Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urumtsji ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1773
Urumtsjî—Ustedalen
1774
Guchilla Grande, som bestaar af grundfjeld og
krystallinske bergarter. I nord sandsten med eruptiver, i vest
tertiære afleiringer. De fleste vasdrag er tilløb til
Uruguay (det største Rio Negro). Subtropisk klima (aarlig
middelvarme i Montevideo 16.4° G.) med vaar og
høstregn (1110 mm.) Indbyggerne, som er kreoler
(efterkommere af spaniere og portugisere) samt en del
indvandrede sydeuropæere og blandinger, driver
hovedsagelig fædrift (i 1908 1 mill, heste, 9 mill, storfæ, 26
mill, sauer) og har store slagterier (især i Fray Bentos)
og industrielle anlæg for saltning og tørring af kjød.
Akerbruget gjør stadig fremgang (vin, tobak, oliven o. a.),
desuden drives i nord adskillig bergverksdrift (guld, sølv,
kobber, halvædelstene). Udførsel af kjød, uld, huder,
indførsel især af korn og industrivarer. U. har ca.
2000 km. jernbaner, som udgaar vifteformig fra
hovedstaden paa sydkysten, Montevideo (i 1908 316 000 indb.).
U. er delt i 19 departementer og styres ifølge
forfatningen af 10 sep. 1829 af en præsident, som er valgt
paa fire aar, og en repræsentation, delt i to kamre. —
Historie. Efter langvarige stridigheder med
portugiserne om herredømmet over U., blev landet omsider
en provins under Spanien, som her i slutningen af
det 18 aarh. oprettede vicekongedømmet La Plata.
Men U. kom ikke dermed til ro. I 1817 blev det
erobret af det portugisiske Brasilien og 1821 helt
indlemmet i dette rige. Heraf opstod en krig mellem
Brasilien og Argentina om besiddelsen af U. Ved Englands
mægling kom det til en fredsslutning i Rio de Janeiro
27 aug. 1828, ved hvilken U.s uafhængighed blev
aner-kjendt, hvorefter en grundlovgivende forsamling i
Montevideo gav landet en republikansk forfatning og valgte
U.s første præsident. Riviera. Snart opstod imidlertid
indre uroligheder mellem «de hvide» (blancos) og «de
farvede» (colorados). Montevideo udstod 1843 — 51 en
beleiring paa 8 aar. Til partikampene kom stridigheder
med nabolandene. U. led af stadige revolutioner med
præsidentmord, korruption, diktatur. Borgerkrigene
rasede omtrent uafbrudt indtil 1886, da general Tayes
tiltraadte som præsident. Senere har for det meste
hersket ro, landet har gjennemgaaet en rask udvikling
og er i det 20 aarh. en af Sydamerikas mest blomstrende
og fremadstræbende stater. Præsident er siden mars
1911 José Batlle y Ordonez.
Urumtsji, by i det indre Asien, den vigtigste i det
kinesiske Dsungari, 850 m. o. h. ved nordfoden af Tiensjan.
Ligger ved den bedste vei over Tiensjan til Turkestan
og er derfor sæde for den kinesiske forvaltning. Havde
engang 200000 indb., men har nu bare 30000.
Uræmi optræder ved nyrelidelser o. a. sygdomme,
ved hvilken urinen ikke udskilles normalt, men enkelte
af dens bestanddele tilbageholdes og fremkalder en
forgiftning af blodet. Kan forløbe med forskjellige
symp-tomer som krampe, bevidstløshed o. a.
Uræus, ægyptisk brilleslange. Guder og konger blev
i det gamle Ægypten afbildet med en u. paa panden
som symbol paa deres værdighed.
U. s., forkortelse for ut supra, som ovenfor.
U. S. A., fork. for United States of America,
de Forenede stater (s. d.).
Usance [yzâ’s] (fr.), handelssedvane.
Usbëker, tyrkisk folk i Turan, nu sterkt opblandet
med iransk blod. De fleste har opgivet nomadelivet og
lever som jordbrugere. I religiøs henseende er de ivrige
muhammedanere. De har gientagne gange dannet
erobrerriger, af hvilke Buchara og Ghiva endnu bestaar med
usbekiske dynastier under russisk overhøihed. Man
regner, at der findes 2 mill. u.
Usedom, Tyskland, o i Pommern, mellem
Oder-(Stettiner-)haff og Østersjøen (den Pommerske bugt),
skilt fra Wollin ved Swine, fra fastlandet (Forpommern)
ved Peene, 408 km.’^ 36 000 indb. Ved Streckeisberg
60 m. høie dyner. Eilers et fladt diluvialland med enge,
sjøer, skog. Landbrug, fiskeri, skibsfart. Ved Østersjøen
liere badesteder, nær udløbet af Swine Swinemünde, ved
en vik af Oderhaff byen U.
Ushas, i den indiske mytologi morgenrødens gudinde,
søster til de to Açvins (s. d.). Hun er gudernes skjønne
hetære, et produkt af de vediske inderes frodige
naturfantasi og freidige livslyst.
Usia, Uzzija, konge i Juda 779—740 f. Kr. samtidig
med profeterne Amos, Hosea og Jesaia.
Uskifte, uskiftet bo. Hvor egtefolk har sameie,
kan det kanske siges at være regelen, at den enes død
medfører, at boet skal skiftes (deles) mellem den
gjenlevende og afdødes arvinger. Praktisk er der imidlertid
væsentlige undtagelser, hvoraf særlig skal nævnes, at
enkemand kan hensidde i u. b., og at enke kan faa
bevilling hertil, hvor arvingerne er umyndige fællesbørn. I
begge tilfælde indtræder dog nødvendigheden af skifte,
hvis længstlevende indgaar nyt egteskab.
Uskyldig anklagede eller dømte har som regel
krav paa erstatning (af statskassen) for det økonomiske
tab, der er dem paaført ved straffeforfølgningen eller
dommen.
Uspe^nskij, Gljeb Ivanovitsj (1840—1902), rus.
forfatter. U. begyndte allerede 1863 at beskjæftige sig
med litterært arbeide; men egentlig bekjendt blev han
først 1866 ved en fortælling i «Sovremennik». U. har
været kaldt «det russiske proletariats Homer». I hans
arbeider skildres gribende alle sider af proletarlivet.
Ussing, Johan Louis (1820—1905), d. filolog og
kunstarkæolog, 1850—95 professor ved Kbh.s universitet.
Som filolog har han indlagt sig fortjenester ved
ud-merkede udgaver af Plautus, Theofrast og Livius (den
sidste sammen med Madvig). Vigtigere er dog en lang
række skrifter om græsk kunst, særlig hans
grundlæggende ungdomsarbeide over Parthenon (1849).
Ussing, Niels Viggo (1864—1911), d. geolog og
mineralog, 1895 professor i mineralogi ved Kbh.s
universitet, 1889—90 og 1897—1901 ansat ved Danmarks
geologiske undersøgelse. U. tog 1893 doktorgraden med
«Alkalifeldspaterne i de sydgrønlandske nefelinsyeniter
og beslægtede bjærgarter» og har udgivet talrige
mineralogiske, petrografiske og geologiske verker.
Ussing, Tage Algreen- (1797—1872), d. jurist og
politiker, fra 1848 til sin død generalprokurør. U., der
hele sit liv igjennem var en yderst heftig og hensynsløs
polemiker, udgav i sin ungdom nogle litterære
stridsskrifter, bl. a. i anledning af Oehlenschlägers daarlige
universitetsprogram 1820 en brochure: «Bevis for at
Oehlenschläger er gaaet fra sans og samling». U.
efterlod sig et omfangsrigt juridisk forfatterskab og deltog
fra 1834, da han kom ind i stænderforsamlingen, i det
politiske liv, hvor han med sin dialektiske færdighed og
store arbeidskraft snart gjorde sig sterkt gjældende.
Han var opr. radikal, men støttede senere enevældet.
Ussuri, elv i Asien, bielv til Amur, danner paa et
langt stykke grænsen mellem Mandsjuriet og russisk
Asien ; munder i Amur ved Ghabarovsk. Øst for U.
ligger U s s u r i o ni r a a d e t ud mod Stillehavet, omtr.
200 000 km.’-; vigtigste by er Vladivostok. Russerne
besatte U. 1858.
Ustedalen, det øverste dalføre i den egentlige
Hallingdal. U. gjennemstrømmes af Usta, der kommer fra
det 4.35 km.2 store Ustevand. Ved Ustas udløb af
Us tevand U s t e o s e t stoppested ved Bergensbanen med
en gruppe private sportshytter. Straks syd for Usteoset
den 1350 m. høie U s t e t i n d. Omtr. midt i Ustedalen
Gjeilo jernbanestation med en række hoteller, et kapel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
