Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tsjernájev ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1657
Tsjernâjev—Tuberkler
1658
Tsjernâjev, Michael Grigorj evitsj (1828-98),
rus. general, deltog i Krimkrigen og i krigen i
Kau-kasien. Erobrede 1864 Tasjkend og blev generalguvernør
i Turkestan, men fik afsked. I Moskva grundede han
det panslavistiske organ «Russki mir». Førte 1876 den
serbiske hær mod tyrkerne, men var uheldig. Blev 1882
generalguvernør over Tasjkend, men fik paa grund af
sin egenmægtighed afsked 1884.
Tsjernîgov, Rusland. 1. Guvernement i Lillerusland,
iøst for Dnjepr og Pripetsumpene, 52 397 km.^ 2 975 000
indb. (1910), 57 pr. km.^ — 2. Guvernementets
hovedstad, ved Desna; 27 000 indb. Vokslysfabrikation.
Tsjernysjevski, Nikolai Gavrilovitsj (1828—89),
rus. forfatter. T. var 1855—64 medarbeider i
«Sovre-mennik». 1862 blev han paa grund af sine radikale
anskuelser arresteret og 1864 forvist til Sibirien. 1863
skrev T. sin bekjendte nihilistfarvede roman «Hvad skal
man gjøre?» (svensk overs.). 1883 blev han benaadet,
men maatte bo i Astrakan.
Tsjifu, by i Kina, prov. Sjantung paa nordsiden af
Sjantunghalvøen ved indløbet til Tsjilibugten ; 95 000 indb.
Aaben for fremmedhandelen og noksaa betydelig
handelsby; men handelen er gaaet tilbage i den senere tid som
følge af Tsingtaus konkurrance. Norsk vicekonsulat.
Tsjili (før Petsjili). 1. Provins i det n.ø. Kina, grænser
iil Mongoliet og Mandsjuriet, 315 000 km.^ med 23 mill,
indb. Den sydlige del er en stor slette, dækket med
løss, den nordlige del er et bjergland med fjelde
paa 2000—3000 m. Klimaet er kontinentalt med hed
sommer og kold vinter (Peking middeltemperatur i
januar -r- 4.7°); elvene (Peiho, Lvanho etc.) fryser ofte
til i oktober. Befolkningen lever af jordbrug; jorden er
meget frugtbar. — 2. Bugt i prov. T., ved
Sjantunghalvøen i syd og Liaotunghalvøen i nord afgrænset fra
Oulehavet, forbundet med dette ved T.-strædet.
Tsjilimissiönen er grundet 1901 af cand. phil. Ludvig
Eriksen. T. har (1913) 14 missionærer og indfødte
hjælpere, fordelt i Sûanhwafu, Lungmenhsien,
Paoan-chow, Ukiaiao og Kalgan. I Kalgan, som er et vigtigt
midtpunkt for kinesisk-mongolsk handel, vil T. i en nær
fremtid søge at naa ogsaa det mongolske folk.
Tsjingkiang, by i Kina, prov. Kiangsu, ved
Jangtse-kiang, 80 km. ovenfor mundingen; 184 000 indb. Aaben
for fremmedhandel og noksaa betydelig importby.
Tsjistopol, Rusland, by i guv. Kasan, ved Kama;
22 000 indb. (5300 tatarer). Handel (elvetransport) med
korn, linfrø, honning.
Tsjita, by i Sibirien, hovedstaden i prov.
Trans-baikalien, nær elven Ingoda og ved den sibiriske bane;
39 000 indb. (1904).
Tsjorlu, by (og elv) nær jernbanen mellem Adrianopel
og Konstantinopel, 30 km. n.ø. for Rodosto; 8000 indb.
Tsjuder, mægtig finsk folkestamme; beboede i
oldtiden den østlige del af det nuv. europæiske Rusland.
Tsju’ktsjer, et sproglig isoleret folk i det
nordøstlige Sibirien; særlig paa den øde, træløse Tsjuktsjiske
halvø. De er af middelshøide, med stridt, sort haar, store,
ikke skraatstillede øine, fintbygget næse og fremstaaende,
kindben; hudfarven er lys. De gaar klædt i skind. Af
de 4000—5000 mennesker er omtrent halvdelen
rensdyrnomader og resten fastboende ved kysterne, hvor de
fisker og jager havdyr. Med amerikanerne driver de en
del handel med hvalrostænder.
Tsjun, eg. Ts a i-fen g (1883—), kinesisk prinsregent;
kaldt «Soneprinsen», fordi han ifølge Peking-freden af
7 sep. 1901 sendtes til Berlin for at undskylde von
Kettelers (s. d.) mord. 14 nov. 1908 udnævnt til regent
for sønnen, keiser Ku an g-H su (1908—12); fortsatte
uden energi den 1901 indledede reformbevægelse og
lod ellers mandsj uprinserne raade. Afmægtig overfor
revolutionen okt. 1911 kaldte han Yuan-shi-kai (s. d.)
tilbage og frasagde sig regentskabet 10 dec. 1911.
Tsjungking, by i Kina, prov. Sztsjvan, ved
Jangtse-kiang, ca. 600 000 indb. T. er aaben for fremmedhandel,
men sjøskibe kan ikke overvinde strykene i elven.
Tsjusanøerne, ved østkysten af Kina, prov. Tsjekiang,
ret ud for Ningpo, bestaar af 400 større og mindre øer
med 400000 indb. Har flere gange været besat af
engelskmændene, senest 1860, men givet tilbage til Kina igjen.
Tsjussovaja (Susja), Rusland, venstre tilløb til Kama,
udspringer i Ural, optager fra venstre Sylva og munder
ovenfor Perm, 700 km. lang (400 km. farbar).
TsjøngtUy by i Kina, hovedstaden i prov. Sztsjvan,
ligger paa en frugtbar og tætbefolket slette 460 m. o h.,
ca. 1 mill. indb. T. har brede og rene gader og flere
betydelige bygninger. Meget vigtig handelsby.
Tsjøngtø, by i Kina, prov. Tsjili, ved elven Lvanho,
udenfor den store mur, 170 km. n.ø. for Peking; ca.
250 000 indb.
Tsu, by i Japan, paa sydkysten af Hondo, ved
Isenouime-bugten, 70 km. syd for Nagoya; 41229 indb. (1908).
Tsuga, stedsegrønne naaletrær af granfamilien med
kongler, som ligner granens, medens bladene ligesom
hos ædelgran er flade med to lyse striber paa undersiden.
Herhen hører den kanadiske gran, hemlock
(t. canadensis), som hører hjemme i Nordamerika, men
plantes i parker og haver ogsaa udenfor sit hjemland.
Tsu-Hsi, se Tse-H s i.
Tsungli-jamen (kines.), d. e. bureau til veiledning for
fremmede; oprettedes 1861 i Peking efter krigen med
England og Frankrige. Prins Kung (s. d.) var chef for
T. 1861—84. Ved Peking-freden 7 sep. 1901 afløstes
T. af Wai wu-pu (s. d.).
Tsushimaøerne, to øer i Koreastrædet, mellem Korea
og Japan, skilt ved et smalt stræde. Her ødelagde
admiral Togo 27 og 28 mai 1905 den russiske flaade under
admiral Rosjdestvenski.
Tuamotuøerne (Lave øer), fransk øgruppe i
Stillehavet mellem omtr. 14—23° s. br. og 135—148° v. 1.,
bestaar af en mængde smaa øer, som ligger i to
hovedrækker og har tilsammen omtr. 3800 indb. De fleste
af øerne er lave koraløer og ligger sterkt udsat for havet
under storm; ved en orkan i 1903 omkom 10 pet. af
alle indbyggere. 1842 kom øerne under Frankriges
protektorat, og 1881 blev de annekteret.
Tuareger, folk hørende til berberne (s. d.) og boende
i Central-Saharas oaser øst for tibbu (s. d.), med hvem
de har meget tilfælles i dragt, levevis og troløs karakter.
De deler sig i talrige, ofte indbyrdes fiendtlige stammer.
Betydning har t. som forbindelsesled mellem Algeriet og
Sudan. Deres sprog (ta-mascheq) nedstammer fra det
gamle libyske. Af religion fanatiske muhammedanere.
Tüat, fransk Nord-Afrika, oasegruppe i
Nordvest-Sahara i den sydvestlige del af de til Algeriet hørende
syd-territorier under ca. 27° n. br. Paa grund af sin
centrale beliggenhed et maal for fransk annektion, som
fandt sted 1900. T., som har ca. 60 000 indb., omfatter
Gurara-oaserne i n.v., det eg. T. (hovedstad Adghar) og
i øst Tidikelt (hovedstad Ain Salah eller Insalah).
Tuatera, se H att er i a.
Tub [tDh], fad, eng. maal, 1 t. te 60 eng. pund =
27.2 kg., It. smør 84 pund 38.1 kg.
Tuba er et fællesnavn for de dybeste
messingblæseinstrumenter (sakshorn), saaledes barytonhorn,
bastuba, helikon m. v.
Tubalkain, søn af Lamek, efter 1 Mos. 4, 22 opfinder
af arbeide i metal, nærmest en slags hebraisk Vulkan.
Tube, metalbeholder til farve, salve o. 1.
Tuber, se Trøffelsoppe.
Tuberkler, se Tuberkulose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
