Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uppland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1765
Uppland—Ur
1766
Uppland, Sverige, landskab ved kysten mellem Mälaren
og Daiälfvens nederste løb, 12 848 km.’^ U. omfatter
saa-ledes den nordlige og største del af Stockholms län,
Uppsala län og en mindre del af Västmanlands län.
Hoveddelen er Upplandssletten omkring Fyrisån,
hovedbyen Uppsala. Nordre U. har Sveriges ældste jernbergslag
omkring Dannemora-grnberne. U.s kystland kaldes
Roslagen. Ved siden af jordbruget og kvægavlen drives
her fiskeri (bl. a. af strumming). Ved Mälaren s indløb
Stockholms skjærgaard.
Uppmark, Gustaf Henrik Vilhelm (1844—1900),
sv. museumsmand og kunsthistoriker, fra 1880 til sin død
chef for Nationalmuseets kunstafdeling. Hans hovedverk
er «Architectur der Renaissance in Schweden» (Berlin
1897). Ellers var den grafiske kunst U.s særlige
studie-omraade.
Uppsala, Sverige, by i U. län ved Fyrisån, 8 km. fra
dens munding i Mälar-viken Ekoln, 25 960 indb. U. er
sæde for erkebiskop, landshøvding og universitet (grundet
1477). U.s største seværdighed er domkirken (grundlagt
i tiden 1258—1287 og opført i streng gotisk stil efter
franske mønstre, indviet 1435, brændt 1652 og 1702.
Fra 1870 af restaureret (temmelig uheldig) ved
Zetter-vall, blev færdig 1893), Skandinaviens største kirke med
de høieste taarne i Sverige (119 m.). Fyrisån deler U.
i to halvdele, en østlig, den egentlige stad, en aldeles
flad slette, bydelene Svartbäcken nordenfor og
Kungsängen søndenfor torvet, og en vestlig paa skraaningen af
Uppsalaaasen, Fjardingen (med slottet, domkirken,
erke-biskopshuset, universitetshuset og flere
universitetsbygninger og «nationshuse») og Luthagen længere nord.
Længere oppe ved Fyrisån kirkebyen «Gamla U.», svearnes
vigtigste blot- og tingsted, med tingshaug og de tre
kongshauge.^ Hvor det nuværende U. ligger, laa havnepladsen
Östra Åros, som 1273, da erkebiskopen flyttede did, fik
navnet U. U.s største historiske minde er U.-mødet 1593.
Uppsala län, Sverige, den midtre del af Uppland
(s. d.), fra Mälaren til Bottenviken søndenfor Daiälfvens
munding, mellem Stockholms län i øst og Västmanlands
län i vest, 5313 km.^, 128200 indb., 25 pr. km.^
Hovedstad Uppsala.
Uppsala (ärke-)stift, omfatter hele Uppsala län og
Gävleborgs län, Stockholms län, undtagen Södertörn
samt nogle herreder af Västmanlands län, og den i
visse henseender dog noget særstillede Stockholms stad.
Upsaroka, se Crows.
Ur (ur d) kaldes i Norge en hob af ned rasede stene
eller stenet grund i det hele.
Ur, i oldtiden by i Syd-Babylonien, ved høire bred
af Eufrat. Før Babylons opkomst var U. længe politisk
centrum for Babylonien. Det var tillige et berømt
kultussted for maaneguden, paa samme maade som H ar an
(se Garrhæ); begge disse steder findes sat i forbindelse
med Abraham, 1 Mos. 11, 31. Jfr. Babylonien.
Ur. De nu brugelige ure, som benyttes til tidsangivelse,
anvender en svingende bevægelse med konstant svingetid
som tidsmaal. Den svingende del, ofte kaldt regulator,
er enten pendel eller uro, skal sikre u.s ensartede gang,
medens urverket i det hele drives fra en jevnt virkende
kraftkilde, lod, fjær, elektrisk strøm. Sedvanlig sker
overføringen mellem kraftkilde og regulator under
anvendelse af hemverk ogsaa kaldt gang (se Gangsystemer).
Ved ankergang hemmes ganghjulet af en svingende
del, ankeret, og ved cylindergang af en svingende,
med udsnit forsynet hulcylinder, idet i begge tilfælde
anker eller cylinder bevæges fra pendel eller uro og
saaledes, at ganghjulet, som ved tandhjulsoverføring
drives fra kraftkilden, under hemverkets svingning hviler
mod anker eller cylinder, saa det kun kan bevæges
videre ved yderstillingerne (hvilende hemning), men ogsaa
saaledes, at det ved sit tryk paa bestemte flader
regelmæssig meddeler regulatoren et lidet stød (impuls), som
bevirker, at dennes bevægelse ikke stanser paa grund
af friktionsmodstand etc. Ved fri hemning er der
indført et mellemled, saaledes at ankeret svinger frit og
kun staar i forbindelse med ganghjulet i det øieblik,
det skal modtage impulsstødet. Pendel (s. d.) anvendes
for vægure og staaure. Uro benyttes i lommeure og
mindre staaure. Uroen dannes af et hjul, som kan
svinge om sin akse og som søges holdt i sin midtstilling
af en spiralfjær, som maa være af bedste sort staal og
derfor ofte betales med mere end dens vegt i guld. For
at blive uafhængig af temperaturforandringer anvendes
Ankergang,
Cylindergang.
kompensering, og pendel eller uro kan da være
sammensat af forskjellige metalsorter, saa pendelens længde
eller uroens radius holder sig uforandret. For at faa
liden slitage og liden bevægelsesmodstand anvendes lagere
af haarde (ædle) stene for de tapper, hvor friktion og
slid vil have størst indflydelse. Et ur med mange stene
ansees derfor for bedre end et med faa, hvor flere af
lagrene kun er af metal. — Foruden alm. u. har man
ogsaa s 1 a g u r e, hvor et
slagverk periodisk frigives
af et slaghjul, saaledes at
dybden af indsnittene i
slaghjulet bestemmer
slagenes antal. Ved
repeter-u r e kan man ved at trække
i en snor el. 1. frigive
slagverket, saa det gjentager,
hvad det slog sidste gang.
Vækkeure har slagverk,
som kommer til virkning,
naar viserne indtager en
bestemt stilling, som
angives ved en særegen
indstilbar viser. Ved
universalure har ur verket saa mange
ekstrahjul, at u. foruden
det angivne sekund, minut,
time ogsaa angiver datoen
i maaneden, maanens stilling o. s. v. Tidsmaalere er
u. særlig bestemt til at maale den til en bevægelse
el. 1. medgaaede tid, f. eks. ved kapløb. De har som
regel kun sekundviser og minutviser og sættes igang og
stanses ved tryk paa en knap. Som regel kan viserne
bringes tilbage til nulstilling ved yderligere tryk paa
knappen. Gentralure er saadanne, hvor et hovedur
ved elektriske ledninger driver flere biure, saa alle viser
nøiagtig samme tid. — Fabrikationen af de bedste
lommeure foregaar i Schweiz, men ogsaa England leverer gode
saadanne. Større u. (pendelure) fabrikeres i Frankrige,
Tyskland o. s. v. Billige u. laves i store fabriker i de
Forenede stater, hvor lommeure til 1 dollars er meget
Fri gang. Skiven d, som er for
bundet med uroen, har en tap,
som griber ind i gaffelen f paa
ankeret.
Uro. a lijul, b spiralfjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
