Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trondhjems befæstninger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1635
Trondhjemsfeltet—Trone
1636
helliges lig. Skrinet blev ved reformationstiden ført til
Kbh. og findes nu ikke mere. Over krydset mellem
langhuset og tverskibet staar det mægtige centraltaarn
(ca. 14X14 ni. i grundrids) ; den store front var flankeret af
to slankere vesttaarne, anbragt udenfor sideskibene og
derved sterkt øgende frontens breddevirkning. Kirken
har ti portaler, hvoraf tre i vestfronten. — Da kirkens
opførelse strækker sig over mindst halvandet hundrede
aar, viser dens enkelte dele forskjellige stilformer. I de
ældste dele, tverskibet og sakristiet, hersker den
sennormanniske stil, med islæt af den tidlige gotik; denne
er herskende i koret og var det oprindelig i oktogonen,
som imidlertid ved tilføielser er udviklet meget rigt i
senere gotiske former. Skibet og vestfronten tilhører
høigotiken, den dekorerede stil, undtagen for de lavere
deles vedkommende, hvor noget tidligere former endnu
er raadende. Kirkens formsprog viser paavirkning fra
den engelske bygningskultur; navnlig er der en merkelig
lighed tilstede mellem skibets former, som kan
rekonstrueres med stor sikkerhed, og det saakaldte englekor
i Lincolnkatedralen. Kirkens rige skulpturudsmykning
kulminerede i
vestfronten, som var prydet med
rækker af bibelske
figurer og helgener. Enkelte
af disse statuer fra
nederste billedrække er
endnu i behold og synes
at pege paa en
forbindelse med den høit
udviklede billedhugger-skole i Reims. Af
Ma-schius’ kobberstik fra
1661 fremgaar, at der
over den endnu staaende
første nischerække har
været én til, og denne
har ogsaa været rigt
skulptursmykket.
Forøvrigt havde den svære
front som centralmotiv
et stort pragtfuldt vindu
med rigt masverk, efter
traditionen formet som
en «rose», en løsning,
som er fremherskende
ved de franske katedraler. I kirken fandtes 28 altere,
som paa to nær blev fjernet ved reformationstiden.
Mange af vore konger, erkebiskoper og rigets
stormænd i middelalderen blev gravlagt i kirken.
Bygningen har flere gange været herjet af brand, først
1328, senere 1432 og 1531, 1708 og 1719. Efter alle
disse brande, med paafølgende yderst nødtørftig
istandsættelse, var kirken i en meget skrøbelig tilstand, da
restaureringsarbeidet tog sin begyndelse. Dette skede i
1869, og senere har det været drevet uden ophold. Dets
leder var lige til 1906 arkitekt Chr. Christie. For tiden
(1913) er arkitekt Olaf Nordhagen arbeidets kunstneriske
leder og arkitekt Nils Ryjord dets teknisk-administrative
leder. Gjenreisningen af vestfronten skal foregaa efter
en af Nordhagen udarbeidet plan. Arbeidet med kirkens
udsmykning ha^ i de senere aar skudt vekst. Efter
Gustav Vigeland, hvis ypperlige skulpturer til korbuen
særlig skal nævnes, har Vilhelm Rasmussen siden 1907
arbeidet ved kirken og udstyret skibet med et stort
antal dekorative skulpturer. Maleren Gabriel Kielland
har siden 1908 udført glasmalerier for domkirken og
vil lede skibets rige udsmykning paa dette omraade.
Dette skal herefter foregaa ved eget verksted. — Til
kirkens gjenreisning bevilger staten aarlig 80 000 kr.,
Troiicihjems domkirke : Olaf Nordhagens approberede udkast til
vestskibets gjenreisning.
Trondhjems sparebank 20 000 kr. og Trondhjems
kommune 10000 kr. (Se planche Gotik.)
Trondhjemsfeltet i geologisk forstand er omraadet
øst og syd for Tromdhjemsfjorden. Det gaar mod øst
til rigsgrænsen, mod syd til Tronfjeld og den øvre del
af Gudbrandsdalen, mod vest omtrent til Orkedalen og
mod nord til henimod Namdalen (se det geologiske kart
i art. Norge). Jordskorpen inden dette felt udgjør en
del af den norske fjeldkjede og er sammenpresset i folder,
som stryger s.s.v.—n.n.ø. Lagene tilhører antagelig for
den største del de kambriske og siluriske lagsystemer
og ligger i en traugformig fordybning af
grundfjelds-underlaget. De er sterkt omvandlede, og fossiler er kun
sparsomt fremfundet, mest i den midlere del af
lagfølgen, pegende hen paa de siluriske etager 4—7.
Lagrækkens enkelte led har faaet navne efter de steder
inden feltet, hvor de er karakteristisk udviklet:
Røros-skifere, Størenskifere, Hovindsandsten o. s. v. Af
eruptiver findes graniter, gabbroer og basiske dagbergarter,
som ofte er sterkt omvandlet. Inden feltet ligger en
hel del kisforekomster (Røros, Foldalen, Røstvangen,
Løkken, Meråker o. a.).
Trondhjemsfjorden
skjærer mellem Agdenes
i vest og Brettingnes i
øst sydover, sender to
arme (Orkedalsfjorden
og Gulosen) mod
sydvest og sydøst, medens
selve hovedfjorden bøier
mod nordøst. Den
indre fjord er indtil 25
km., den ytre omkring
5 km. bred. T. er dyb,
særlig i den ytre del,
hvor den har dybder
paa over 500 m. Den
indre fjord sender flere
fjordarme øst og
nordøstover, den brede
Strind-fjord sydligst,
Aasen-fj orden syd for Frosta
og Beitstadfjorden, som
staar i forbindelse med
den egentlige T. ved det
trange Skarnsund,
nordøstligst. Regnet fra Agdenes til Stenkjær har
Trondhjemsfjorden en længde paa henved 130 km.
Trondhjemslede^ benævnes den indelukkede led
mellem den store ø gitteren og fastlandet. Fra Agdenes
kaldes den Trondhjemsfjorden (s. d.).
Trondhjems meKaniske verksted blev grundlagt
1843, og flyttedes ^890 til sin nuværende tomt ved
Nidelvens munding. Det er et aktieselskab med en
kapital af 1 mill. kr. o|g omfatter foruden verksted, støberi
og verft for bygning af skibe i Trondhjem tillige et eget
støberi for handelsgods (ovne o. 1.), Trolla brug,
anlagt 1853 og belitgende noget udenfor byen.
Verkstedets specialitet eif bygning af passagerskibe, og flere
af vore kystrutebaadb er bygget ved verkstedet.
Verkstedet beskjæftiger i^lt ca. 800 arbeidere.
Trondhjems stif^ omfatter Søndre og Nordre
Trondhjems amt samt Roiiisdal og Nordmør fogderi af
Roms-dals amt. Stiftstad jer Trondhjem. T. s. bestaar af 13
provstier med 62 prestegjeld og 10 bymenigheder.
Trone (græ. thronés), æressæde, høisæde, i særdeleshed
om den regjerende fyrstes ophøiede sæde, hvorfra han
foretager vigtige forkyndelser o. 1. Derfra er t. gaaet
over til overhovedet at betegne den fyrstelige magt og
myndighed, bestige t., tronarving o. s. v. Tronfølgeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
