Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tridymit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1617
Tridyinrt—Trigonometri
1618
skal holdes for autentisk. Kirken har ret til at uddele
aflad, helgenpaakaldelse er nyttig.
Tridymi’t, mineral, der ligesom kvarts bestaar af
ren kiselsyre, SiOs, men som krystalliserer i det
rombiske system. T. er ligesom kvarts haardt (haardhed —8),
farveløst, gjennemsigtigt til gjennemskinneligt og
glas-glinsende, men er noget lettere end kvartsen. T. findes
især som smaa farveløse krystaller i hulrum i trachyter
og andesiter.
Trie’nt (ital. Trento, lat. Tridentium), Østerrige, by
i Tirol, ved Etsch, 195 m. o. h., midtpunkt for Trentino
(det italienske Syd-Tirol, Vælsk-Tirol) ; 30 000 indb. (1910).
I kirken Santa Maria Maggiore holdtes koncilet 1545
—63. Silkespinderier, klokkestøberier m. m.,
marmorbrud, frugt- og vinavl. Stor fremmedtrafik og handel.
Trier, Ernst Johannes (1837—93), d.
høiskole-mand, søn af anseede jødiske forældre, der lod ham
døbe. T. blev grebet af den Grundtvig’ske bevægelse, og
1865 begyndte han sin høiskole. T.s eiendommelige
personlighed gav hans tale en betagende magt, størst
vel, naar han fremdrog det gamle testamentes store
skikkelser for de unge, der derved ikke alene oplevede
enkelte høitidsstunder, men fik udsyn og tilskyndelser
af betydning for hele livet.
Trier, Herman Martin (1845—), d. pædagog og
politiker. Virkede som høit anseet lærer; udgav bl. a.
«Kulturhistoriske personligheder» (1876—83), medudgiver
af «Vor ungdom» 1879—1903. Tog del i den radikale
politiske bevægelse, var 1884—87 og 1890—1909 medlem
af folketinget og 1901—05 dets formand; 1910 kongevalgt
landstingsmand. Hans mæglende evner og af alle erkjendte
uegennytte har vundet ham høi anseelse.
Trier, Preussen. 1. Regjeringsdistrikt i Rhinprovinsen,
7184 km.^ omtr. 1 mill, indb., hvoraf 200 000 evangeliske,
7000 jøder. — 2. Distriktets hovedby (fr. Trêves), ved
Mosel, med talrige jernbaneforbindelser; 50 000 indb.
(6000 evangeliske, 800 jøder). Af de 13 katolske kirker er
den romanske dom fra 1196 (med «den hellige kjortel»).
Evangelisk er (efter en restauration i midten af forrige
aarh.) den prægtige romerske basilika (sandsynligvis fra
Konstantins tid). Ingen by i Nord-Europa har saa
værdifulde levninger fra romertiden som T. (Porta nigra,
keiserpalads, amfiteater, bade, ældste 28 f. Kr., muligens
nogle brorester). Jernstøberi, maskinfabrikation m. m.,
frugt- og viuavl, elveskibsfart, handel med tømmer, vin,
kvæg. T. (Augusta Trevirorum), i 3 aarh. romersk
keiserresidens, efter 870 østfrankisk. Senere midtpunkt for det
kurfyrstelige erkebispedømme. Universitet 1473—1797.
Triere, græsk navn paa et krigsskib med tre rækker
aarer, anbragt over hinanden. Formodentlig har man
dog kun brugt én række ad gangen. T. var den alm.
form for krigsskibe i Athens storhedstid.
Triebst (ital. Trieste, slavisk Trst), Østerriges vigtigste
havn og sjøhandelsby, i Kystlandet (dog «rigsumiddelbar»),
ved Triestbugten inderst i Adriaterhavet, ved foden af
Karst’en, 162 000 indb. (1910), med tilhørende distrikt
240 000. Industrien omfatter maskinfabriker,
skibs-bygningsanstalt, masovnanlæg, petroleumsraffineri, ris
og kaffemøller m. m. I omegnen fremstilles fortrinlig
vin, frugt, olje. Skibsbesøg 10 600 skibe, 3.6 mill. tons.
Norsk konsulat. I T. har de største østerrigske
skibs-fartsselskaber Österreichischer Lloyd og Austro
Americana sit sæde. Der indføres især tekstilstoffe,
kolonialvarer, udføres tekstilvarer, instrumenter, guld- og
sølvvarer. Den gamle havn blev 1867—83 ombygget og mod
nord udvidet med en ny havn, ligesom man (fra 1906)
er ifærd med udvidede havneanlæg henimod Servola. Og
til de øvrige jernbaneforbindelser (længe kun «sydbanen»)
er (1909) kommet Tauernbanen, som bringer T. i bekvem
forbindelse ogsaa med Syd-Tyskland.
TrifenylmetânfarvestofFe kaldes de farvestoffe (s. d.),
der afledes af kul vandstoffet trifenylmetan, GH(G q H 5)3.
De deles i tre grupper: 1. Amido-t. Til grund for
disse ligger farvebaserne pararosanilin, C(0H)(C6H4.
NHJ3, og rosanilin, G(0H)(GeH4 . NH2)2(G6H3.(GH3).
(NH2)). Deres saltsure salte indeholdes i fuchsin (s. d.)
og ny fuchsin (s. d.). Indføres ved hjælp af anilin
flere fenylgrupper (G g H 5) i rosanilin og pararosanilin,
faaes anilinblaat. Indføres derimod flere
metylgrupper (GHg), faaes metylfiolet (s. d.). Nær
besiegtet med det sidste er malakitgrønt (s. d.) og
patentblaat (s. d.). 2. Ok sy-t. Erstattes
amido-grupperne (NHg) i pararosanilin og rosanilin med
hy-droksylgrupper(OH), faaes henholdsvis aurin
ogrosol-syre, der begge indeholdes i farvestoffet korallin.
3. Ftajeïner (s. d.).
Trifolium, se Kløver.
Triförium (lat.). I middelalderens treskibede kirker
findes ofte i muren mellem midtskibet og sideskibene
over arkaderne en buerække, t. Bag buerækken over
de lavere sideskibes hvælv, men under deres ydre tag,
er der da et galleri, som paa denne maade har aabning
ud mod kirkens indre. I de romanske kirkers tykke
mure rummes disse søilegallerier ofte i selve muren.
I Norge findes middelalderske triforier kun i
Trond-hjems domkirke og i Bergens Mariakirke.
Triglyf (diglyf), en betegnelse hentet fra den græske
doriske tempelarkitektur, idet der mellem selve gesimsen
og den bærende architrav var anbragt vertikale led, de
saakaldte triglyfer, hvis oprindelse udledes fra de
oprindelig fremspringende bjelkehoveder. De var enkelt
udstyret med vertikale indsnit, medens derimod de
kvadratiske felter mellem dem somoftest var rigt smykket
med ornamenter eller skulptur.
Trigonometri (mat.). En trekant er i almindelighed
bestemt, naar man af dens tre sider og tre vinkler har
givet tre stykker, hvoraf mindst ét er en side, og i t.
lærer man, hvorledes de tre ukjendte stykker kan
beregnes. De simpleste tilfælde er de, hvor den ene vinkel
er givet lig 90°; sidernes forhold til hverandre er da
bestemt, naar den ene spidse vinkel er givet. Forholdet
mellem en vinkel A’s modstaaende katet og hypotenusen
kaldes sinus til vinkelen (betegnes sinA); forholdet
mellem den hosliggende katet og hypotenusen kaldes
cosinus (cos A), og forholdet mellem den modstaaende
og den hosliggende katet kaldes tangens (tg A, tang A
eller tan A). De omvendte forhold kaldes henholdsvis
cosecans (cosec A), se can s (sec A) og cotangens
(cotg A eller ctg A). Ved hjælp af tabeller over værdien
af disse forhold for forskjellige vinkler kan man ved
multiplikation og division beregne de ukjendte stykker
i en retvinklet trekant, naar to stykker (foruden den
rette vinkel) er givet. Beregningen af en skjævvinklet
trekant kan føres tilbage til beregningen af to retvinklede
ved at nedfælde høiden fra et hjørne. Man udleder
herigjennem generelle formler, som gjælder for hvert
muligt sæt af givne stykker. Beregningen af andre
retlinjede figurer føres tilbage til beregningen af trekanter.
I den sfæriske t. udledes formler til beregning af
stykkerne i en sfærisk trekant; den har en udstrakt
anvendelse i astronomien. — De ovenfor givne definitioner
af sinus, cosinus o. s. v. generaliseres paa følgende maade:
Man lægger et retvinklet koordinatsystem med origo i
vinkelens toppunkt og den positive x-akse langs vinkelens
første ben og vælger et vilkaarligt punkt paa det andet
ben ; sinus er da forholdet mellem dette punkts ordinat
og dets afstand fra origo, cosinus forholdet mellem
abscissen og den nævnte afstand og tangens forholdet
mellem ordinat og abscisse. Samtidig udvider man
vinkelbegrebet; man taler ogsaa om vinkler større end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
