- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1585-1586

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torolf Kveldulfssøn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1585

Torolf Kveldulfssøn—Torpedo

1586

øllet beskattet efter alkoholstyrken, en reform, som dog
først blev gjennemført 1912. T. var en fremragende
kemiker, men hans videnskabelige produktion blev sterkt
hemmet af de mange praktiske gjøremaal, han var
nødt til at overtage.

Torolf Kveldulfssøn, n. stormand, fra 870 Harald
Haarfagres hirdmand, udmerkede sig i slaget ved
Hafrsfjord, blev lendemand i Haalogaland og fik finneskatten og
den indbringende handel med finnerne i forlening. T. K.
vandt megen anseelse ved sin gavmildhed, men vakte
netop herved kongens mistanke og blev i 877 overfaldt
paa sin gaard og dræbt af kongens mænd, just som han
stod i begreb med at forlade Norge. T. K. var Egil
Skalla-grimssøns farbroder, hans historie er fortalt i «Egils saga».

Torontal, Ungarn, komitat paa venstre side af Theiss,
mellem Maros og Doriau, 9933 km.^, 590000 indb.
Hovedpladsen er Bacskerek.

Toronto [tårå’nW], by i Canada, hovedstad i prov.
Ontario, ved nordkysten af Ontariosjøen ; 376538 indb.
(1911), næst største by i landet. Sæde for en anglikansk
og en katolsk biskop og har en mængde skoler og
institutioner af alle slags, deriblandt et universitet stiftet 1827.
Den har vokset med en vældig fart, havde saaledes 1881
bare 86000 indb. T. har en stor industri, og som handelsby
kommer den bare efter Montreal; skibsfarten paa sjøerne
er meget betydelig, men hindres noget ved, at havnen er
islagt optil fem maaneder af aaret. Norsk vicekonsulat.

Torp, Alf (1853—), n. sprogforsker, 1894 professor i
sammenlignende sprogforskning og sanskrit. Har udgivet

talrige videnskabelige
arbeider, bl. a. «Den
græske no minalflexion », «
Beiträge zur Lehre von dem
geschlechtslosen
Pronomen in den
indogermanischen Sprachen», samt
i forening med professor
Hj. Falk «Dansk-norskens
lydhistorie»,
«Dansk-norskens syntaks i historisk
fremstilling» og
«Etymologisk ordbog over det
norske og det danske
sprog> (senere udkommet
i udvidet skikkelse paa
det tyske sprog).
Sammen med M. Hægstad har
han udgivet en
«Gamal-norsk ordbok med
nynorsk tydning» (1909).
Desuden har T. med
for-kjærlighed beskjæftiget sig med studiet af oldtidens
lilleasiatiske sprog. Et udvalg af T.s latinske digte
(A. Torpelii poemata pauca) viser ham som en fin latiner
og en poetisk aand.

Torp er et gammelt ord for en gaardklynge og svarer
etymologisk til det tyske Dorf (landsby). I norsk
folkesprog bruges ordet sommetider om en husmandsplads
(ligesaa i svensk). I navne er det særlig hyppigt i Smaa-

(Fot. af L. Forbech.)
Alf Torp.

lenene, dets betydning synes her at være: tæt beboet
sted. I Danmark findes det i en mængde stedsnavne,
ofte omdannet til -trup, -drup, -rup.

Torpedo har i tidens løb været anvendt som
benævnelse paa alle slags sjøminer, men benyttes
nutil-dags kun om den selvbevægelige mine eller
undervands-projektilet, der oprindelig er konstrueret af englænderen
Whitehead 1868, men som senere har gjennemgaaet en
mængde forbedringer og nu har naaet en saadan
fuldkommenhed, at den med rette karakteriseres som en af
sjøkrigens frygteligste vaaben. T.s form og indre
konstruktion vil sees af hosstaaende figur. Det forreste rum
indeholder sprængladningen, der bestaar af ca.
100 kg. vaad skydebomuld eller andet heftigt
sprængstof. Dette bringes til eksplosion, naar t.s spids træffer
maalet. Den store beholder bagenfor indeholder den
til fremdrivningen nødvendige luft, der er komprimeret
til ca. 150 atmosfærer. Bagenfor denne igjen er rummet
for dybdestyr e-a pparatet, der bestaar af et
hydrostatisk stempel, som paa den ene side paavirkes af en
spiralfjær, paa den anden side af vandtrykket. Dette
stempel er paa en sindrig maade sat i forbindelse med
et pendel, og disse to regulatorer i forening paavirker t.s
horisontale ror, der er anbragt alier bagerst, og faar
torpedoen til at gaa paa den forønskede dybde, f. eks.
3 m. under vandfladen. Maskinrummet, som
kommer dernæst, indeholder drivmaskiner og en del andre
automatisk virkende mekanismer, saasom
paaslip-ningsventil for luften fra beholderen til maskinen,
trykregulator, der regulerer arbeidstrykket i maskinen,
distanceapparatet, der kan reguleres saaledes, at
det lukker paaslipningsventilen, naar den forønskede
distance er gjennemløbet. Har t. herunder ikke truffet
sit maal, vil sænkningsventilen blive aabnet, saa
vandet strømmer ind i ballastrummet, der er det
bagerste rum. Drivmaskinen er tre- eller fire-cylindret
og kan paa de nyere t. udvikle opimod 200 eff. hk.
Halestykket er udstyret med horisontale og vertikale
styrefinner, hvorpaa igjen de vertikale og horisontale
ror er anbragt. Der er to propeller, der gaar modsat
vei. T. styres i ret linje ved hjælp af en særskilt regulator,
konstrueret efter gyroskop principet (s. d.), som paa virker
de vertikale ror. De nyere skibstorpedoer har en længde
af 5 à 6 m. og er 45 cm. i diameter. Farten er meget
stor, 42 knob paa 1000 m.s distance. De gaar sikkert
paa flere tusen meters afstand. T.s ydre skal gjøres af
Staal, undtagen den forreste del, ladningskammeret, der
er af kobber. De indre mekanismer er gjort af
fosfor-bronce. T. udskydes fra et rør, idet der enten slippes
komprimeret luft eller affyres en krudtpatron bag t.,
som derved jages ud af røret; herunder spændes t.s
hane, som igjen aabner paaslipningsventilen, og t. gaar
nu for egen maskine gjennem vandet ud mod det
fiendtlige fartøi, mod hvis bund den skal bringes til
eksplosion. Medens udskydningsrørene paa mindre fartøier,
f. eks. torpedobaade- og jagere, altid er anbragt
ubeskyttet paa dæk eller sammenbygget med stævnen over
vandlinjen, er derimod paa større skibe rørene
ind-stalleret under vandlinjen, hvorved de er beskyttet.

Torpedo : a Tændappj arat, h ladiiingsrum, c ^uftbeholder, d hydrostatisk rum, e maskinrmn, f ballastrum, g, h, i halestykke

med ror og propeller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free