Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utrakvister ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1777
Utrakvi^ster—Vaabenstilstand
1778
tænkte nye tilstande, hvor de økonomiske, retslige,
religiøse og socialistiske idéer, forfatteren sværmer for, er
gjennemført, dels kan de være en kritik af det
bestaa-ende samfund og dets brøst.
Utrakvi’ster, se Hu si ter.
Utvetht [ytræl^t], Nederlandene, by (hovedstad) i prov.
U., hvor Kromme Rijn deler sig i Vecht og Oude Rijn
(Gamlerhinen); 120 000 indb. Sterkt befæstet.
Martins-domen (1254 flg., 110 m. høi). Tekstilindustri. Handel
med ost, smør, kvæg. Universitet (fra 1636). 23 jan.
1579 sluttedes her unionen mellem de nordlige
provinser, 11 april 1713 freden efter den sp. arvefølgekrig.
Utriu’sque jûris doctor (lat.), doktor i begge slags
ret, nemlig baade romerret og kanonisk ret.
Utroskab. Den, som i vindesyg hensigt eller for at
skade forsømmer en andens anliggender, der er
undergivet hans bestyrelse eller tilsyn, eller med hensyn til
disse handler mod vedkommendes tarv, straffes ifølge
n. straffel. § 275 med bødtr eller fængsel indtil 3 aar,
under skjærpende omstændigheder indtil 6 aar.
Utsire, 4.48 km.^ stor, træbar, lav ø vest for
Karmøen. Paa øen annekskirke. 384 mennesker i 78 huse.
Paa vestkysten første ordens kystfyr. Tre hurtig paa
hinanden følgende blink hvert minut. Lysstyrke 60 300
normallys, lysvidde 23 kvartmil. Rødt stentaarn, bygget
1844, forandret 1890.
Utskott svarer i Sverige til vore stortingskomitéer (s. d.).
Utsond, Gunnar (1864—), n. billedhugger, var opr.
tandlæge. Blev 1909 udnævnt til professor ved
Kunstakademiet i Kra. I sin kunst viser han en udpræget
forkjærlighed for det symbolske og har med held løst
de dristige opgaver, han har taget fat paa. Af hans
større arbeider skal fremhæves: «Havet gjengiver sine
døde>, «Helridt», alm. kaldt «Helhesten», som vakte megen
opmerksomhed paa Pariserudstillingen 1900, og
Welhaven-monumentet i Kra.
Utstein, gaard i Mosterø herred, Stavanger amt, omtales
i Torbjørn Hornkloves kvad om Hafrsfjordslaget som
kongsgaard, men nævnes fra slutningen af 13 aarh. som
augustinerkloster. 1537 blev dette sekulariseret og solgtes
1665 fra kronen.
Ut supra, se U. s.
Uttian, 4.48 km.^ stor, flad og myrlændt ø ved
østkysten af øen Frøien, Nordfrøya herred. Søndre
Trond-hjems amt. 1910 193 mennesker i 28 huse.
Utugt, samleie udenfor egteskab. Efter norsk
straffelov straffes ikke u. i alm. Derimod straffes foruden hor,
voldtægt og blodskam (s. d. art.) u. under visse
omstændigheder: under trusler, underfundig adfærd, misbrug af
egen betroet stilling eller af den andens
afhængighedsforhold, med utilregnelige, med børn under 16 eller
be-tingelsesvis 18 aar. Endvidere er forledelse til u. i
vindesyg hensigt strafbar.
Utvær, første ordens kystfyr paa den lille ø
Steinsøen, vest for Sulenøgruppen ved Sognefjordens munding.
U. er Norges vestligste fyr (6° 13’ 19" vest for Kra.).
Et lynblink hvert tredje sekund med en lysstyrke paa
200 000 normallys. Lysvidde 19.0 kvartmil. Rødt
jern-taarn, bygget 1900.
Uviollampe, u viol olje, se Ultrafiolet.
Uvula, se Drøvel,
Uxmal, ruinby paa halvøen Yucatan (Mexico), 50
km. syd for Mérida, med nogle af verdens mest
storartede ruinbygninger. Den mest berømte af ruinerne
er «Guvernørens hus», 105 m. langt, 12.7 m. bredt og
10 m. høit.
V.
V, det 22 bogstav i alfabetet. Som romersk taltegn
er V= 5; som forkortelse betyder v. vide (se), verte
(vend om) o. a. — Kemisk tegn for van ad in.
Va., officiel fork. for den nordamer, stat Virginia.
Vaaben (mil ), redskaber eller verktøi til at skade
fienden eller til beskyttelse mod fiendtlige angreb. De
første v. var stene og stokke (kjeppe, køller) og er
kun forsterkelse eller forlængelse af menneskearmen.
Det ældste v. med fjernvirkning er den med haanden
udslyngede sten; af den udslyngede stang opstaar spydet.
Stenen forbindes med en stok og bliver til en hammer
eller en kølle. Et skridt videre betegner hammerøksen,
hvor en eller begge slagflader er skjærpet. Kniven har
sin oprindelse i stenalderens brug af skarpe stene og
bliver i sin videre udvikling til spyd og pilespids,
dolkblad og sverd. Medens alle de primitive v. og de
deraf udviklede nyere vaabenformer har sin kraftkilde
i det menneskelige organ, indtræder et nyt afsnit i v.s
historie med anvendelse af en kraftkilde udenfor
menneskelegemet. De ældste v. af denne art er buen (s. d.)
og kastemaskinen (grækernes katapulter, romernes
ballister, de gamle nordboers blider; se disse art.).
Endelig begynder ved middelalderens slutning
skyde-vaabnenes tid, idet en endnu langt mægtigere kraftkilde
af kemisk natur tages i anvendelse. (Smig. H a a n d-
skydevaaben, Skyts, Kanon.) — Man skjelner
mellem militærvæsenets forskjellige vaabenarter eller v.
Fodfolk (infanteri), rytteri (kavaleri) og artilleri benævnes
hovedvaaben, medens teknisk svært artilleri, pioner- og
rekognosceringstropper, jernbane-, telegraf- og andre
ingeniørtropper, ski- og luftfartsafdelinger, sanitet o. 1.
undertiden kaldes special- eller hjælpevaaben.
Vaaben, heraldisk, se Heraldik.
Vaabendrager, væbner, se Riddervæsen.
Vaabenkonge, i gammel tid den øverste af
herolderne (s. d.). Stillingen forsvandt i Tyskland fra 15 aarh,,
medens der i England endnu findes flere v., som
udsteder adelsdiplomer.
Vaabenskjold, se Skjold.
Vaabenstilstand er midlertidigt ophør af
fiendtlig-hederne mellem krigførende magter. V. kan indtræde
dels for et ganske kortvarigt tidsrum, f. eks. for at
begrave de faldne, udveksle fanger o. s. v., dels, og det
oftest, for et længere, ubestemt eller paa forhaand fastsat
tidsrum som indledning til endelige fredsforhandlinger.
Ved afslutning af en v. vil som regel de kjæmpende
hæres stilling forblive i alt væsentlig uforandret, ligesom
det er en stiltiende eller udtrykkelig udtalt forudsætning,
at tiden for v.s varighed ikke maa ben^^ttes til at
tilføre de hvilende hære forsterkninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
