Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromsø amt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1629
Tromsø amt
1630
midten af 18 aarh. fremkom gjentagne forslag om anlæg
af en kjøbstad i T. stift, og T. nævntes som et skikket
sted; men først ved forordning af 20 juni 1794 bestemtes
det, at byen skulde anlægges paa Tromsøen. I
begyndelsen gik det dog smaat med byens vekst. I 1807
havde byen saaledes kun 84 indb., i 1825 738. I 1855
var den vokset til 2958 og i 1865 til 4073. I
begyndelsen af 1870-aarene tog byen et betydeligt opsving
som følge af de rige storsildfiskerier i de omliggende
distrikter. Da disse kort efter aftog, led byen og dens
forretningsliv betydelige afbræk. Bedriften omlagdes
derefter lidt efter lidt til ishavsfangst og bankfiske. Der
var i 1911 13 dampskibe med en samlet tonnage paa
2283 tons og to motorfartøier og 19 seilskibe paa 1202
tons. Af byens indvaanere opgives i 1910 222 at være
havfiskere, 43 fjordfiskere og 146 fangstmænd. Særlig
har T. udmerket sig i ishavsfangsten i Nordpolarlandene,
Kart over Tromsø omegn.
Til fangst paa Island udrustes der aarlig ca. 30 fartøier
med en besætning paa mellem 300 og 350 mand.
Udbyttet af denne fangst beløber sig til mellem 200 000 og
250000 kr. aarlig. lalt udrustedes der i 1910 48 fartøier
til fangst og fiske i Nordpolarlandene og 2 fartøier deltog
i bottlenosefangsten. De vigtigste udførselsvarer er fisk,
fiskeprodukter og tran. Udførselsværdien var i 1910
2116 700 kr., toldindtraderne beløb sig samme aar til
353193 kr. I industrielle bedrifter beskjæftigedes i 1909
196 arbeidere (to skibsverfter, baadbyggerier,
hermetik-fabriker, trandamperier, notfabrik, reberbane,
margarin-fabrik, meieri^ flere mineralvandfabriker og ølbryggeri).
T. museum, der er oprettet 1874, er i første række et
arktisk museum. Foruden høiere almenskole, folke-,
aften-, tegne-, sjømands- og maskinistskole er der i T.
et seminar, der begyndte sin virksomhed i Tromsø 1848.
T. har elektricitetsverk og vandverk. To mindre
ildebrande (i 1895 nedbrændte tre, i 1902 15 pakhuse).
Bygningernes assurancesum udgjorde i 1911 9163 770 kr.
Fem banker (Hypotekbankens og Arbeiderbrug og
boligbankens laanekontor, afdeling af Norges bank, T.
sparebank, T. privatbank. Tromsøsundets sparebank). Der
udkommer seks aviser. Fra T. vælges én
stortingsrepræsentant. T. er sædet for T. amts dampskibsselskab,
der underholder den lokale dampskibsfart i landets
nordlige del. T. anløbes af samtlige rutegaaende
kystdampskibe. Havnen beskyttes af to nyopførte jetéer; der er
grundt og sterk strøm i Tromsøsundet. Antagen formue
1911 6996500 kr., indtægt 3157100 kr.
Tromsø amt, Norges næst nordligste amt, mellem
Nordland og Finmarken, 26220.99 km.^ med 72 800
indb. (1910); 3.19 pr. km.^ Hertil kommer byerne
Tromsø og Harstad med 9995 indb. (1910). Af
befolkningen er 1605 kvæner og 6276 finner. T. a. er det fjerde
største amt (Finmarken, Nordland og Hedemarken er
større), og næst efter Finmarken det tyndest befolkede.
Mod øst grænser amtet paa et kortere stykke til Finland,
forøvrigt til Sverige. Naturen er rigt vekslende. En
række større øer (Hinnøen, Grytø, Rolla, Andorga, Dyrø,
Senjen, Søndre og Nordre Kvalø, Ringvassø, Reinø,
Ribbenesø, Vannø, Helgø, Arnø, Kaagen, Ulø m. fl.) med
udenforliggende talrige mindre øer, holmer og skjær.
Der er ialt 28 større øer med et samlet areal paa
6580.80 km.2 og en folkemængde paa 49 308 indb.
Indenfor øerne den vanlige dampskibsled, der tildels
gaar gjennem trange sund med strid strøm (Tjeldsundet,
Gisundet, Tromsøsundet, Grøtsundet, Kaagsundet m. fl.).
Fastlandet er dybt indskaaret af en række syd- og
sydøst-gaaende dybe, trange fjorde (Gravfjorden, Gratangen,
Lavangen, Salangen, Malangen, Baisfjorden, Ulsfjorden,
Lyngsljorden, Reisenfjord, Kvænangsfjorden). I
fjord-bundenes forlængelse tildels lange skogklædte dale, særlig
nævnes Maalselvens dalføre med Bardodalen og
Divi-dalen, Skibotndalen og Reisendalen. Gjennem dalførerne
betydelige vasdrag. Høie vakre fjelde (Jæggevarre i Lyngen
1915 m.). Ingen betydeligere snebræer, men en række
mindre bræer i botner og juv. Medens fjeldene ved
kysten, særlig omkring Tromsø, i Lyngen og Kvænangen er
spidse og steile, er formationerne i det indre mere jevne
og afrundede. Af arealet opgives 266.39 km.^ at være
aker og eng, 1940.26 km.^ skog, 535.65 km.’^ ferskvand,
resten er udmark, snaufjeld, myr og sne. Der opgives
at være 203190 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 13 303 maal.
De vigtigste næringsveie er fiskeri og jordbrug. I 1910
opgives der at være 12 232 havfiskere, 935 fjordfiskere
og 290 fangstmænd hjemmehørende i T. a. Der var 19
motorbaade, 2840 doryer, 596 mindre og 112 større
seil-fartøier, 504 motorfartøier og 5 fiskedampskibe.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 1 391000 kr.
(udbytte 1901 2164000 kr., 1905 661000 kr.). I 1910 var
der 38496 stkr. storfæ, 57187 faar, 11617 gjeter, 1468
svin og 1619 rensdyr. Desuden beiter der betydelige
renhjorder fra Sverige (i 1905 27 080 stkr.) og fra
Kautokeino (i 1905 2805 stkr.). Ved denne renbeitning
forvoldes betydelig skade. For den skade, som ved ren er
forvoldt, er der ialt i tidsrummet 1884—1905 betalt i
erstatning 59 000 kr. Der avles en del byg og poteter.
Ved udgangen af 1905 var der kun fire meierier,
ind-veiet melkemængde 1373 000 kg. Betydeligere indtægter
af eg- og dunvær, vilde bær (multer) og jagt (ryper). 1
de indre bygder drives en del tjærebrænding.
Skogdriften er ikke af nogen væsentlig betydning. I
tidsrummet 1901—07 nedfløtedes der gjennem Maalselven
240 og gjennem Reisenelven 76 tylvter tømmer. I den
nordligste del af amtet er der mange kobberforekomster.
I den sydlige del af amtet betydelige jernforekomster
i Salangen, Sørreisa, paa Dyrø, Tranø, Bjarkø og i
Kvæfjord. For tiden (1913) er der ingen betydeligere
drift. I Salangen og Birtavarre er udført store anlæg.
Fabrikdriften spiller ingen betydelig rolle. Inden
amtet var der i 1909 22 bedrifter, som tilsammen
be-skjæftigede 457 arbeidere. Der var 1909 17 sparebanker
med en samlet forvaltningskapital paa 11579 896 kr.
Amtets samlede matrikelskyld opgives for 1910 til 6854
skyldmark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 1625 kr.,
den samlede jordværdi er saaledes 11137 750 kr. Amtet
har et forholdsvis vel udviklet veinet og udviklede
damp-skibskommunikationer. Ingen jernbane. Det bestaar af
25 herreder og 2 bykommuner. I militær henseende
hører amtet til sjette brigade. Standkvarter for
distrikts-kommandochefen er Harstad, eksercerplads Sætermoen 1
Bardo. Der vælges tre stortingsmænd fra landistrikterne
og én fra Byerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
