Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tromsø amt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1631
Tromsøen—Trondhjem
1632
Tromsøen, 21.50 km.2 stor, langstrakt ø, Tromsøy-sundet herred, Tromsø amt. Paa østkysten af den lave, skogklædte ø ligger stiftstaden Tromsø (s. d.). Øen er skilt fra fastlandet i øst ved Tromsøsundet, hvorigjennem den vanlige dampskibsled gaar, og fra Kvaløen i vest ved Sandnessundet. Paa øen boede i 1910 8442 mennesker, deraf 7633 i Tromsø by.
Tromsø glimmerskifergruppe. I Tromsø amt har H. Pettersen inddelt de til den norske fjeldkjede
hørende lagrækker i tre afdelinger: ældst er Dividalsgruppen (s. d.), herover kommer Balsfjordgruppen med lerglimmerskifere og stribede kvartsitiske bergarter og øverst T. g. med tykbænkede, tydelig krystallinske glimmerskifere.
Tromsø stift omfatter Nordland, Tromsø og Finmarkens amter. Stiftstad Tromsø. T. s. bestaar af 15
provstier med 67 prestegjeld og 5 bymenigheder. Stiftet blev 1803 udskilt af Trondhjems stift og fik 1844 navnet T. s.
Tromsøysundet, herred i Tromsø amt omkring Tromsø by, 1549.46 km.2 med 5691 indb. (1910); 3.69
pr. km.2 Af befolkningen er 38 kvæner og 2758 finner. Herredet, som svarer til T. prestegjeld og sogn, bestaar dels af øer (dele af Kvaløen, Ringvassøen, Tromsøen m. fl.) og dels af fastland. Høie vakre tinder (Tromsdalstind 1239 m., Skulgamtinder 1000 m., Bentsjordtind 1170 m. m. fl.). Herredet er opdelt ved fjorde og sund. Af arealet opgives 16.29 km.2 at være aker og eng, 47.23 km.2 skog, 14.81 km.2 ferskvand; resten er snaufjeld, sne og myr. Der opgives at være 9918 maal udyrket til dyrkning skikket jord, 1901—07 nyopdyrkedes 356 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. I nærheden af Tromsø by en del fabriker (teglverk, trankogeri, sildemelfabrik, tøndefabrik m. fl.). Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 20900 kr. Flere dun- og egvær. Jernmalmforekomster flere steder inden herredet. Antagen formue 1910 1726300 kr., indtægt 673700 kr.
Tromø, herred i Nedenes amt, straks s.ø. for Arendal,
30.02 km.^ med 2092 indb. (1910); 69.97 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld og sogn, bestaar af
den 28.12 km.^ store, skogklædte ø Tromøen med en
del mindre øer og holmer. Øen T., som er skilt fra
fastlandet ved det trange Tromøsund, hvorigjennem den
vanlige dampskibsled gaar, har en langstrakt form med
hovedudstrækning sydvest—nordøst. Øen er smaaknauset
med høider paa vel 100 m. Kysten er sterkt indskaaret.
Af arealet opgives 4.30 km.^ at være aker og eng, 9.86 km.^
skog, 0.12 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr.
Der opgives at være 1119 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 45 maal.
Vigtigste næringsveie jordbrug og fiskeri. Adskillig
frugtavl. To skibsverfter, mekanisk verksted. Udbyttet af
fiskerierne opgives for 1910 til 19 855 kr. T. sparebank.
Antagen formue 1910 1813 700 kr., antagen indtægt
402 970 kr.
Trona kaldes naturlig soda, der faaes af vandet fra
ægyptiske sodasjøer. Det er et med kogsalt blandet
surt natriumkarbonat (Na^GOg + NaHGOg + 2H2O).
Saadanne sjøer findes paa flere andre steder. Særlig
betydning har Owen’s lake i Kalifornien, hvoraf der under
navn af «urao> vindes et ligneade produkt som t.
Trondenes, herred i Tromsø amt, omkring Harstad,
547.72 km.2 med 8546 indb. (1910); 16.19 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld og sogn, ligger
omkring den nordlige del af Tjeldsundet og Vaagsfjorden.
Mod syd grænser T. til Nordlands amt. Herredet
bestaar dels af øer (del af Hinnøen, Grytøen, Rolla m. fl.),
dels af fastland. I grænsen mod Nordlands amt høie
fjelde (Skiddendalstind i s.ø. 1306 m.). Sterkt kuperet
terræn, mange vande. Flere smaafjorde og bugter skjærer
ind i Hinnøens og fastlandets kyster. Af arealet opgives
34.73 km.^ at være aker og eng, 69.11 km.^ skog, 19.71 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. Der opgives at
være 17 916 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 1826 maal. Vigtigste
næringsveie er fædrift og fiskeri. Syv meierier. Uldvarefabrik,
møllebrug. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
59020 kr. T. sparebank, oprettet 1862, Sørbygdens
sparebank ved Evenskjær, oprettet 1908. Antagen
formue 1910 3 767 900 kr., indtægt 1018 975 kr.
Trondhjem, kjøbstad i Søndre T.s amt, tillige
stiftstad i T.s stift, ved Nidelvens udløb i
Trondhjems-fjorden; 47 881 indb. (1912). Til T. hører den saakaldte
Bymark, som omfatter de skogklædte aaser vest for byen
i grænsen mod Byneset herred. Bymarken medregnet
har T. et fladeindhold paa 35.24 km.^ Den ældste bydel
ligger paa nord- og vestsiden af Nidelven, som her ved
udløbet i fjorden danner en braa sving først mod s.ø.,
derefter mod øst, n.ø. og nord. Denne bydel er
fremdeles den vigtigste. Terrænet er her fladt, og gaderne
er brede og tildels beplantet med trær, særlig bred er
Munkegaden, som begynder ved domkirken i syd og
gjennemskjærer denne bydel i nordlig retning bent mod
den lille 0 Munkholmen, som ogsaa hører byen til.
Omtrent lodret paa denne gade gaar Kongens gade, som
særlig i sin østre del er bred. I skjæringspunktet mellem
disse to gader ligger det rummelige torv. Omkring og
nær torvet en række offentlige og kommunale bygninger
(i øst politikammeret, Vor Frue kirke. Frimurerlogen,
Norges bank, raadhuset med brandstationen, T.
sparebank, telegrafstationen m. fl.; i nord ved Munkegaden
Stiftsgaarden (en stor træbygning, som er indrettet til
bolig for kongen) ; i vest klubselskabet Harmoniens bygning
m. fl.). Ved Vor Frue kirke en Tordenskjolds-statue. I
den nordlige bydel en række hoteller; her ligger ogsaa
det nye posthus nær Lilletorvet. I den søndre bydel,
som benævnes Kalvskindet, ligger T.s tekniske skole,
T.s domkirke (s. d.), eksercerhuset, Erkebiskopgaarden,
Thomas Angells hus, latinskolen, Dahls fødselsstiftelse
med sit lille vakre parkanlæg m. m. Bebyggelsen i den
søndre og vestre del af Kalvskindet er mere uregelmæssig
og spredt. Syd for Erkebiskopgaarden ved Nidelven
ligger marineetablissementet. Nord for den egentlige by
og adskilt fra denne ved de lukkede havnebassiner. Vestre
og Østre kanalhavn, ligger den store flade, delvis
kunstig opmudrede sandslette med jernbanestationen,
toldboden og store kaianlæg og pakhuse mod Nidelven og
Trondhjemsfjorden. Paa den østlige del. Bratøren, holdtes
Øretinget. Over kanalhavnen fører tre broer, vestenfra
regnet St. Olavs bro til godsstationen, Merakerbroen, som
fører over til hovedstationen, og Bratørbroen, som fører
over til kaierne ved Nidelvens søndre, vestre bred. Vest
for det smale Nideid ligger bydelen Ila med kirke og et
vakkert parkanlæg, forlystelsesstedet Hjorten, den
katolske kirke m. m. Bebyggelsen er her mere uregelmæssig.
Syd for Nidelven og forbundet med den egentlige by
ved Elgesæter bro, som tidligere var jernbanebro, og en
lav træbro for gaaende, ligger bydelen Øen (Nidarøen)
paa den smale halvø, som dannes af Nidelven. Spredt
bebyggelse. I den sydlige del de kommunale sygehuse
og i den sydøstlige del den Tekniske høiskole paa høiden
Gløshaugen. Nord for Gløshaugen Nedre og Øvre
Singsaker i bakket lænde med spredt villamæssig bebyggelse.
Paa østsiden af Nidelven den store bydel Baklandet,
forbundet med hovedbyen med Bybroen sydligst og Bakke
bro nordligst. Terrænet er her bakket. Sydligst i denne
bydel den gamle fæstning Kristiansten, som nu benyttes
som salutbatteri og brandvagtstation, med det omliggende
parkanlæg Smaabergene. Nord for det egentlige Bakland
i ffadere lænde Bakstranden, Kolonien og Lamoen,
væsentlig arbeider- og fabrikstrøg. T.s mekaniske verksted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
