Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udligger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1729
Udligger—Udstillinger
1730
traktater om u. af forbrydere. Heri er i almindelighed
opregnet de forbrydelser, som giver ret til u. Politiske
forbrydelser (s. d.) er sedvanlig undtaget fra u.
Begjæring om u. fremsættes almindelig ad diplomatisk vei,
ledsaget af de nødvendige aktstykker, dom,
paagribelses-eller tiltalebeslutning m. v. Den norske lov om u. af
forbrydere af 13 juni 1908 bestemmer, at u. kun kan
ske for forbrydelser, som efter straffeloven kan medføre
strengere straf end fængsel i 1 aar, og at norske
statsborgere ikke kan udleveres. Der kan ikke udleveres for
forbrydelser begaaet her i riget eller for politiske
forbrydelser. Se ogsaa Asylret.
Udligger. De baade, som bruges af forskjellige
naturfolk (polynesiere, sydamerikanske indianere o. a.) er i
alm. saa smale, at de ikke vilde kunne taale sjøgang.
Derfor anbringes parallelt med baadsiden en saakaldt u.,
en bjelke, der er fastgjort til to eller tre tverstænger,
og som hviler paa vandet.
Udlodning, fordeling af et under rettens bestyrelse
staaende bos midler til kreditorer og arvinger.
Udlæg, se Eksekution.
Udløber kaldes de fra en plantedel udgaaende lange,
under- eller overjordiske skud, som er rodslaaende ved
bladfæsterne, ialfald i spidsen, f. eks. jordbær, hestehov.
Udmaal, se Bergret.
Udmark, se Ind mark.
Udpantning. For skatter og en række offentlige
udgifter m. V. kan man ifølge særlig lovhjemmel faa udlæg
uden forudgaaende rettergang. Denne fremgangsmaade
kaldes u. En saadan kan paaankes til overretten.
Udparcellering, se Udstykning.
Udraabsord, d. s^ s. Interjektion (s. d.).
Udrederinstitutionen er historisk seet et led i
Norges gamle staaende hær. Den hviler paa forordning
af 1692, som bestemmer, at heste for rytteriet skulde
stilles af kvarterer, hvortil udlagdes kongens og det
beneficerede gods samt af udlagte odelsgaarde, som
senere skulde indløses. Indløsningen blev aldrig
iverk-sat. Istedet blev en aarlig sum udbetalt kvartererne, som
saaledes mod godtgjørelse paalagdes denne byrde. Efter
lov af 1891 er udrederen forpligtet til at indsætte
tjenestehest og afgive denne til brug for hærens øvelser. Hestene
indsættes af remontekommissioner. Udrederens
godtgjørelse fastsættes af stortinget. Den er nu 125 kr. pr.
aar og kr. 1.25 for hver dag, hesten bruges af hæren.
Der findes for tiden (1913) ca. 4000 udrederkvarterer.
Udrigger, en bom af træ eller jern, anbragt i riggen
for at holde barduner eller vant paa plads. U. kaldes
ogsaa (sjeldnere) udligger.
Udrugning, kunstig, se Kunstig udrugning.
Udsagnsord, verbum (s. d.).
Udsaltning, udskillelse af et legeme (sæbe, albuminer,
azofarvestoffe) i en opløsning ved tilsætning af et fast
salt, alm. kogsalt; beror paa vedkommende legemes
uopløselighed i saltopløsningen.
Udschain, se Ujjain.
Udskiftning af j o rdfæl le sskab, s.d. (hovedloven
herom er af 13 mars 1882). Naar fælleskabet har
betydeligt omfang, eller retsforholdene er særlig
indviklede, kan kongen paa en lodeiers andragende anordne
et storskifte, som udføres af tre til fem mænd, hvoraf
formanden skal have juridisk uddannelse (formanden
i den alm. udskiftningsret er ikke jurist). Medens denne
domstols afgjørelse kan appelleres til alm. underret,
kan storskiftets indankes direkte til høiesteret (se lov
af 1882 §§ 104—13). (Jfr. J o r d f æ 11 e s s k a b.)
Udskjænkning el. skjænkning er ifølge lov af
17 mai 1904 («brændevinsloven») afhændelse af
drikkevarer (særlig alkoholholdige saadanne) til fortæring paa
stedet, til forskjel fra <salg», som gaar ind under be-
55 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
grebet handel og betegner enhver afhændelse af
drikkevarer, som ikke kan henregnes til u. I kjøbstæderne
maa u. alene drives af samlag (s. d.), hvis vedtægter er
godkjendt af stedets bystyre og stadfæstet af kongen.
Ved vedtægt kan bystyret tildele vedkommende samlag
et bestemt antal rettigheder til u. af brændevin gjennem
hotel verter og restaurationer til gjester. Paa landet kan
u. (nævnte lovs § 10,2) kun foregaa med hjemmel af
kgl. bevilling, hvis meddelelse er betinget af
herreds-styrets anbefaling og maa kun tilstaaes gjestgivere,
hotel-verter og restauratører til benyttelse for de hos dem
boende reisende og gjester.
Udskrivning, de vernepligtige borgeres indførelse i
de militære ruller af hensyn til den paafølgende
indkaldelse til aftjening af vernepligten.
Udskrivnings-væsenet er fælles for armé og marine og ledes af
generalkrigskommissæren. Landet er for u. delt i 47
udskrivningsdistrikter (et pr. infanteribataljon), der er
fordelt paa 10 krigskommissariater ; inden disse vaager
en krigskommissær (fhv. fastlønnet officer) over
indrullering og rulleførsel; han udgjør derhos sammen med
amtmanden vernepligtsstyret, som afgjør mandskabernes
vernepligtsforhold, f. eks. udvandringstilladelse. — U.
forberedes derved, at hver norsk mand inden 15 jan. i
det aar, han fylder 21 aar, melder sig hos
rodeforstanderen for sit bosted, af hvem han modtager sin
veine-pligtsbog. Senere føres kontrollen af
indrullerings-kommissionen, hvis formand er chefen for vedkommende
linjekompani. U. sker ved de af krigskommissæren
ledede udskrivningsmøder (før kaldt session), hvor
lægeundersøgelse og lodtrækning foregaar. Efter denne
afgjøres senere, hvis ikke nok frivillige melder sig, hvem
der skal til kavaleri, artilleri o. s. v. Halvbefarne
udskrives til marinen. Mandskaberne maa selv skaffe sig
rede paa resultatet af u. (opslag). U. sker fra 1 januar
det aar, vedk. fylder 22 (sydpaa endnu 23) aar. Mindste
høide 157 cm. U. sker til «stridsdygtig» eller forskjellige
klasser af «hjælpedygtig».
Udslaatter, slaatteland (s. d.), som ligger udenfor den
indhegnede del af eiendommen, d. e. i udmarken.
Udslag, bevægelse ud fra en ligevegts- eller
middelstilling, f. eks. ved en skaalvegt, naar der er overvegt
paa den ene skaal.
Udslutning (typ.) af satsen foregaar paa den maade,
at naar en linje er sat med det regulære mellemrum
(«:halvgefirt>) mellem ordene og satsen ikke fylder linjen
eller det sidste ord ikke gaar ind, maa man, for at faa
alle linjer lige brede, «slaa ud» eller «knibe» med
udslutninger; disse benævnes enpunkt, topunkt o. s.v.
efter tykkelsen.
Udslæt er en overfladisk betændelse i huden, hvorved
der kan dannes flekker, knuder, blærer, kveiser, saar,
skorper og afskalning. Det kan være betinget af en
ganske lokal sygdom i huden (ringorm, skab, ekzem o. m.)
eller være udslag af en generel sygdom i organismen
(meslinger, røde hunde, skarlagesfeber, tyfoidfeber,
syfilis o. m.).
Udstillinger er offentlige, paa et sted samlede
fremvisninger af et eller flere landes industrielle og
kunstneriske frembringelser, beregnet paa at vise udstillernes
dygtighed og som regel ledsaget af konkurrance og
underkastet kritik og bedømmelse ledsaget af
prisbelønninger. U. tilhører den nyere tid, navnlig det
19 aarh., og udvikler sig af de gamle markeders og
messers vare-u. De ældste mere omfattende u. er derfor
industri-u., og den første virkelige u. regnes at være en
af Londons Society of arts, manufactures and commerce
1756 istandbragt; i Prag blev 1791 holdt en national
böhmisk industri-u., men fra 1798 begynder Frankrige
at gaa i spidsen paa dette omraade ved forbilledlige u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
