Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tulcea ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1661
Tulcea—Tungen
1662
Tulcea (Tultsja), Rumænien, by ved Donau (sydlige
deltaarm) i Dobrudsja; 20 000 indb. Udførsel af fisk.
Tulear, vigtig by paa Madagaskars vestkyst, hvor
den første norske missionsstation blandt sakalaverne
anlagdes af missionærerne Røstvig og Valen 1874.
Tulipan (iulipa), planteslegt af liljefamilien, bestaaende
af løkvekster med lancetformede, ofte blaaduggede blade
og enlige blomster, hvis blomsterdække er klokkeformet
og mangler honninggjemmer ; støvknappene er
endestillede, frugten en trekantet kapsel med mange frø.
50 arter i Syd- og Mellem-Europa, og tilstødende dele
i Asien, de fleste hjemmehørende i steppeegne. S
kogtulipan (t silvestris) har udløbere og duftende
blomster, som er gule indvendig, grønlige udvendig, den er
fundet forvildet paa nogle faa steder i det sydlige Norge.
De dyrkede t. menes at stamme fra t. gesneriana, fra
det sydlige Europa, som allerede i 16 aarh. blev bragt
til Vest-Europa, 1577 til England og Belgien, hvor
dyrkningen snart blev almindelig. I vore dage findes der en
mængde sorter af t., vistnok flere tusen, hvilket hænger
sammen med den lethed, hvorved t. danner bastarder.
Holland, særlig Haarlem, er siden gammel tid (17 aarh.)
berømt for sin t.-dyrkning.
Tulipantræ (liriodendron tulipiferd), et
nordamerikansk træ af familien magnoliaceæ. Træet er høit og
bredkronet, bladene store, langstilkede og haandlappede,
i spidsen tvert afstudsede, ligesom afskaarne, paa
undersiden blaagrønne. De store blomster (6 cm. i tvermaal)
er bægerformede, gulgrønne og orangefarvede. T.
plantes som prydtræ og kan blive et stort træ selv saa langt
mod nord som Danmark, hvor dets høide er maalt til
26 m. I Norge er det kun sjelden dyrket, men synes
at trives i de sydlige egne.
Tullar, tulle, se Slaat.
Tullavfoss, vandfald (11 m.) i Røsaaen, Hemnes herred.
Nordlands amt. Opgives for tiden (1913) at repræsentere
1430 eff. hk., som ved udbygning kan bringes op i 8320.
Tulle [tyl], Frankrige, hovedstad i depart. Corrèze,
ved Orléansbanen ; ca. 18000 indb. Gammeldags
bebyggelse, domkirke fra 12 aarh., seminarier; stor
vaaben-fabrik. Biskopsæde.
Tullïn, Christian Braunmann (1728—65), n.
forfatter, f. i Kra. T. var af gudbrandsdalsk bondeslegt. Han
kjøbte en spiger-, pudder- og stivelsefabrik ved Lysaker;
1759 blev han toldinspektør og nogle aar senere
raad-mand og justermester. Som embeds- og
forretningsmand maatte T. trods sin skrøbelige helbred danse
med i den hvirvel af fester og fornøielser, som i
hine dage udfoldedes i den høiere Kristiania-societet.
Han blev en søgt, snart en overbebyrdet
leiligheds-poet. Det digt, som først bragte hans navn udover
fødebyens snævre grænser, blev saaledes skrevet i
anledning af en brudevielse, det feirede patricier-parret
Morten Leuchs og Matthæa Colletts bryllup (1758). c En
maidag» var skrevet i tidens sværmeriske
arkadiskpreciøse og sirlige smag. Aaret efter forfattede T. et
læredigt om «Søfartens oprindelse og virkninger», for
hvilket han belønnedes med en pris af det nylig stiftede
Selskab for de skjønne og nyttige videnskaber i Kbh.
Et følgende didaktisk moraliserende poem vandt samme
paaskjønnelse hos de lærde smagsdommere. Hans
«Samlede skrifter» blev udgivet af hans efterlevende
hustru i 3 bind (Kbh. 1770—73).
Tullius^ rom. plebeiisk siegt, hvortil Cicero (s. d.) hørte.
Tullus Hostilius, efter sagnet Roms tredje konge
(672—40). Han ødelagde Albalonga og kjæmpede heldig
med sabinerne. Paa grund af krænkelse mod guderne
blev hao rammet af Jupiters lyn.
Tulunïder, det af Achmed ihn Tulun (d. 888 e. Kr.)
grundlagte arabiske dynasti i Ægypten (872—904).
Tum (bedre: Atum), ægyptisk solgud, herre i On
(Heliopolis) i Nedre-Ægypten; altid fremstillet i
menneskeskikkelse.
Tumler, race af tamduen, se Duefugle og planche
Duer. Ogsaa d. benævnelse paa nisen, se Hvaler.
Tumor (lat.), svulst, hævelse.
Tumu’lt (lat.), oprør, larm; tumultuarisk,
larmende, støiende.
Tun kaldes den plads, omkring hvilken en gaards
huse er bygget. «En gaard med tre tun» vil sige en
gaard som er delt i tre brug, har tre opsiddere. Ordet
er identisk med tysk Zaun (gjærde) og med eng.town (by).
Tun [tvn], eng. maal for flydende varer = 252
gallons = 11.45 hl., til øl = 216 gallons = 9.81 hl.
Tunbridge Wells [Wnhridz-wélz], England, badested
i Kent; 34000 indb. Staalkilder.
Tundra kaldes de store steppeagtige, træløse
landstrækninger i det nordligste Asien og Europa.
Vegetationen bestaar overveiende af moser og lavarter. De er
tilfrosne størstedelen af aaret, og terrænet staar mange
steder under vand og danner store moradser.
Tundsja, venstre tilløb til Maritza, udspringer i Balkan
øst for Jumruktsjal og munder ved Adrianopel.
Tune, herred i Smaalenene, omkring Sarpsborg,
125.01 km.2 med 7987 indb. (1910); 64.31 pr. km.^
Herredet, som svarer til T. prestegjeld og sogn, ligger vest
og nord for Sarpsborg og bestaar for den største del af
Tun øen, som dannes af to løb i Glommen og i sydøst
begrænses af Visterflo. Terrænet er sterkt kuperet;
skog-aaser paa henimod 200 m. veksler med veldyrkede
bakkestrøg, særlig i partiet vest for Sarpsborg. Langs
Glommen mellem Sarpsborg og Greaaker ved Visterflo ligger
en række fabriker, og bebyggelsen er tæt. Vigtigste
næringsveie er jordbrug, skogdrift og fabrikvirksomhed.
Af arealet for T. sammen med Rolfsøy, som fra jan. 1911
er udskilt som eget herred, opgives 42.72 km.^ at være
aker og eng, 84.72 km.^ skog, 25.39 km.^ ferskvand.
Der opgives at være 14 603 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 399 maal. Der
opgives for 1909 at være 17 industrielle bedrifter, væsentlig
sagbrug, cellulosefabriker og teglverker, som tilsammen
beskjæftiger 2751 arbeidere. For at undgaa fløtningen
forbi Sarpfossen er der bygget en vandtunnel fra en
bugt af Glommens vestre løb (Mingen) til Eide ved
Visterflo. Inden herredet Kalnes landbrugsskole. T.
sparebank, oprettet 1862. Antagen formue 1912 5 087 000 kr.,
indtægt 1535 000 kr. Smaalensbanen passerer gjennem
distriktet; stationer: Greaaker, Hanestad, Sannesund.
Tuneskibet, et fartøi fra den yngre jernalder, fundet
i Smaalenene 1867. Det er af ek og er klinkbygget.
Længden er 13.6 m., bredden 4.08 m. T. har været
indrettet baade for seilads og roning. Opbevares i Kra.
universitets oldsagsamling.
Tunestenen, en runesten, fundet i kirkegaardsmuren
om Tune kirke og derfra flyttet til Kra. Indskriften paa
de to bredsider er affattet i den ældre runerække og
antages at stamme fra 6 aarh. (Se illustr. under Runer.)
Tunfisk, se Makrelstørje.
Tunge, se Flyndre.
Tungebaand, se Tungen.
Tungefoss, vandfald (10 m.) i Mandalselven, mellem
Grindum og Rjelland; 210 eff. hk.
Tungen bestaar af muskler, der dels udspringer
udenfor t. (underkjæven, tungebenet, griffeltappen), dels
forbinder de forskjellige dele af t. indbyrdes, krydsende
hverandre paa alle kanter; de betinger t.s store
bevægelighed, der er af den største betydning saavel for
talen som for fødens optagelse og bearbeidelse. T. er
beklædt af en slimhinde, der paa randene og overfladen
er fast forbundet med underlaget og er forsynet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
