Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Turkis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1671
Turteldue—Tvag
1672
stængel, blomsterstilke og kurvdække kjertelhaaret; er
€n karakterplante i skog- og fjeldlier helt til landets
nordligste dele. Kun i Tromsø og Finmarken forekommer
den anden art, den glatte m. sibiricum.
Turteldue, se Duefugle.
Tusch er sort vandfarve, der kommer i handelen i
smaa stænger. Farvestoffet er oftest meget fin
lampe-sod. Som bindemiddel anvendes husblas el
pergamentlim. Simplere tuschsorter faaes af mindre god sod
(kjønrøg). T. fik man opr. fra Kina, nu fremstilles den
ogsaa i Europa. T. i stænger er haard og udrivningen
med vand gaar forholdsvis langsomt; der kommer derfor
ogsaa færdig udrevet t. i handelen.
Tuscia, se Etrurien.
Tu’sculum, gammel by i Latium i Albanerbjergene,
ou kun ruiner paa høiderne 2—3 km. fra Frascati. Her
havde romerske stormænd villaer.
Tusenaarige rige, se Kili as me.
Tusenben (myriapoda), klasse af leddyr.
Ormelig-nende, tydelig leddelte dyr med mange ensartede
segmenter, som næsten alle bærer lemmer (det sidste ikke);
ogsaa disse er tydelig leddelt. Hovedet bestaar af fire
sammensmeltede segmenter. Huden er dækket af en
cuticula; hver kropsring bestaar
af en bugskinne og en rygskinne,
som i almindelighed er skilt
ved blødere partier. Lemmerne
er fæstet til bugskinnerne.
Aan-dingen foregaar ved trachéer
(se Insekter), som er parvis
anordnet i segmenterne. Hjertet
strækker sig gjennem den
største del af kroppen og ligner i
sin bygning insekternes.
Tarmen danner som regel et ret
rør, den er delt i fortarm,
mellemtarm og endetarm.
Hovedet bærer et par følehorn,
et par over- og underkj æver
samt flere par punktøine. Alle
t. er lyssky dyr, som tilbringer
dagene under stene, løv q. 1.
T. omfatter to ordener, som dog
er forbundet ved overgange,
diplopoderne («egte t.») og
chilopoderne
(skolopenderne, s.d.). Diplopoderne har
et meget stort antal segmenter,
ofte langt over 100, som igjen hvert er dannet ved
sammensmeltning af to segmentanlæg og bærer to par lemmer
(ikke de fire første kropssegmenter). Rygskinnerne er
som regel høit hvælvet og næsten sammensluttet til
ringe, medens bugskinnerne er ganske korte, og
lemmerne følgelig staar tæt sammen. Lemmerne og
følehornene smaa. Medens hos skolopenderne
kjønsorga-nerne som hos insekterne munder nær bagenden, har
de hos diplopoderne sit leie langt bagtil, men munder
nær forenden, paa det tredje kropssegment. Diplopoderne
er planteædere og har svage kjæver. Alm. hos os er
siegten j u 1 u s med trindt legeme.
Tusenblad (myriophyllum), vandplanter af familien
halorrhagidaceæ med kransstillede, kamformig delte blade
og smaa uanselige firetallige enbo blomster i
bladhjørnerne eller i aks, hunblomsterne nedenfor hanblomsterne.
Spaltefrugt med fire delfrugter. Ga. 18 arter, hvoraf tre
i Norge, kun én alm., nemlig m. alterniflorum.
Tusenfryd (bellis), kurvblomstret planteslegt, én- eller
fleraarige urter, hvis kurve har hvide eller røde
rand-blomster og gule skiveblomster. 10 arter i Mellem- og
,Syd-Europa. Alm. t. (h. perennis) har enlige kurve og
Tuseiiben.
A. Julas maximus.
B. Scolopendra morsitans.
rosetstillede blade, den er en yndet prydplante i haver,
mest benyttet som kantplante, den dyrkes meget med
«fyldte kurve», d. v. s. med bare randblomster. Er
vildtvoksende over saagodtsom hele Europa, i Norge dog
kun i visse dele af Bergens og Kristiansands stifter.
Tusen og én nat, berømt eventyrsamling, har for
en ikke ringe del sit ophav i Indien og Persien; dog
bærer fortællingerne, som de nu foreligger,
gjennem-gaaende arabisk præg og kolorit, mange, kanske de fleste
af dem, er vistnok ogsaa oprindelig rent arabiske. (Jfr.
Arabien, litteratur, bd. I, sp. 399.)
Tuskhandel (t. Tauschhandel), handel, der sker ved
ombytning af en vare med en anden vare uden
anvendelse af penge.
Tusmørke, se Dæmring.
Tussefiske (pediculati), armfinnede fiske, en liden
gruppe af pigfinnefiske, som bl. a. udmerker sig ved, at
brystfinnerne er armagtig forlænget. Hertil hører bl. a.
marulken (s. d.).
Tusser (flert. af t u s s el. t u s s e) bruges i flere norske
bygder som navn paa underjordiske eller vetter i
almindelighed. Det oldn. purs e\. puss betyder trold.
Tust, se Siegel.
Tusteren, 86.74 km.^ stor, bjergrig, sparsomt
skog-klædt 0 straks n.ø. for Kristiansund, T. herred, Romsdals
amt. Offentlig kjørevei rundt øen. Spredt bebyggelse
langs kysten. I 1910 826 mennesker i 153 huse.
Tusteren, herred i Romsdals amt, straks øst for
Kristiansund, 167.31 km.^ med 1431 indb. (1910); 9.81
pr. km.^ Herredet, som svarer til T. sogn af Halse
prestegjeld, bestaar af de store øer Tusteren (86.74
km.Stab-ben(37.33 km.^) og en del af Ertvaagøen(26.83 km.^). Øerne
er bjergrige. Spredt bebyggelse langs kysterne. Mellem
øerne trange sund. Af arealet opgives 5.31 km.^ at være
aker og eng, 32.55 km.^ skog, 3.14 km.^ ferskvand; resten
er udmark og myr. 1183 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 296 maal. Vigtigste
næringsveie fædrift og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne
opgives til 33 215 kr. Antagen formue 1912 882 000 kr.,
indtægt 190 000 kr. Dampskibsforb. med Kristiansund.
Tutel (lat. tutela), se Vergemaal.
Tuticorin, by i Indien paa østkysten af Dekan, nær
sydspidsen; omtr. 30 000 indb. Endepunkt for den
østlige stambane langs kysten af Indien og derfor vigtig
havnebj^, skjønt havnen er daarlig. Før rigt perlefiskeri.
Tutor (lat.), verge (s. d.).
Tu’tta la fo’rza, af al kraft (mus.).
Tu’tti, alle, betyder i orkester eller kor, at alle
stemmer skal sætte ind.
Tu’tti frutti (ital., «alle frugterblandingsret af
forskjellige frugter, grønsager el. 1.
Tuttlingen, Württemberg, by i Schwarzwald-kredsen,
ved Donau; 16000 indb. (1910). Fabrikation af knive
m. m. Nellikavl.
Tuxen, Lauritz Regner (1853—), d. maler,
uddannet under Bonnat og slog igjennem med » Susanne i
badet» 1879. T. var derefter beskjæftiget ved
Frederiksborgs udsmykning (flere store loftsbilleder) og malte i
de følgende aar en række store dekorative fyrstelige
gruppebilleder («Fredensborgbilledet>, «De fire
generationer!, «Buckingham>-billederne og russiske
kronings-billeder). 1909 professor ved akademiet.
Tuxtla-Gutierrez, by i Mexico, hovedstaden i staten
Chiapas; 10 217 indb. (1910).
Tuy, Spanien, by i prov. Pontevedra, ved Mino; 11000
indb. Kvægavl, vinavl, tilvirkning af sukkertøi. 9 km.
n.ø. badestedet Galdelas de T. med salt- og svovlkilder.
Tuzla (Nedre-T., Dolnja-T.), Bosnien, by i nordøst,
ved Jalu og sydfoden af Majevicafjeldet; 11000 indb.
Tvag, se Gjødsel vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
