Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tremor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1613
Tremor—Tria’ngel
1614
Tremor (med.), skjælven, er et slags trækninger i de
vilkaarlige muskler, optræder ved sygdomme i
nervesystemet (neuriter, paralysis agitans o. m.), ved kroniske
forgiftninger (alkohol, opium, kviksølv) samt som en
tilsyneladende selvstændig sygdom.
Tremulere, synge med skjælvende stemme.
Trengereid, ca. 6 km. bredt eid mellem Sørfjorden
og Aadlandsfjorden, straks øst for Bergen. Ved Sørfjorden
T. jernbanestation paa Vossebanen med omliggende
bebyggelse. Over eidet smal hovedvei til Samnanger og
videre over Kvammeskogen til Hardanger.
Trent, England, hovedelven i the Midlands, udspringer
paa Biddulph-moen, ved sydfoden af de Penninske aaser
i Staffordshire, løber gjennem the Potteries-distrikt forbi
Stoke-upon-Trent, optager Dove, Soar o. fl. og munder
ved Goole i Humber, 240 km. lang. Farbar fra
Gainsborough. Great-Trunk-kanalen forbinder med Mersey.
Trente et quarante [trå’i-e-kar å’t] (fr., «tredive og
firti»), hasardspil, udvidet form af «rouge et noir».
Trenton [trentn], by i de Forenede stater,
hovedstaden i New Jersey, ved Delaware; 96 815 indb. (1910).
Stor industriby, berømt for sine 1er- og stentøivarer.
Blev grundet 1680. Washington seirede her over
engelskmændene 26 dec. 1776.
Trentsjin (madjarisk Trencsén), Ungarn, komitat i
n.v., i øvre Waag-dal, 4444 km.^ 290 000 indb.
Trenyken,_se Ny kerne.
Trepanation, en operation, ved hvilken man ved
udboring af en benskive, ved opmeisling eller paa anden
maade aabner et af knokler dækket hulrum, oftest
kraniet, for at stanse blødning, fjerne svulster eller
materieansamlinger, fremmede legemer (projektiler) o. s. v. Det er
konstateret, at t. er udført paa mennesker i stenalderen.
Trepang, se Sjøpølser (sp. 748).
Trepov, Dmitri Fedorovitsj (1855—1906), søn
af politimester T. i St. Petersburg, som Vera Sassulitsj
dræbte. T. blev politimester i Moskva og var her ivrig
for at undertrykke alt frisind. 1905 generalguvernør i
St. Petersburg. I denne stilling foranstaltede han
jødeforfølgelser m. V. imod minister Wittes ønske. T. fik
pressefriheden indskrænket; flere af de største aviser
maatte i maaneder ophøre at udkomme. 1 juli 1906
blev general Koslov, som lignede T., dræbt af en
revolutionær. T. var en af de mest forhadte af alle
reaktionære embedsmænd. T. var chef for livvagten.
Treschow, Niels (1751—1833), n. filosof, skolemand
og politiker. Rektor i Helsingør 1780—89, derefter
indtil 1803 i Kra., hvorfra han s. a. forflyttedes til Kbh. som
professor i filosofi. 1811 blev han det nye norske
universitets første professor
i dette fag, men gik
allerede 1814 helt over i
politiken ; indvalgtes i
det første overordentlige
storting s. a. 1814—25
var han kirke- og
undervisningsminister. T. var
en overordentlig flittig
filosofisk forfatter, udgav
bl, a. «Indledning til den
hele philosophie» (1805),
«Moral for folk og stat»
(2 bd., 1810—11), «Om
philosophiens natur og
dele» (1811), «Elementer
til historiens philosophie »
(2 bd., 1811), «
Lovgivningsprinciper» (3 bd.,
1820—23),«OmGud,
idee-og sandseverdenen», led-
saget af en selvbiografisk indledning (3 bd., 1831—33) og
et posthumt arbeide «Om Norges grundlov» (1834). T. var
rationalist, erfaringsfilosof, men rager som tænker høit
over de fleste i sin samtid og er paa flere omraader en
foregangsmand for helt moderne tanker, kritiserede
saa-ledes uafhængig af Lamarck læren om de uforanderlige
arter og er derved en forløber for darwinismen, ligesom
han er den første norske talsmand for den socialistiske
tanke om statens overtagelse af produktionen og
fordelingen. Paa den internationale rets omraade gjør han
sig, her som i meget ellers støttet paa Kant, til
budbærer for tanken om folkenes broderskab og et alm.
forbund af alle kulturstater med mellemfolkelige organer
til voldgift i tvistemaal med den evige fred for øie.
Tresfonn, snebræ i den vestlige del af
Hardanger-vidden, vest for Veivand, Ullensvang herred, Hardanger.
Treskemaskine, en maskine til treskning (s. d.) af
korn. Der er forskjellige konstruktioner, snart enkle,
snart sammensatte, for haand, for hest og for motor.
De vigtigste arbeidende dele i en t. er treskeapparatet
(cylinderen med sin kappe), som enten er indrettet efter
pig- eller efter slagsystemet, samt halmristerne, soldene,
rense- og sorterapparatet. Maskintreskningen foregaar
paa følgende maade: Loen (kornbaandene) stikkes ind
gjennem madningsaabningen og gribes af cylinderen,
føres rundt, og derved bliver kornet banket og ristet ud.
Halmen glider ud paa halmristeren, som rister og
skiller draasen (d. e. korn og agner) fra. Draasen falder
ned paa soldene, som dels er grovere, dels finere, og
udsættes samtidig for en luftstrøm. Derved skilles agner,
snerp, ugræsfrø o. s. v. fra kornet, og dette føres af en
elevator op paa tine- og siden paa rense- og
sorterings-apparatet. Kornet leveres af et fuldstændigt treskeverk
som fuldfærdig, renset og sorteret handelsvare.
Treskning kalder man det arbeide at skille korn og
frø ud af grøden. Det foregaar dels som haand-t. (se
Siegel), dels som maskin-t. (se Treskemaskine).
Treskridtshop, se Sprang.
Tresse er baand med rending af silke, lin eller
bomuld, som i det væsentlige skjules af islæt af
guldeller sølvtraad.
Trestrøgen, se Oktav.
Tretalsplanter kaldes saadanne planter, som har alle
kranse i blomsterdækket tretallige, nemlig seks
blomsterdækblade i to kranse, seks støvblade i to kranse og tre
frugtblade. Alle disse kranse skifter regelmæssig med
hverandre, saaledes at den følgendes blade staar ret ud
for mellemrummene i den foregaaendes. De fleste
enfrøbladede er t.
Treub [trøh], Melchior (1851—1910), holl.
botaniker, fra 1880 til sin død direktør for den bekjendte
botaniske have i Buitenzorg paa Java. T. har skrevet
en række betydelige, væsentlig planteanatomiske og
ud-viklingshistoriske arbeider. De fleste undersøgelser er
trykt i det af ham udgivne tidsskrift «Annales du jardin
botanique de Buitenzorg».
Treuga Dëi, se Gudsfred.
Treviglio [trevi’ljo], Italien, by i prov. Bergamo,
mellem Bergamo og Lodi; 10 500 indb. Jern-, silke-, og
kemisk industri.
Trevïso, Italien. 1. Provins i Venezien, omkr. Piave,
2475 km.^ 491600 indb.(1911), 200 pr.km.^— 2. Provinsens
hovedstad, jernbaneknudepunkt nord for Venedig; 18000
indb. Flere middelalderske kirker, Palazzo del Trecento
(1184). Maskin- og bomuldsindustri. Efter T., det
middelalderske Tarvisium, kaldtes en tid markgrevskabet Verona
Trevisaner Mark.
Triagekaffe [triaz-], se Kaffebønner.
Tria’ngel, en trekant af staal, som slaaes med en
liden stav.
Niels Treschow.
(Efter maleri af Jacob Munch.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
