Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyskland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691
Tyskland
1695
tannien 1140, Sverige 188, Schweiz 482, Spanien 88,
Tyrkiet 113, Østerrige-Ungarn 918, hele Amerika 1362,
hvoraf til Nordamerikas forenede stater alene 640 mill,
mark. Jevnsides med handelen gaar skibsfartens vekst,
saaledes at T. nu er verdens anden skibsfartsmagt med
(1911) 10.1 pet. af verdenstonnagen (Storbritannien 43,
de Forenede stater 9.2, Norge 5.6, Frankrige 4.6,
Rusland 3.7, Japan 3.3 og Sverige 2.6 pet.), som ifølge
«Nauticus» for dampere over 100 og seilskibe over 50 tons
regnedes til 28 492 mill, nettotons. Den tyske
handels-flaade omfattede 1 jan. 1912 4732 sjøgaaende skibe med
en (netto)tonnage af tiis. 3023 720 registertons og 75130
mands besætning (mod 60 616 i 1905). Over halvdelen
af T.s tonnage hører hjemme i Hamburg, som i
Norddeutsche Lloyd har et af verdens mægtigste rederier.
Det tyske skibsrederi omfatter ogsaa en betydelig
indenrigs skibsfart navnlig paa de store, i stor udstrækning
kanaliserede elve. — Samfærdselen forøvrigt lettes
ved et tæt net af jernbaner, idet det Tyske rige 1 april
1911 havde 59 259 km. bredsporede jernbanelinjer, hvor
94 pet. var statsbaner. Der befordredes 1911 58 897
mill, kilometertons. Indtægterne af persontransporten
beløb sig til 871, godstrafiken til 1962 mill, mark med
et samlet overskud af 1000 mill, mark (1900: 763 mill.).
T. havde 1910 40816 post- og 45116 telegrafkontorer.
Der befordredes 4824 mill, breve og postkort, 1805 mill,
tryksager og vareprøver, 2186 mill, avissendelser og 296
mill, pakker. Af telegrammer sendtes 59 mill. Der var
36 843 telefoncentraler med 1039 206 telefoner.
Indtægterne af post-, telegraf- og telefonvæsenet var 805
mill, mark med 94 mill, overskud. Der var 2178 km.
smalsporede smaabaner og omtr. 4400 km. sporveislinjer.
— T. har et overordentlig høit udviklet bankvæsen.
Rigs-bankens omsætning var 1911 377.5 milliarder mark
(1876 kun Vio heraf: 36.7 milliarder). Ved at forene
emissions- med kreditforretning har de tyske private
aktiebanker, hvoraf der 1911 fandtes 158 med over 1 mill.,
hvoraf 19 med 50—200 mill, mark i aktiekapital, i høi
grad bidraget til at støtte udviklingen af de store
industrielle aktieforetagender. Bankerne og industrien arbeider
i Tyskland mere end i noget andet land haand i haand ;
f. eks. Dresdner bank er saaledes repræsenteret i
bestyrelsen af over 200 store industriforetagender. De 158
tyske aktiebanker havde tiis. i aktiekapital 2929 mill,
og i reserver 802 mill, mark; deres bruttoindtægt
udgjorde 1911 514 og nettoindtægten 307 mill, mark, hvoraf
222 mill, (gjennemsnitlig 7.84 pet. af aktiekapitalen) blev
udbetalt som dividender. — Kirkelige forhold og
Undervisningsvæsen, se under de enkelte stater.
— Retsvæsen. De tyske lande opnaaede først fuld
retsenhed ved den nye borgerlige lovbog, som traadte
i kraft 1 jan. 1900. Tidligere gjaldt, ved siden af
partikulærretter som den preussiske landslov af 1794 og
Code Napoléon (i Rhinprovinsen), den i det 15 aarh.
reciperede romerske ret. Ogsaa paa
retshaand-hævelsens omraade har forsaavidt rigstanken gjort sig
gjældende, som der i 1877 oprettedes en fælles høiesteret
(«Reichsgericht», i Leipzig). De underordnede domstole
er dels Amt- og Landesgerichte, dels
Oberlandesgerichte, hvorfra der kan appelleres til høiesteret.
I Bayern er der dog en egen øverste Landesgericht. —
Hær. Fordelt paa 7 arméinspektioner findes 25
armékorps, hvoraf 3 bayerske, 2 sachsiske og 1
wiirttem-bergsk. Armékorpset har to divisioner, som i fred hver
er paa 2 infanteribrigader (à 2 regimenter à 3
bataljoner), 1 kavaleribrigade (2 regimenter à 5 eskadroner)
og 1 feltartilleribrigade, hvorhos korpset har 1
fodartilleriregiment og 1 pionerbataljon. I felt rykker korpset
antagelig ud med 25 infanteribataljoner, 6 eskadroner samt
144 stkr. feltskyts, hvoraf 36 haubitser. Kavaleridivisioner,
! hvoraf i fred alene findes 1 ved garden, opsættes for felt
i et antal af 11 af divisionernes kavaleribrigader med
en styrke paa 24 eskadroner og 3 batterier.
Linje-troppernes styrke skal efter lov af 1912 efterhaanden
øges, saa den i 1915 vil udgjøre (nuværende styrke i
parentes): 651 (629) infanteribataljoner med 114
mitraljøsekompanier, 516 (510) eskadroner, 633 (616) feltbatterier,
48 (46) fodartilleribataljoner, 33 pionerbataljoner samt
18 bataljoner Verkehrstruppen» fjernbane-, telegraf-,
luftskipper-, automobil-tropper); herved øges
mandskabsstyrken i fred fra 530 000 til 544 000 mand foruden ca.
125 000 officerer, underbefal og frivillige. Formodentlig
vil dog meget større forøgelser iaar (1913) blive
vedtaget. Under fuld udnyttelse af den almindelige
vernepligt tænkes saaledes opsat yderligere 18
infanteribataljoner, 6 kavaleriregimenter, 3 fodartilleriregimenter, 11
pionerbataljoner og 13 verkehrsbataljoner. Idet den
aarlige rekrutstyrke, som nu er vel 200 000 mand, øges
med 63 000, bliver fredsstyrken ialt omtrent 166000 befal
og frivillige, 660 000 menige, 153 000 heste. I krig
opsættes endvidere mindst 23 reservedivisioner og dertil
landvernstropper. Krigsstyrken anslaaes til 4 millioner,
hvoraf 1 700 000 mand felt- og reservetropper. Infanteriet
er bevæbnet med 7.9 mm. mausergevær; kavaleriet har
lanse, sabel og karabin; feltartilleriet har 6 kanons
batterier med 7.7 cm. feltkanoner, som i 1906 er
omdannet til hurtigskydende med skjolde, felthaubitserne
har kaliber 10.5 cm. Vernepligten varer fra fyldte 20
til fyldte 40 aar. Den aktive tjeneste varer ved kavaleri
og feltartilleri 3 aar, forøvrigt 2 aar, hvorefter 7 aar i
reserven og tilslut i landvernet. De, som ved
lodtrækning gaar fri, overgaar direkte til landvernet
(«Ersatzreserve»). Folk, som har visse eksamina og vil tjene
paa egen bekostning, gaar 1 aar som frivillige, hvorefter
de gjør tjeneste som reserveofficerer. Hærbudgettet er
paa 948 mill, mark i 1913. Øgningen anslaaes til 190
milL mark aarlig foruden 1050 mill, mark en gang for
alle. — Flaade. Efter flaadeplanen af 1912 skal der
i 1917 findes af fartøier, som er nyere end 20 aar gamle:
41 store slagskibe, 20 store og 40 mindre panserkrydsere,
144 torpedobaade og 72 undervandsbaade. Fartøierne
inddeles saaledes, at der bliver en slagflaade,
omfattende foruden flagskib 5 eskadrer à 8 slagskibe og
som opklaringsfartøier 42 krydsere, og derhos en u d e
n-landsflaade paa 8 store og 10 smaa krydsere; af
slagflaaden skal flagskibet samt 3 eskadrer og 26
krydsere altid være bemandet og danne den aktive
slagflaade, medens resten udgjør reserveslagflaaden,
hvoraf V^ er i stadig tjeneste. Marinebudgettet er ca. 460
mill. mark. — Mynt, maal og vegt var i T. meget
uensartet, indtil det Tyske forbund forberedte en
overgang til samme systemer for alle de tilsluttede stater.
Myntvæsenet undergik ved rigets oprettelse en fuldstændig
nydannelse ved lov af 4 dec. 1871 og udmyntningsloven
af 9 juni 1873. Ved disse love indførtes
guldmynt-systemet for hele riget, og de gamle mynter præget af
enkeltstaterne blev efterhaanden inddraget. Myntenheden
har siden været 1 mark (m.) = 100 pfennige = g.
fint guld. Der præges i guld stykker til 20 og 10 m.
I sølv findes stykker til 5, 2, 1 og V2 m.; af blandede
nikkel- og kobbermynter udmyntes stykker til 10 og
5 pfennige. 1 mark == 88^9 øre. — Maal og vegt
er metrisk. — Sprog. Tysk sprog er hovedsproget
i Tyskland samt i store dele af Østerrige og Schweiz
og i dele af Holland og Belgien. I videre (filologisk)
forstand medregnes hollandsk og flamsk. Tysk tales af
ca. 75 mill., deraf ifølge «Alldeutscher Atlas» (1900) 49
i T., IOV2 i Østerrige-Ungarn, 2 i Schweiz, 2 i Rusland,
IOV2 i Nordamerika og V2 mill, i Sydamerika. Inden de
germanske sprog danner tysk med frisisk og angelsachsisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
