev imidlertid himmelguden eller en anden stor
gud den, som raader for tordenen ; saaledes hos inderne
Indra og hos grækerne Zeus. Hos germanerne var Tor
(s. d.) gud for tordenen.
Tordenskjold, Peter (1691—1720), f. i Trondhjem,
hvor faderen, raadmand Jan Wessel, var velhavende
handelsborger, rømte fra hjemmet i Fredrik IV’s følge
1704, for tilsjøs paa en vestindiefarer 1706—08, kom ind
som lærling paa Holmen og blev sjøkadet 1709, hvorefter
han foretog en reise til
Ostindien. Imidlertid
brød krigen med Sverige
ud, og ved hjemkomsten
blev Peter Wessel, som
han endnu hed,
under-løitnant. Ved sin
ufor-færdethed og sin
aands-nærværelse vandt han
general Løvendals yndest
og fik kommandoen over
fregaten k Løvendals galei».
Efter kampen ved Rügen,
hvor han deltog med
udmerkelse, blev han
kapteinløitnant, førte
derefter (1713) konvoyer
mellem Norge og Holland
og lagde i en række
mindre træfninger for dagen
en uvorren dristighed,
forenet med en merkelig
Peter Tordenskjold.
(Efter maleri paa Akershus.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
