Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vakuummeter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1787
Vale—Valentînus
1788
ovenfor Garthus bliver den paa et stykke en trang
skog-dal, saa vider den sig ud i Søndre Aurdals hovedbygd
Bagn, er i Nordre Aurdal først trang, men vider sig
igjen ud i Nordre Aurdals hovedsogn, hvor en
hus-ansamling, den saakaldte Aurdalsby, findes. Ved
Fagernes deler dalen sig i to, begge dalfører gaar i nordvestlig
retning, skiit ved en smal ryg. Det vestlige fører op
til Nystuen paa Filefjeld, det østlige op mod Bygdin.
Sidedale til V. er bl. a. Hedalen, Reinlidalen og Aabjøras
dal. V. er rigt paa store sjøer: Bygdin, Tyin,
Vangs-mjøsen, Slidrefjord, Strandefjord o. m. a. De høieste
fjelde er Skaget (1683 m.) og Østhø (1584 m.) i Østre
Slidre og Midsmogtind (2262 m.) i Vang. — Det tidligere
V. fogderi og det nuværende V. sorenskriveri og V.
provsti omfatter seks herreder: Søndre Aurdal, Nordre
Aurdal, Vestre Slidre, Østre Slidre og Vang, samt
Etnedalen, som har afløb til Randsfjorden. Fladeindholdet
er 5431 km.^ (deraf 358 km.’-^ ferskvand). Folkemængden
var 1910 16 995 (3.35 pr. km.’^). Størst folketal havde V.
1865: 20 551. Siden da er det gaaet jevnt tilbage paa
grund af udvandringen. 1865—1905 udvandrede fra V.
11 874 mennesker. Af arealet er 118.3 km.^ aker og
eng, 1095 km.^ skog, resten udmark, snaufjeld, myr,
indsjøer sne og is. Der opgives at være 28 739 maal
uopdyrket, men til dyrkning skikket jord. 1901—07
opdyrkedes 3648 maal. Vigtigste næringsveie er
aker-brug, fædrift og skogbrug. Adskillig indtægt af sanatorier
og hoteller. Skiferbrud i drift. Gjennem distriktet gaar den
private, bredsporede V. bane, fra Eina til Fagernes 108.6 km.
lang; aabnet i sin helhed 1906. Automobilrute Fagernes—
Lærdal m. fl. V. er underlagt Vestoplandenes
politimesterembede. V. bataljon hører til Vestoplandenes regiment.
To lægedistrikter. Distriktet vælger én stortingsmand.
— Sprog. Blandt fjeldbygderne østenfor fjeldet, som
alle i nogen grad har bygdemaal, der forbinder nogle
vestnorske egenskaber med et østnorsk grundlag,
indtager V. (ligesom ogsaa Hallingdal) en eiendommelig
stilling ved iøinefaldende tilknytning til de vestnorske
maal. Medens V. som Østlandet ellers har «tyk U og
ligevegtsloven (s. d.), er maalet vestlandsk i slige ting,
som det, at rn bliver til dn : kvern > kvedn, korn > kødn,
barn > bådn, og at v og g holder sig uden at gaa over
til m og 1] foran n : navn, regn. Ligesom i Sogn, Voss
og Hardanger har de gamle diftonger ei og øy faaet
udtale som ai og åy, medens kort o, ligesom mangesteds
paa Østlandet, i stor udstrækning er blevet til ø (kødn,
korn, løk, laag) og a foran tyk I mest til æ (hætm).
Det er stor forskjel paa sterk og svag bøining af
substantiver, f. eks. bestemt hun kjøn röte, men visa,
ubestemt flertal rø’ta, men viso. Dativ er i alm, brug ;
dativ flertal har, paa vestlandsk vis, bortfald af udlydens
m (vTso) ; men dativ hunkjøn ental paa østlansk vis
bortfald af den udlydende e-lyd (visiin). Verberne har her
en stor del særegne flertalsformer, præsens flertal følger
infinitiv i form, de sterke fortidsformer har i flertal o.
Vale (lat., flert. valete), farvel.
Valence [vald’s], Frankrige, hovedstad i depart.
Drome, ved Rhône, jernbaneknudepunkt ; 28 000 in db.
Silke- o. a. industri, frugt- og grønthandel.
Valencia [vaUnsia] (V. del Gid), Spanien, hovedstad i
provinsen V., ved Guadalaviars munding i Middelhavet,
jernbaneknudepunkt ; 233 000 indb. Erkebispesæde.
Universitet fra 1410. Havneforstad er Villanueva del
Grao. Tilvirkning af silkevarer, cigarer, bronce-, 1er og
glasvarer. Udførsel (af vin, rosiner, appelsiner, safran,
ris) for 50—60 mill. kr. Skibsbesøg omtrent 2 mill,
tons. Norsk vicekonsulat. V. er grundet 138 f. Kr. af
D. Brutus, kom under goter og araber, dannede 1031
et eget maurisk kongerige, som 1094 en kort tid var
erobret af Gid, 1319 forenet med Aragon.
Valencia [valénsia], Sydamerika, hovedstad i staten
Garobobo i republ. Venezuela, med ca. 40000 indb., 15
km. vest for Valenciasjøen. Er ved jernbane forbundet
med havnen Puerto Gabello og med Caracas og La Guaira.
Valenciennes [valåsiæn], Frankrige, by i depart.
Nord, ved Scheide og jernbanen Cambrai—Mons;
31800 indb. Industri i maskiner, kjedler, øl, mel og
(berømte) kniplinger. Nær ved ligger kulfeltet Anzin.
Valens, Flavius (omkr. 328—78), romersk keiser
fra 364, da broderen, Valentinianus, tog ham til
medregent og gav ham den østlige del af riget. Han faldt
i et slag mod vestgoterne, som han tidligere havde
maattet give jord, mod at de gjorde soldatertjeneste.
Vale^ns. Et elements værdighed eller v. er det tal,
som angiver, hvor mange atomer vandstof ét atom af
det formaar at binde eller træde istedetfor. Betragter
man f. eks. forbindelserne HCl, H^S, PH3 og CH4, sei
man, at et atom af elementerne klor, svovl, fosfor og
kulstof binder et forskjelligt antal atomer vandstof.
Man antager derfor hos dem en forskjellig «værdighed»
eller v. lige overfor vandstof. De siges efter det antal
vandstofatomer, som ét atom af dem binder, at være
énværdige, toværdige o. s. v. Naar endvidere i
forbindelsen NaCl ét atom natrium er traadt istedetfor ét
atom vandstof, siges natrium at være énværdigt. Man
tilskriver i overensstemmelse med v. elementerne
saakaldte valensenheder, surstof f. eks., der er toværdigt,
besidder to valensenheder, kulstof fire o. s. v. Om v.s
dybere væsen har man dog ingen sikker forestilling. Naar
lige eller forskjellige atomer knyttes til hinanden,
forbinder en eller flere vaiensenheder af et atom sig med en
eller flere v.-enheder af et andet resp. de andre atomer.
Det har vist sig, at v. tildels er en funktion af
atom-vegten, og at den saaledes i høi grad betinges af den
plads, elementet har i det periodiske system (s. d.). V. er
imidlertid foranderlig, den er ikke nogen ubetinget
egenskab ved elementet. Ser man f. eks. paa forbindelserne
PCI3 og PCI5, optræder fosfor her saavel treværdigt som
femværdigt, medens det ligeoverfor vandstof altid kun er
treværdigt. Med surstof giver klor oksyderne CUO, ClOg,
ClgO^ og optræder her énværdigt, fireværdigt og
syvværdigt, medens det overfor vandstof altid kun er
en-værdigt. Lige overfor surstof og halogenerne viser de
fleste elementer sig af vekslende v., overfor vandstof er
v. derimod altid den samme. Man er kommet til den
slutning, at den v., som et element viser ved en kemisk
proces, ogsaa betinges af det andet element, som det
forbinder sig med, og desuden afhænger af de ydre
betingelser, hvorunder processen foregaar, af tryk,
temperatur og masseforholdene. — De sidste aars valensstudier
har forøvrigt i høi grad udvidet vort kjendskab til
valensfænomenerne. Efter al sandsynlighed vil de kommende
tider føre med sig en gjennemgribende forandring i de
indtil nu herskende synsmaader om v.s natur.
Valentinianus, romerske keisere. V. 1 (321—75),
keiser 364, valgt af soldaterne. Han tog broderen Valens
(s. d.) til medregent og gav ham den østlige del af riget.
V. var en streng, men dygtig regent, der med held
forsvarede riget mod de indtrængende barbarer. — V. 11
(371 — 92), foreg.s søn, var bare 4 aar, da han sammen
med broderen Gratian us kom paa tronen ved faderens
død. Han blev dræbt af Arbogast (s. d.). — V. 111 (419—
55), søn af Honorius’ feltherre Konstantins, blev 425 af
Theodosius 11 gjort til keiser over vestriget. Han førte
stadige kampe mod barbarerne (vandalerne, hunerne),
men lod sin bedste mand, hunernes overvinder Aëtius
(s. d.), dræbe. Faldt selv for morderhaand.
Valentini’t, se A n t i m o n b 1 o m s t.
Valentînus, kristelig gnostiker, f. i Ægypten, d. omkr.
160 i Rom. V. forbinder i sin lære kristelig tro med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
