Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trara ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1611
Trawl—Tre’molo
1612
for forædlet hest i Norge kilometertid 1.35 og for norsk
hest 1.42. I senere aar har N. Brekke paa banerne i
Kbh. og Berlin vundet store løb med norskalede heste.
Trawl [trål] (slæbenot), se Not.
Trawler [tråU], se Fisker fa rtøier.
Traz os Montes («hinsides fjeldene»), Portugal,
provins i nordøst; 11116 km.^ 427 000 indb., deles i
distrikterne Braganza og Villa Real. Hovedstad er Braganza.
Tre’bbia, Italien, høire tilløb til Po, fra den Liguriske
Apennin, munder ovenfor Piacenza, 115 km. lang. Ved
T. seirede Hannibal 218 f. Kr. Fransk nederlag juni 1799.
Trebinje, Østerrige, befæstet by sydligst i
Herzegovina, ved den paa flere strækninger underjordisk løbende
karstelv Trebinjcica, og med forbindelse med den
dal-matiske kystbane over Hum; 4000 indb. Vin-, tobaksavl.
Trecento [tretsænto], betegnelse for 1300-seklet (d. e.
14 aarh.) i italiensk kunst- og litteraturhistorie.
Tre-centister, kunstnere og forfattere fra dette aarh.
Tredeling, vinkelens. Den opgave, at dele en
vilkaarlig vinkel i tre lige store dele, kan ikke løses ved
sedvanlig brug af passer og linjal. De gamle grækeres
anstrengelser for at løse dette og de to andre berømte
oldtidsproblemer, kubens fordobling og cirkelens
kvadratur, fik den største betydning for matematikens udvikling.
Trediveaarskrigen førtes i Tyskland og enkelte
tilgrænsende lande 1618—48. Hovedmotivet i dens
aar-sager og forløb var den religiøse modsætning mellem
katolicisme og protestantisme, navnlig som den
frem-traadte efter den katolske modreformation (s. d.), men
hertil kom politiske og dynastiske forhold, der gjorde
næsten alle Europas stater interesseret. T. falder naturlig
i fire afsnit, den böhmisk-pfalziske krig 1618—23, den
nedersachsisk-danske krig 1624—29, den svenske krig
1630—34 og den svensk-franske krig 1635—48. Krigen
begyndte med Böhmens oprør mod Habsburgerne 1618;
da den af böhmerne valgte konge Fredrik af Pfalz blev
slaaet, førte keiser Ferdinand II, der drev aggressiv
habsburgsk politik, kampen over til Tyskland og gav
hans land til den katolske hovedfyrste Maximilian af
Bayern. De nordtyske fyrster frygtede nu baade
katolicismen og keiseren og søgte hjælp hos det protestantiske
udland. England undslog sig for direkte deltagelse, men
lovede støtte til Sverige eller Danmark. Gustaf Adolf
ansaa ikke tiden til indgriben for moden, men Kristian
IV tog førerskabet for Nedersachsen, led nederlag 1626
og maatte 1629 slutte fred. Samme aar rettede keiseren
ved Restitutionsediktet (s. d.) et voldsomt slag mod
protestanterne. Da traadte Gustaf Adolf frem, slog
baade de tyske fyrster og keiseren og forberedte en
fuldkommen omkalfatring af Tysklands forhold, da han
faldt 1632. Svenskerne kunde nu ikke holde
protestanterne sammen, og Frankrige, der hidtil havde ydet
pengehjælp, traadte frem som krigsførende magt med
det eneste formaal at svække Habsburgerne. Freden, der
sluttedes i Münster 24 okt. 1648 under navn af den
westfalske fred, fastslog protestanternes og Frankriges seier.
Der gaves fuld religionsfrihed, Schweiz og Nederlandene
blev selvstændige. Frankrige fik vigtige grænsegebeter i
sin magt og Sverige store arealer i Nord-Tyskland. —
T. gik ved tidens barbariske krigsførsel frygtelig ud
over Tyskland, og en helt ny kultur maatte bygges op
efter den. Politisk beseglede den keisermagtens nedgang
overfor delfyrsterne og Frankriges supremati i Europa.
Tredive tyranner kaldes den aristokratiske regjering,
som herskede i Athen efter den peloponnesiske krigs
slutning 404—403 f. Kr.
Tredjestanden, se Tiers état.
Tredækker, se Linjeskib.
Treenighed (trefoldighed, lat. trinitas, trinitet), er et
grundbegreb i den kristelige teologi. Kristendommen
indeholder, at Guds aabenbaring er givet i sønnen Jesus
Kristus, og at denne aabenbaring bliver den enkeltes
eiendom gjennem aandens vidnesbyrd. Svarende hertil
indeslutter den kristelige tro forholdet til faderen, sønnen
og aanden. Derimod indeholder det nye testamente
ingen lære om det indbyrdes forhold mellem faderen,
sønnen og aanden. I kampene mod vranglærerne vergede
kirken aabenbaringens absoluthed ved læren om sønnens
guddom (se Kristologi) og aandens væsensenhed med
faderen og sønnen. Hermed var forudsætningerne givet
for videregaaende spekulative forsøg paa at udvikle en
lære herom («den immanente trinitet»). En saadan
foreligger navnlig i det athanasianske symbol.
Trefarvetryk, se Farvetryk.
Trefoldighed, se Treenighed.
Trehake, havs alting (triglochin), urter af familien
juncaginaceæ, med rosetstillede blade og smaa uanselige
blomster i akslignende tætte klaser i spidsen af den
bladløse stængel. Blomsterdækket bestaar af to tretallige
kranse, frugtbladene, som oprindelig er sammenvokset,
skilles ad ved modningen, og der dannes da af hvert en
enfrøet smaafrugt, som er nedhængende fra spidsen af
en for alle smaafrugter fælles akse. I Norge to arter:
t maritima, med talrige linjeformede og kjødfulde blade,
seks ar og seksdelelige frugter ; alm. paa fugtige
strandkanter over hele landet. Den anden art, t. palustris, er
finere med næsten traadsmale blade, tre ar og tredelelige
frugter, vokser paa sumpige enge over hele landet.
Treider, Otto (1856—), n. lægprædikant. T. er
merkantilt uddannet og har siden 1882 drevet en stor
handelsskole i Kra.. Lige fra sin ungdom har han
drevet en omfattende prædikantvirksomhed, og han var med
at reise det store Galmeyergadens bedehus i Kra. (1890).
T.s forkyndelse har i alt væsentligt faldt sammen med
statskirkens, dog med nærmelse til «nyevangelismen» (s.d.).
Treitschke, Heinrich Gotthard von (1834—96),
t. historiker, 1858 privatdocent i Leipzig og 1863
professor i Freiburg, 1866 tog han sin afsked paa grund af
sin tilslutning til Preussen, var 1866—67 professor i
Kiel, 1867—74 i Heidelberg og 1874—96 i Berlin. 1871 —
88 var han medlem af rigsdagen som nationalliberal og
tilhænger af Bismarck. En række fremragende verker,
især «Deutsche Geschichte im 19 Jahrhundert> (5 bd.,
1879—94; gaar til 1848), hvor T. med glimrende
stilkunst og levende begeistring forener skarp kritik og
psykologisk dybde.
Trekant, se Triangel.
Trekeiserslaget, slaget ved Austerlitz 2 dec. 1805.
Treklang er en akkord af prim, ters og kvint. Den
kan være stor eller liden, formindsket eller forstørret m.v.
Treknatten, 1100 m. høit fjeld vest for Sperillen,
Aadalen herred. Buskerud amt.
Trekroner, sjøfort ved Kbh.; de første anlæg
fremstod 1713. 1787 anlagdes nye batterianlæg paa en
jordopfyldning, men først 1827 var anlægget færdigt. Senere
er det flere gange forsterket.
Treledersystëm, se Elektriske centraler.
Trëma (græ.) er et diakritisk tegn, der bestaar af to
prikker og anbringes over en vokal, som oftest for at
betegne, at den ikke skal læses sammen med en
hos-staaende vokal, f. eks. i fr. haïr (ai har ellers udtalen æ) ;
i aiguï o. 1. tilfælde paa fransk betegner t., at u skal
høres, medens ellers gu læses som g.
Tremarksmand, se M indre mand.
Trematö^a, se Ikter.
Tremellaceæ, se Bævresop.
Tremoli’t, se Hornblendegruppen.
Tre^molo, skjælven, er den hurtigst mulige gjentagelse
af én eller to toner. Bruges ogsaa for at faa hele
akkorder til at klinge som en skjælvende brusen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
