- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1647-1648

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træaske ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1647

Træk—Træmasse

1648

Træk, se Flugt.

Trækfugle, fugle, som trækker sydpaa om vinteren.
De fleste t. nødes til at trække væk af mangel paa føde,
men ogsaa arter, som vilde finde tilstrækkelig føde i
nordlige lande aaret rundt, trækker ofte regelmæssig bort.
Hos mange arter trækker heller ikke alle individer væk,
men nogle overvintrer i sin hjemstavn eller drager kun
et stykke sydover. Det lader sig i det hele taget ikke
gjøre at trække nogen skarp grænse mellem t. og
streif-fugle, d. V. s. saadanne, som kun foretager kortere
vandringer inden landet. De fleste t. følger bestemte veie
og synes at bryde op og komme tilbage igjen paa
temmelig bestemte tider. Hovedmængden af dem overvintrer
i Syd-Europa eller Nord-Afrika (Ægypten), men ikke
mindre end 70—80 nordeuropæiske trækfugl-arter er
paatruffet helt ned i Syd-Afrika, Hvad der driver dem
til at foretage denne lange reise, er ganske uforklarligt,
da de maatte kunne finde omtrent ligesaa gode
næringsforhold paa samme breddegrader nord for ækvator. —
Det er et meget interessant faktum, at flere af vore t.
i de fremmede sydafrikanske omgivelser fører et
levevis, som meget afviger fra, hvad vi er vant til i
Nord-Europa. De fugle, som trækker til Syd-Afrika, er
fortrinsvis vadere, rovfugle, erler og svaler, men ogsaa
spredte repræsentanter for andre grupper. Uforklarligt
er det, at netop de fuglearter, som hækker længst mod
nord, trækker længst syd. Flere af de sneppearter, som
hækker ved Sibiriens nordkyst, kan saaledes træffes i
store flokke i Kaplandet om vinteren. Der er i det hele
mange fænomener vedrørende fugletrækket, som endnu
hviler i det dunkle.

Trække. 1. (Om veksler). Udstede, afgive, trassere. —
2. (I rederiforretn.). Hæve penge paa trækseddel (s. d.).

Trækning er en bearbeidelse, hvorved stænger, traad
eller rør af metal undergaar tversnitsforandring eller
glattes. T. af stænger foregaar i en trækbænk ved
hjælp af en slæbetang (s. d.), medens traad trækkes
gjennem et konisk hul i et trækjern ved en
maskin-drevet trommel, hvorpaa den trukne traad opvikles. Rør
glattes under t. paa undersiden ved en dor, som holdes paa
plads i trækaabningen af en lang dorstang. T. foregaar
i kold tilstand, og større forandringer af tversnit kan kun
opnaaes ved gjentagelse af t. En jerntraad maa trækkes
10—15 gange, forat dens diameter skal forandres fra 5 til 1
mm. Trukket materiale har som regel faaet øget styrke,
men er skjørere._ Disse virkninger ophæves ved glødning.

Trækonservering benyttes for at hindre
træmaterialernes forraadnelse. Dette kan ske ved, at træsafterne
fjernes ved tørring og ved at overfladen beskyttes for
indtrængning udenfra ved maling, tjære el. 1.; men
herved opnaaes ikke fuldt betryggende konservering. Man
foretager derfor ogsaa en udfyldning af porerne ved
indføring af vædsker, som udskiller faste stofife. Saadanne
bør helst virke antiseptisk, f. eks. kviksølvklorid (HgClg)
eller zinkklorid (ZnC\^). Mest anvendes dog
kreosoter in g. Træet bliver da først dampet og udsat for
udsugning (vacuering), hvorpaa trætjære, som indeholder
kreosot, indpresses under et tryk af flere atmosfærer,
f. eks. 8, og opvarmet til 30—40° G. Behandlingen
foregaar i store kjedler af staalplader og anvendes i stor
udstrækning paa jerbanesviller, telegrafstolper o. 1. En
sville af furutræ kan optage ca. 12 kg. tjære.

Trækplaster, se Heftplaster.

Trækrybere (certhini), underfamilie af meisefugle
(s. d.). Smaa, livlige fugle med korte ben og lange,
skarpe klør samt middels lang eller kort hale, som
aldrig er kløftet. Herhen hører spetmeiseslegten
(s. d.) og trækryberslegten (certhia). Den sidste
siegt karakteriseres ved, at nebbet er længere end hovedet,
spidst og nedadbøiet, stjerten stiv og spids, og fjærklæd-

ningen myg og ulden. Herhen hører seks arter, hvoraf
én i Norge. — Trækryberen (c. familiaris).
Oversiden brun og rustbrun med hvidagtige flekker paa ryggen
og skuldrene, undersiden hvid med rustfarvet
anstryg-ning paa siderne og undergumpen. Længden ca. 136 mm.
Trækryberen findes i nordlig tempererede strøg jorden
rundt og gaar i Norge op til Tromsø. Den lever
overveiende af insekter og støtter sig under klatringen paa
sin stive hale. Streiffugl. (Se pi. Fugle II.)

Trækseddel, en af en skibsfører udstedt anvisning,
hvorefter den forhyredes efterladte i hjemmet under hans
fravær bemyndiges til hos rederen maanedlig at hæve en
del af den omforenede hyre. I tilfælde af forlis ophører
trækket, saasnart rederiet faar underretning om forliset.

Trækspil, trækharmonika, bestaar af en liden
blæsebelg, som paa begge sider er lukket af træbretter
med huller og klapper.

Trækul, se Kul, Kulmile.

Træl, det nordiske ord for slave (se Slaveri). T.
har eksisteret i Norge fra gammel tid, og deres stilling
har været omtrent som andetsteds, dog vistnok noget
bedre. Efter vikingetidens slutning og kristendommens
indførelse forsvandt t. efterhaanden ved frigivelse og
fri-kjøb, i Norge væsentlig i løbet af 12 aarh. ; dog var der
endnu rester ved aar 1300, i Sverige endnu senere.

Trælandsfoss, vandfald i Kvina (25 m.), nær dens
udløb i Fedefjorden. Opgives for tiden (1913) at
repræsentere 1920 eff. hk.

Trælast. Herved betegnes tømmer, træbjelker,
planker, bord etc, færdig til forsendelse (eksport). Foruden
huggen last, rundlast og splitved, brænde etc. skilles
mellem skaaren (saget) last, høvlet last, og den skaarne
last dimensioneres mest efter norske tommer, saaledes
at trælasten i høvlet tilstand faar tversnit svarende til
engelske tommer. Trælastmængder angives i m.^ eller
efter standard (s. d.). Siden 1906 har udførselen af
t. fra Norge været i aftagende. Eksport af trælast:

Aar. Skaaren last m.3 Høvlet last m.3 Rund last m.3 Samlet eksport m.3
1906 ..... 606 395 640 782 468 069 2 027 864
1911..... 339 649 407 799 244 379 1 187 028

Træløbere, træløberslegten, se Trækrybere.

Træmaaling benævnes den del af
skogtaksations-læren, som omhandler maaling og beregning af liggende
eller staaende trærs (trædeles, bestands) høide, tykkelse,
kubikmasse og tilvekst. Se ogsaa Høidemaaling,
Formtal, Massefaktorer, Prøveflade, Tilvekst.

Træmasse er i almindelighed kun betegnelse for sleben
t., idet kemisk vunden t. fører betegnelsen cellulose
(s. d.). T. dannes af korte træfibre, som fremstilles i
træsliberier mest ved slibning af gran, undertiden af
asp. Tømmerstokken bliver opsaget i længder paa 0.5
—0.8 m. efter slibestenens tykkelse og befries for barken
ved at føres mod en roterende knivskive samtidig med,
at den dreies om sin akse, eller ved at udsættes for
virkningen af fræsere eller børster eller ved vaskning
med vand og rulling i en trommel. Slibningen
foregaar i apparater, der drives ved direkte tilkoblede
vandturbiner paa optil 350 hk. pr. slibesten. Kubberne
anbringes i kammere, hvor de af hydraulisk drevne stempler
trykkes ind mod cylinderfladen af en roterende sandsten
under samtidig paasprøitning af vand. Anvendes lidet
vand, kan massens temperatur stige til 70° G., og man
skiller derfor mellem koldsleben og varmsleben t.
Den sidste har seigere fibre, hvilket end mere er
tilfældet med saakaldt brun t., slebet af kubber, som før
slibningen er kogt med damp af 3—4 atmosfærers tryk.
Den slebne masse sorteres ved at passere sold, grovsold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free