Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torvbriketter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1593
Torvbriketter—Torvslaget
1594
aarlig produktion af omkr. 1000 tons tør brændtorv.
Lignende større torvbrug er i de sidste 10 aar kommet
istand i forskjellige dele af landet. I det hele findes
nu i Norge 36 brændtorvanlæg for maskinkraft. [Litt.:
P. Chr. Asbjørnsen, «Torv og torvdrift» (1868); Peder
Senstad, «Torvbrug» (1894); Adolf Dal, cTorvdrift i
forskjellige europæiske lande» (1902); J. G. Thaulow,
«Torv-drift i Kanada m. fl. lande» (1902); Arne Rasmussen,
«Om torv og torvindustri» (1908); «Meddelelser fra det
Norske myrselskab» (1903 o. fl.).]
Torvbriketter. For at kunne øge torvens egenvegt,
har man forsøgt at pulverisere lufttørret torv og derefter
under høit tryk og uden bindemiddel sammenpresse
pulveret til briketter (s. d.). T. har et smukt udseende,
men vil let smuldre istykker under forbrændingen. Der
har været anlagt ganske store torvbriketfabriker i
Tyskland, Holland, Rusland, Canada m. fl. lande, men de fleste
af disse er nu nedlagt som urentable, fornemmelig paa
grund af raatorvens høie vandgehalt og vanskeligheden
ved at skaffe tilveie tilstrækkelig mængde lufttørret torv.
Torvbrug, fælles betegnelse for torvmyrenes tekniske
og industrielle udnyttelse og for torvfabriker. (Jfr. Torv.)
Torvdrift, se Torv.
Torvestad, herred i Stavanger amt, s.v. for
Haugesund, 31.08 km.2 med 2183 indb. (1910); 70.65 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld med T. og Utsire
sogne omfatter den nordlige del af Karmøen med de
udenfor (vestenfor) liggende øgrupper Utsire og Fæøen,
samt en del af fastlandet syd for Haugesund. Lave
vel-dyrkede sletter med afrundede lyngklædte heier paa
optil 100 m. Vestkysten sterkt opskaaret. Af arealet opgives
10.54 km.^ at være aker og eng, 1.75 km.^ skog, 0.18 km.^
ferskvand, resten er myr og lyngheier. Der opgives at
være 2006 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 740 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug og fiskeri. Udbyttet af sildefiskerierne
opgives for 1910 til 238075 kr., sammen med Skaare var
udbyttet af de øvrige fiskerier 72239 kr. Tre fyre. Antagen
formue 1910 1937 000 kr., indtægt 313000 kr.
Torvfyring. Torv kan brændes i de fleste alm.
ildsteder, dog er det heldigst at benytte specielle torvovne
og fyringsanlæg. Det har vist sig, at disse er bedst, naar
de er konstrueret som røgforbrændende.
Torvgas fremstilles ved tørdestillation af torv (se
G a s). Hertil kan anvendes torv med optil 60 pet.
vandgehalt. T. anvendes dels til metallurgiske øiemed som
f. eks. ved raffinering af kobber ved Røros kobberverk,
dels til fyring under dampkjedler, men fornemmelig til
drift af gasmotorer. Ved t.s rensning udvindes
biprodukter, hvoraf det vigtigste er svovlsur ammoniak.
Torvindustri. Torvmyrenes industrielle udnyttelse
omfatter tilberedning og forædling af torv som brændsel,
tilvirkning af torvstrø og torvmuld, fremstilling af
torvgas og elektrisk energi, udvinding af kemiske produkter,
fabrikation af forskjellige industriprodukter som
torvpap, ovnstændere, matter m. m. T. bliver stadig mere
omfattende, men er i det hele taget endnu ufuldkommen.
Torvkoks. Ved tørdestillation af maskintorv erholdes
t., der ofte forveksles med torvkul (s. d.). Da der
medgaar omtrent 3 tons torv til 1 ton t. og
anlægskapitalen er stor, bliver torvkoksfabrikationen kostbar.
Der udvindes ogsaa biprodukter. T. anvendes fornemmelig
til metallurgiske øiemed istedetfor trækul. I Norge har
tidligere været anlagt et par torvkoksfabriker.
Torvkraftanlæg. Det øgede behov for elektrisk
energi har bidraget til, at stadig flere kraftkilder bliver
udnyttet. T. bygges ved torvmyren og drives enten med
damp, idet torven benyttes som brændsel for
damp-kjedlerne, eller med torvgasmotorer, idet torven forgases.
Motorerne driver igjen elektriske generatorer, og den
elektriske energi fordeles gjennem ledningsnet. Det
første torvgaselektricitetsverk blev anlagt i Sverige 1904,
var paa 150 eff. hk. og udvidedes til 300 eff. hk. Senere
er der bygget flere paa fra 50 til 1500 eff. hk. Ligeledes
i Danmark, Tyskland, Italien, Storbritannien, Canada
m. fl. lande. De største t. hidtil er i Tyskland, hvoraf
et paa 6000 eff. hk. drives med dampturbiner, og et
paa 3000 eff. hk. med torvgasmotorer. Ved det
sidstnævnte udvindes svovlsur ammoniak som biprodukt.
Torvkul. Ved forkulning af torv har man i lange
tider forsøgt at fremstille et mere værdifuldt brændsel
ved tørdestillation, dels i miler, dels i lukkede beholdere.
Produktet blev imidlertid ikke t., men torvkoks (s. d.),
hvis egenvegt formindskes ved sterkere forkulning. Først
ved vaadforkulningen fik man et produkt, som baade
har en høiere brændeværdi og egenvegt. Vaadforkulningen
bestaar i, at torv med 90 pet. vandgehalt, efter at være
bearbeidet af en kraftig maskine, bliver ført ind i en
vaadforkulningsovn, hvor massen ophedes til 150—200 ° G.
under et tryk, som er høiere end den tilsvarende
temperatur, saa at ingen dampdannelse kan finde sted.
Herved forøges kulstofgehalten, og hvad der er ligesaa
vigtigt, torven bliver presbar, saa at det meste vand kan
fjernes ved presning og resten fordampes i et
tørre-apparat. Derefter bliver den vaadforkullede masse knust
og tilslut sammenpresset til briketter, der har et meget
bedre sammenhold end alm. torvbriketter. Af
vaadfor-kulningsmetoder har man Ekenbergs og de Lavals; der
er bygget flere forsøgsstationer, men indtil vaaren 1913
foreligger ingen paalidelige praktiske resultater, som kan
vise, hvorvidt den vaadforkullede torv kan fremstilles til
en med stenkul konkurrerende pris.
Torvmelasse, melasse blandet med torvmuld, benyttes
som kraftfoder. Torven spiller her kun rolle som vomfyld.
Torvmose, se Sphagnum.
Torvmuld. Ved sønderrivning af tør mosetorv til
torvstrø (s. d.) erholdes ved sigtning et finere produkt, t.,
som væsentlig anvendes til renovation, men ogsaa som
emballage for frugt, grønsager m. m. Til de Kanariske
øer sendes aarlig store mængder t. fra Holland for at
benyttes som emballage for tomater. Fra Norge har
ogsaa saadan eksport været forsøgt, men det har vist
sig vanskelig at konkurrere med de store hollandske
fabriker. Naar t. ikke frasigtes torvstrøet, foraarsages
flere ulemper, som at torvmulden fyker i melkespandene
og besværer kreaturernes aandedrætsorganer m. m. Kra.
kommune er Norges største forbruger af t.
Torvmyr, se Myr.
Torvpap. Af mosetorv og myruld (jfr. Myr) som
raamateriale har man forsøgt at tilvirke t. og torvpapir,
dels alene med eller uden kemisk behandling, dels blandet
med træmasse, cellulose og andre fibrøse stoffe. Torvens
halvt dekomponerede celler har imidlertid ingen fibre
af synderlig styrke, hvorfor alle forsøg har været
mislykkede.
Torvpulver. Den svenske løitnant og fabrikant
Ekelund har i en aarrække arbeidet med af delvis lufttørret
torv at fremstille et fint pulver^ som ved at blæses ind
i et ildsted, hvorved lufttilførselen kan reguleres, giver
en ganske høi nytteeffekt uden synderlig røgdannelse.
Særlig har t. vist sig heldigt som lokomotivbrændsel.
Ligeledes mener man, at det vil faa væsentlig betydning
for elektrisk jernsmeltning. Der er bygget en større
torvpulverfabrik i Sverige og en i Finland. Det er dog
indtil vaaren 1913 ikke i praksis bevist, at t. kan
produceres til en med stenkul konkurrerende pris.
Torvslaget kaldes den episode fra 17 mai-striden,
at en skare fredelige borgere, som om kvelden 17 mai
1829 spaserede paa Kra. torv, blev fordrevet derfra med
militærmagt efter autoriteternes og statholderen grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
