Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvarhely ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1733
Udvarhely—Ueland
1734
allerede tilstedeværende befolkning i sit nye hjemland.
For at sætte en bremse paa denne indvandring
har de Forenede stater siden 1880-aarenes begyndelse
indført stedse mere skjærpede bestemmelser for at faa
adgang til immigration; den sidste store indvandringslov
er af 20 feb. 1907. — Fra Norge begyndte u. til de
Forenede stater 1836. Indtil 1845 var antallet af
udvandrere blot 6200, men stiger saa til 32 270 1846—55
og 33 350 1856—65 for at springe op i 122170 1866—75.
Maksimum blev naaet 1882 med 28 800 personer eller
15 pro mille af den daværende befolkning, 1881—90 var
den aarlige u. gjennemsnitlig 18 669 eller 9.6 pro mille
af befolkningen; 1896—1900 var u. nede i 6800 personer
aarlig, men er senere steget betydelig og udgjorde 1901 —
05 103195, 1906-10 87664, 1911 12478, 1912 9105.
Tilsammen er der altsaa i dette aarh. fra Norge
udvandret over 312 000 personer. I løbet af 19 aarh.
regner man, at der udvandrede noget over Va mill. Det
langt overveiende antal norske udvandrere gaar til de
Forenede stater, mest til Minnesota, Wisconsin,
Illinois, Nord-Dakota og Iowa. Kun et ringe antal af
udvandrerne kommer tilbage. Folketællingen 1910 viste,
at der fandtes lidt over 19000 hjemvendte
norsk-amerikanere i Norge, altsaa en forsvindende brøkdtl af dem,
der havde vendt fædrelandet ryggen. U. betyder derfor
en merkbar svækkelse af landets arbeids- og vernekraft.
For i noget mon at raade bod paa dette uheldige
forhold stiftedes 22 juni 1908, med støtte af en række
større økonomiske landsorganisationer, Selskabet til
emigrationens indskrænkning, som satte sig til opgave
dels at drive oplysningsvirksomhed af forskjellig art,
dels at veilede hjemvendende emigranter og ved at skabe
arbeidsanledning søge at knytte befolkningen fastere til
hjemlandets jord. Selskabet har hidtil virket ved
smaa-skrifter og ved at forberede en ny lov om u., der
ud-arbeides af en dertil særskilt opnævnt kommission. For
at nære og styrke interessen for og samholdet med Norge
blandt udvandrerne stiftedes efter initiativ af daværende
bureauchef i udenrigsdepartementet H. Baehke 21 juli
1907 Nordmandsforbundet (s. d.).
Udvarhely [-helj], Ungarn, komitat i det østlige
Siebenbürgen, 2937 km.^ 118000 indb. (szekler).
Hovedby er Szekely-Udvarhely.
Udveksling, d. s. s. omsætning (tekn.) (s. d.).
Udvidelse ved opvarmning, termisk u.,
indtræder ved næsten alle legemer. Den er mindst ved
faste legemer, større ved vædsker, og endnu større ved
gasarter. Den brøkdel af sin længde, hvorved en stav
forlænges, naar den opvarmes 1°, kaldes dens lineære
udvidelseskoefficient ved vedkommende temperatur. Det
tredobbelte af den lineære udvidelseskoefficient er lig
den kubiske udvidelseskoefficient, som angiver den
brøkdel, hvormed legemets volum tiltager ved opvarmning 1
Ved faste legemer og vædsker tiltager
udvidelseskoeffi-cienten i alm. med stigende temperatur. Mellem O ° og
100° er den midlere lineære udvidelseskoefficient for
glas og platina 0.000 009, jern 0.000 012, zink 0.000029.
Vand trækker sig sammen fra O—4° og udvider sig
over 4°. Kviksølvets kubikudvidelseskoefficient mellem
0—100° er 0.00018. Om gasarters u. se Gas.
Udviklingsteori, se Descendensteori,
Evolutionsteori.
Udvisning kan ifølge moderne statsret kun
iverk-sættes overfor personer, som ikke har statsborgerret i
landet, og er i norsk ret hjemlet i to grupper tilfælde.
1. Politimesteren, hvis afgj øreise indankes for
amtmanden, har adgang til at udvise indvandrere, som har
undladt lovbefalet anmeldelse, den, der hengiver sig til
lediggang uden at kunne paavise lovligt erhverv, især
naar der er grund til at antage, at han ernærer sig ved
strafbare handlinger, og den, som her i riget er dømt til
fængsel over seks maaneder eller hefte over tre aar. U. kan
i de to sidste tilfælde dog ikke anvendes overfor
personer, som er født i riget og i de tre sidste aar har
havt fast bolig eller stadigt ophold her (lov af 4 mai 1901
§ 6 og straffel. § 38, jfr. § 342). — 2. Den norske regjering
kan af folkeretslige grunde eller naar vigtige landshensyn
saa kræver, ogsaa udvise andre udlændinger. Denne
mere ekstraordinære u. er hos os anvendt sidste
gang i 1850 (Harro Harring, s. d.). U. som folkeretsligt
retsmiddel er især benyttet under krig (ved udbruddet
af den fransk-tyske krig udviste den franske regjering
paa én gang 100000 tyskere) og som retorsion (s. d.).
Udvisning, en udpegning af de til hugst bestemte
trær, som herved kjendemerkes paa tydelig maade. Som
regel sker dette ved blinkning af træet (se Blinke). —
Udvisningstvang, se Skoglovgivning.
Udødelighed. Den tro, at der er noget ved
mennesket, som overlever døden, har været meget udbredt fra
de tidligste tider af. Man møder den saaledes allerede
hos de primitive folk (naturfolkene). Men de
forestillinger, som knytter sig til denne tro, er indbyrdes
afvigende eller modstridende, ofte endog hos ét og samme
folk. Hyppig har man tænkt sig, at den sjæl, som
overlever døden, er afhængig af, at legemet konserveres;
dette har man derfor balsameret. Hyppigst forestiller
man sig den hinsidige tilværelse som en noget forbedret
udgave af den nærværende. Tænker man sig paa
primitivt stadium en forskjel i de dødes skjæbne, da
gjøres denne ikke afhængig af fortjeneste eller etisk
værd, men af vedkommendes sociale stilling o. 1.
Sedvanlig har høvdinger og prester monopol paa ù. Paa et
mere udviklet trin, da man tager hensyn til den afdødes
moralske forhold, maa han i det hinsidige fremstille sig
for en domstol og faa sine gjerninger veiet. Bestaar
han ikke prøven, bliver han fordømt og ofte udsat for
pinsler, et modstykke til den evige salighed.
Udøvende myndighed. Den n. grundlov er bygget
paa den saak. magtfordeling, hvorefter den udøvende
magt er hos kongen, den lovgivende magt hos folket
gjennem stortinget og den dømmende magt hos
domstolene. Den kongen tilkommende u. m. er
nærmere omhandlet i grundlovens afsnit B. Rent teoretisk
kan den siges at tilkomme kongens person; men den
udøves i statsraad, hvis medlemmer er ansvarlige (for
rigsretten) for de fattede beslutninger, og den gjennem
praksis indførte parlamentariske regjeringsform medfører,
at stortinget (eller i sidste instans de stemmeberettigede)
ialfald i grundtrækkene vil være bestemmende for den
udøvende magts holdning.
Ue ... i tyske ord, se Y...
Uegte barn (jfr. Egte barn). Som uegte betegnes
barn, hvis forældre ikke har indgaaet egteskab med
hverandre (om kuldlyste børn se Kuldlysning). Man
kan som hovedregel sige, at et u. b. med hensyn til
familie- og arveforhold kan betragtes som tilhørende
moderens siegt, medens faderen væsentlig kun har
forpligtelse til at yde et vist underholdningsbidrag, som kan
blive at fastsætte af øvrigheden. Spørsmaalet om uegte
børns retsstilling er for tiden gjenstand for overveielse.
Ueland, Ole Gabriel Gabrielsen (1799—1870),
n. politiker, født i Skaaland, Dalerne. Tilegnede sig ved
selvstudium flere kundskaber end folk flest i bygden og
blev 1817 omgangsskolelærer. Ved egteskab fik han
1825 gaarden U. i Heskestad herred (Stavanger amt),
efter hvilken han tog navn. 1827—52 var han
kirkesanger og skoleholder, 1852—56 lensmand i Heskestad,
1833—69 repræsenterede U. Stavanger amt paa stortinget,
fra 1836 som første repræsentant. Fra første færd af fik
han her megen indflydelse ved fremragende parlamentariske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
