Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsárskoje Seló ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1653
Tsârskoje Selô-Tsjaiko’wsky
1654
Tsârskoje Selô («tsarens landsby»), Rusland, guv.
St. Petersburg, by paa omkr. 25 000 indb., ca. 25 km.
fra St. Petersburg. Opr. en finsk landsby Saarl-Mojs,
nu gjerne opholdssted for den keiserlige familie. Talrig
beboelse fra St. Petersburg.
Tsch • • • 9 se ogsaa T s j . . .
Tschadda, se Benue.
Tscherke’sser, se Tsjerkesser.
Tschermak, Gustav (1836—), østerr. mineralog,
var fra 1863 knyttet til hofmuseet i Wien, til han i
1877 blev professor smst. T. har leveret flere meget
fremragende videnskabelige arbeider, hvoraf særlig kan
nævnes hans paavisning af, at mineralgruppernes
egenskaber kan forklares ud fra teorien om, at de er
iso-morfe blandingsrækker. Hans «Lehrbuch der Mineralogi»
er udkommet i mange oplag.
Tscherning, Anton Frederik (1795—1874), d.
politiker, uddannet som officer. Hans deltagelse i den
spirende frihedsbevægelse, vakte mishag hos Fredrik VI,
som sendte ham paa en studiereise, der varede fra
1833—38, og som bragte ham et nøie kjendskab til
forholdene i flere europæiske stater. 1841 fik han afsked
som officer med pension. Han udfoldede nu en
omfattende politisk virksomhed, omfattede med særlig
interesse den opdukkende bondebevægelse. I marsministeriet
1848 blev han krigsminister og organiserede hæren med
stor dygtighed. Nov. 1848 gik han af som minister,
da marsministeriet opløstes, fordi det ikke kunde faa
kongen med paa Slesvigs deling. Han blev medlem af
den grundlovgivende rigsforsamling, hvor han øvede stor
indflydelse. Han vedblev siden at være medlem af
folketinget indtil 1866. Han traadte her i nær forbindelse
med bondevennerne og fjernede sig stadig mere fra de
nationalliberale. Han modsatte sig haardnakket
forfatningen 1866, og efterat denne blev vedtaget, trak T. sig
ud af rigsdagslivet. I sine sidste aar bekjæmpede han
med stor skarphed de nye forslag om Kbh.s befæstning.
Tschudi, Clara (1856—), n. forfatterinde. Skrev i
slutningen af 1880-aarene et par bøger om kvindesagen,
men fandt med sin skildring af keiserinde Eugenie (1891)
det felt, som hun siden har dyrket. Af hendes senere
bøger, som alle udmerker sig ved livlig fremstilling og
let, underholdende form, kan nævnes: «Keiserinde
Augusta», «Marie Antoinette», I—II, «Napoleons moder»,
«Keiserinde Elisabeth», «En forglemt heltinde» (dronning
Maria Sophia af Neapel) og «Ludvig II af Bayern», I—II.
Tschudi, Hugo von (1851—1911), t. kunsthistoriker.
T. blev 1896 direktør ved Nationalgalleriet i Berlin,
som under hans ledelse gjennemgik en radikal
omdannelse. Ved sin «Jahrhundertausstellung» i 1906
søgte han derfor at fremdrage, hvad der fandtes af
virkelig god tysk kunst i det 19 aarh., ligesom hans
store indkjøb af franske malerier ogsaa havde til
hensigt at paavirke smagen. Imidlertid paadrog han sig
keiserens mishag; blev 1908 permitteret, opgav sin
stilling og modtog kaldelse som direktør for de bayerske
malerisamlinger. I denne stilling foretog han en
glimrende reorganisation af Münchens pinakotek og stod
ved sin død i begreb med at skabe en samling af det
19 aarh.s kunst. I den anledning havde han paa
haan-den en mængde moderne kunstverker. Disse blev
imidlertid for en væsentlig del erhvervet gjennem en
pengeindsamling blandt hans venner og beundrere, den
saa-kaldte «Tschudispende». T.s litterære virksomhed
indskrænkede sig til nogle afhandlinger i tidsskrifter,
katalog-arbeider og en liden bog om Manet.
Tse-Hsi el. Tsu-hsi, Ts i-hi (1834—1908), kinesisk
keiserinde; af fornem mandsjuslegt, 1850 konkubine hos
keiser Hienfeng (s. d.). Overtog 1861 ved statskup
regentskabet for sønnen Tung-Tsjih (s. d.) tilligemed
prins Kung (s. d.) og enkekeiserinde Tse-an, uden dog
at træde sterkt frem. Indsatte 1875 ved statskup sin
treaarige søstersøn Kuangsu (s. d.) og tog atter
regentskabet med prins Kung og de kinesiske provinsguvernører
som eg. ledere af staten. 1889 blev Kuangsu myndig,
og T. trak sig tilbage. T. dæmpede brutalt Kang-ju-weis
(s. d.) reformforsøg og tvang Kuangsu til 22 sep. 1898
at overdrage hende regjeringen. Mandsjureaktionen,
ledet af prins Tuan (s. d.), rev hende med, og i blind
tro paa boxernes magt gav hun ordre til krig 20 juni
1900 og tillod angrebet paa de europæiske legationer i
Peking. 14 aug. s. a. flygtede T. med hoffet til
Sing-anfu og vendte først tilbage 1902. T. indsaa nu
umuligheden af en fremmedfiendtlig reaktion og gav
reformbevægelsen frit løb, ledet af Tsjang-tsji-tung (s. d.) og
særlig Yuan-shi-kai (s. d.). — «Den store, onde dame»
var intrigant, klog og handlekraftig og havde store evner
til at vinde og imponere, men manglede indsigt i
statslivet og forstaaelse af Kinas militære svaghed. [Litt.: Bland
og Backhouse, «China under the empress dow^ager» (1911).]
Tseng, Y-y un g, marki (1839—90), kinesisk diplomat,
seierrig feltherre mod taipingerne. 1878 gesandt i Paris
og London, 1879 tillige i St. Petersburg, hvor han
afsluttede traktaten af feb. 1881 om Ili-provinsens
tilbagegiveise til Kina. I Paris underhandlede T. forgjæves
1882—84 om Kinas høihedsret over Anam. 1886 kaldt
tilbage og beklædte forskjellige hoie embeder.
Tse-tsefluen (glossina morsUans), en i det tropiske
Afrika forekommende stikflue, lidt større end vor alm.
husflue og af gulagtig farve, stikker og suger blod af
mennesker og dyr og overfører derunder de mikroskopiske
smaa blodparasiter, «trypanozomerne» (s. d.), som
bevirker den berygtede « nagana-» eller «tse-tseflue-sygdom»
hos heste, kjør m. fl. dyr. Fluen lægger ikke eg, men
næsten fuldvoksne larver, som straks forpupper sig. En
besiegtet art (g. palpalis) overfører paa samme maade
«sovesygen» blandt den indfødte befolkning der.
Tshifu, se Tsjifu.
Tsia, se Kea.
Tsinan, by i Kina, hovedstaden i prov. Sjantung,
nær Hoangho et par hundrede km. fra mundingen, skal
have 300000 indb. Af indb. er der 20 000
muhammedanere og 12 000 kristne. T. er en livlig handelsby, som
ved en 450 km. lang jernbane er forbundet med
Tsing-tau (s. d.) ved Kiautsjaubugten.
Tsingtau, by i Kina, prov. Sjantung, vigtigste by i
det tyske «forpagtningsomraade» Kiautsjau, 38000 indb.
(1910), deraf 3900 europæere, næsten udelukkende tyskere.
Tyskerne har indrettet T. paa europæisk vis og anlagt
en udmerket havn med store kaier og dokker. Byen
anløbes baade af tyske og eng. dampskibslinjer, og dens
handel stiger sterkt; den har forlængst overfløiet Tsjifu.
Tsinlingsjati, fjeldkjede i Kina, er en østlig
fortsættelse af Kvenlun og stryger i v.—ø. retning gjennem
det midtre Kina. Endda høiden sjelden overstiger 2000 m.,
danner T. dog det naturlige skille mellem Nord- og
Syd-Kina saavel i geologisk som i klimatisk henseende.
Tsin-shan-kiang [kjin-san-jiang], baadhavn ved
Han-kiang, prov. Hupeh, Kina, med 2000 indb. Det norske
kinamissionsforbund anlagde station her 1894.
Tsitsikar, by i det n.v. Mandsjuriet, hovedstaden i
prov. Holungkiang, ved Nonni; skal have 30 000 indb.
Indbyggerne er for det meste kinesere, som dels er
udvandret frivillig, dels er forvist. T. er
forvaltnings-centret for mandsjuerne i det n.v., som endnu er
grupperet i stammer.
Tsjaiko’wsky, Peter Iljitsj (1840—93), rus.
komponist, begyndte som jurist i et departement, men
gik ind som elev i Petersburgkonservatoriet, hvor bl. a.
Anton Bubinstein var hans lærer. Efterhaanden overvandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
