Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tænia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1719
Tømmer—Tønde
1720
Tømmer, se Liner.
Tømmeraasfoss, vandfald i Sanddøla, straks før
den falder i Namsen, Grong herred; 1525 eff. hk.
Tømmerdrift, se Tømmerkjøring.
Tømmerflaade, se Flaade.
Tømmerfløtning, se Fløtning.
Tømmerhandel og m a al. Naar undtages visse
sortimenter, saasom pæler, telegraf- og telefonstolper,
grube-tømmer m. m., hvoraf der udføres ikke ubetydelige
mængder, forædles mesteparten af skogprodukterne inden
landet dels ved sagbrug og høvlerier dels ved cellulose
og træmassefabrikerne. T. er meget forskjellig ordnet i
de forskjellige vasdrag. 1 enkelte vasdrag sælges lasten
efter længde og topmaal, andre steder efter kubikmaal.
Snart benyttes tommer og fod ved maalingen, dels i
norsk, dels i engelsk eller hollandsk maal, snart
centimeter og meter (meterfod eller halvmeter). En
hævdvunden institution i flere vasdrag har det saakaldte
optag været. Herved forstaaes en sedvanemæssig eller
endog kontraktmæssig fastslaaet bestemmelse om, at
tømmerets topmaal skal angives større i merkenotaen,
end det er i virkeligheden. Optagets oprindelige hensigt
har været at tjene som præmiering for kvalitativt gode
tømmerpaitier, men har i mange vasdrag efterhaanden
udartet til det rene misbrug. Optagsmaalingen, som
særlig har præget tømmermaalingen i Glommensvasdraget,
begynder dog nu at forsvinde. Ligesaa trænger
kubik-maalingen med benyttelse af metermaalet sig mere og
mere frem og vil ganske sikkert efterhaanden gjøre sig
eneraadende. Der har været forslag oppe om at indføre
en ensartet tømmermaaling for det hele land
(justerdirektørens forslag), uden at dog hidtil noget er gjort i
den retning fra statsmyndighedernes side. Ligesaa
varierende som maalemetoderne er de prislister, hvorefter
tømmeret sælges i de forskjellige vasdrag. Ogsaa selve
prisforholdet mellem de forskjellige tømmerdimensioner
er høist ulige i de forskjellige distrikter, hvorfor det
støder paa store vanskeligheder at sammenligne de
effektive tømmerpriser landet over. Den operation,
hvorved tømmeret skifter eier, benævnes i t. annammelse.
Den foretages, naar tømmeret er fremkjørt til vasdraget
eller bestemmelsesstedet og der veltelagt. Kjøberens
repræsentant, tømmermerkeren, besigtiger her
tømmerets kvalitet og foretager maaling af det. Skal tømmeret
leveres efter særskilte dimensionspriser, maales stokkenes
længde og topmaal, det sidste snait med, snart uden
bark. Skal levering ske efter kubikpris, maales stokkenes
længde og midttykkelse, hvorefter beregning af
kubikindholdet senere sker ved hjælp af kubiktabeller. De
respektive maal og stokantal noteres paa en saakaldt
flø i. Fører sælgeren ogsaa fløi for kontrollens skyld,
benævnes denne kontra fløi og vedkommende
personer henholdsvis fløifører og kontrastikker. Paa
floien anføres hver stok i sin dimensionsrubrik ved en
rund prik eller en streg. Tømmerfløien er grundlaget
for den senere udarbeidede «merkenota», efter hvilken
tømmerpartiets pris beregnes. Kvalitetsbedømmelsen af
tømmeret faar hos os sjeldnere udtryk i et direkte tillæg
eller fradrag i tømmerpriserne. Derimod benyttes det
foran omtalte optag for god kvalitet, medens
feilagtig-heder i tømmeret giver anledning til reduktion i
topmaal eller længde eller begge dele, nedslag. 1 Glommens
vasdrag er nylig ansat faste edsvorne tømmermaalere og
overmaalere, der lønnes baade af kjøber og sælger. Paa
denne vis har man større garanti for en ensartet og
upartisk tømmermaaling, end naar maalerne alene er
kjøberens lønnede folk. Ved eventuel tvist mellem sælger og
maaler afgjøres denne af vedkommende overmaaler.
Tømmerkar, laftede t. uden bund, hyppigst fyldt med
sten, men ogsaa med beton, benyttes tildels som under-
bygning ved kaiarbeider. I saa tilfælde beskyttes gjerne
tømmeret mod pælemarkens indvirkning. Ved primitive
kaianlæg anvendes ogsaa laftede t. i overbygningen. (Se
Kai og Fundamentering.)
Tømmerkjøring. Paa barfrosten, eller ialfald før
der er kommet videre sne, bliver tømmeret lunnet, d.v. s.
bragt frem til tømmervei og enten ordnet lidt langs
denne (toplunnet), eller som oftest lagt i store hauge,
hvorfra det er let at læsse (slædelunnet). Udover vinteren
kjøres det saa paa slædeføret ned til vasdragene.
Tømmerslæden og tømmerlæsset har siden midten af 19 aarh.
havt følgende udvikling: Den ældste slæde kaldes nu
smalslæde; den var 2.8 m. lang og ikke bredere mellem
rafterne end mellem meierne. Før 1860 huggede man
tømmeret noksaa kort, bare 5—6 m. Det blev læsset
paa slæden med roden frem. Skjækerne var fæstet til
slæden, men maatte være lange (drotskjæker); paa
hu-mulen sidder der to drotter, som hver bestaar af en
drotring og en drotlek eller melle. Denne sidste stikkes
opigjennem det forreste tverstykke paa slæden (veienet),
og den holdes fast der af en drotpinde eller mellepinde.
Læsset blev holdt sammen med en bending: Midt paa
slæden sad der to lange tømmerlænker, en paa hver side;
disse blev fæstet sammen over læsset, og saa bendte
man til med bendkavle, bendstang og bendtaug; i enden
af tauget var der en jernpjaks, som man slog ned i en
af stokkene. Da man gik over til at hugge længere
tømmer, vel 7.5 m., læssede man, saa tømmeret
balancerede paa slæden. Nu gik det ikke an at bruge andet
end tømmerskjæker (lænkeskjæker). I humulen er der
en lang lænke, framlænken, som holdes fast af en
jern-aas; lænken trædes gjennem huller i tømmerstokkenes
forende, og den løse ende fæstes ogsaa i humulen igjen
ved hjælp af en pinde, lænkepinden. Snart blev slæden
gjort 2—3 dm. længere og udvidet til bredslæde;
rafterne blev flyttet en 15 cm. ud til hver side og kaldtes
nu vægmeier. Det blev alm. at have to hendinger, en
frempaa og en bagpaa slæden ; man gik ogsaa over til
at hende med et kroget jernredskab, som heder bjørn.
Efterhaanden blev lænkeskjækerne ombyttet med stutting,
en forkortet slæde med drotskjæker igjen; stuttingen er
noget lavere end slæden, saa den ikke gaar nedtil paa
flad vei; men i bakkerne styrer den svært godt. Nu
(1913) er «gjeitdoning» den almindeligste tømmerrustning
i Solør og Østerdalen; den bestaar af to korte slæder,
egentlig nærmest som stuttinger, buk forrest og gjeit bagerst.
For tømmerdriften har det stor betydning, at myrer,
vande, tjern og bække er fast tilfrosset og kjørbare, da
der kun undtagelsesvis findes ordentlig oparbeidede
skog-veie. Det er sneen, som afgiver det vigtigste
bygnings-materiel for tømmerveiene i vort land, ved siden af
buske, bar og stammer, der benyttes som underlag og
forstøtning for veibanen, hvor denne passerer
forsænkninger eller skraabakker i terrænet.
Tømmerkoje, tømret bod, som tømmerhuggere og
tømmerkjørere holder til i under arbeidet paa skogen
vinterstid. Ildstedet kan være enten aare (s. d.) eller en
peis i det ene hjørne. Langs væggen overfor døren er lagt
op en hjell af kløvede stokke, som fjener til soveplads.
Tømmerlense, se Lense.
Tømmermand (se Skibsmandskab) bliver som
regel sat ved roret, naar skibet gaar ud fra eller ind i
havn. T. holder sig selv med verktøi. Hans arbeide og
rettigheder ombord er fastsat ved gamle sedvaner, som
tildels endnu respekteres.
Tømmerstik (sjøudtr.), en rendesnare uden knude.
Benyttes særlig omkr. runde, tyngre gjenstande.
Tømmervaser, se Fløtning.
Tønde, maal for korn, kalk, fisk, salt m. m. Den
norske t. efter 1824 se Norge, maal og vegt, bd. V,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
