Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valera y Alcalá Galiano ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1789
Valera y Alcalâ Galiano—Valg
1790
orientalsk og platonisk metafysik. Af hans forfatterskab
(homilier, breve og salmer) er kun brudstykker bevaret.
Valera y [i] Alcalâ Galiano, Juan (1824—1905),
sp. forfatter og diplomat. Hans digte staar ikke meget
høit. Det er navnlig som romanforfatter, han har vundet
ry. Hid hører «Pepita Jiménez» (1874), «Las ilusiones
del doctor Faustino», «El comendador Mendoza>, «Donna
Luz>. Desuden har han skrevet fortællinger og dialoger,
som «Asclepigenia» og «Gopa».
Valerianapræparater er fællesbenævnelse for flere
lægemidler tilberedt af valerianaroden (se
Baldrianfamilien), som indeholder æterisk olje. Denne bestaar
af ku Ivan d stoffe, corneol og sammensatte ætere af
cor-neol med myresyre, edikkesyre og valeriansyre.
Virkningen skyldes de sammensatte ætere. Valeriana var
allerede i oldtiden kjendt som et nerveberoligende
middel, og et eller andet v. er nu det første, man tyr
til mod alm. nervøsitet. I vor nugjældende norske
farmakopø er optaget spirituøse og æteriske
valeriana-draaber og valerianainfus. Da selve valerianaroden er
en let foranderlig droge, har man ad syntetisk vei
fremstillet forbindelser, der viser den samme virkning
som drogen. Af disse kan nævnes corny vol, vaiidol, valyL
Valeriansyre. Man har fire forskjellige v., der alle
har den kemiske formel C^HioOq- alm. v. eller
isopropyleddikesyre, (GH3)2GH . GH^GOOH, forekommer
i naturen i dyre- og planteriget saavel i fri tilstand som
i form af estere, bl. a. i rødderne af valeriana officinalis
og angelica archangelica, af hvilke den kan udvindes
ved kogning med soda. V. kan ogsaa fremstilles kunstig
ved oksydation af amylalkohol (s. d.). Man faar den
som en farveløs vædske af kogepunkt 175° og en
ubehagelig lidt stikkende lugt. V. har anvendelse i medicinen.
Dens estere med ætyl- og amylalkohol bruges som
frugt-essens (s. d.).
Valeriänus, Publius Licinius, romersk keiser
253—60, blev 63 aar gammel udraabt til keiser af
soldaterne. 254 tog han sin søn Gallienus til medregent
og gav ham i opdrag at verge den vestlige del af riget,
medens han selv drog mod perserne. Paa dette tog blev
han 260 slaaet og døde i fangenskab.
Valerius Flaccus, G aj us, romersk digter, d. omkr.
90 e. Kr. V. F. behandlede i et episk digt i otte bøger
sagnet om argonauterne. Digtet, hvis slutning
sandsynligvis er tabt, er en fri omdigtning efter Apollonios
Rhodio^s (s. d.).
Valerius Ma’ximus, romersk forfatter paa Tibers tid,
skrev en historisk anekdotesamling til retorisk brug:
«Factorum dictorumqae memorabilium» i ni bøger.
Valestrand, herred i Søndre Bergenhus amt, nord
for Haugesund, 58.51 km.^ med 1042 iadb. (1910);
17.97 pr. km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af
Sveio prestegjeld, omfatter den nordlige del af halvøen
mellem Bømmelfjorden i vest og Aalfjorden i øst, samt
en del af halvøen øst for Aalfjorden. Sterkt indskaaret
kyst. Lave træbare lyngheier med adskillig bebyggelse
langs kysten, særlig i den vestlige del. Af arealet
opgives 6.26 km.^ at være aker og eng, 15.10 km.^ skog,
0.83 km.^ ferskvand; resten er myr og udmark. Der er
864 maal udyrket til dyrkning skikket jord, 1901—07
nyopdyrkedes der 152 maal. Vigtigste næringsveie er
jordbrug og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives
for 1910 til 24100 kr. Antagen formue 1912 568 200 kr.,
indtægt 157 280 kr. Hovedveisforbindelse med Haugesund.
Valfarter, reiser til hellige steder, har været skik
indenfor en række religionssamfund lige fra oldtiden
(grækernes til orakelstederne, jødernes til templet,
muhammedanernes til Mekka og Medina). Som følge af
helgendyrkelsen fik de kristne lande fra middelalderen af en
stor mængde valfartssteder. Det mest berømte norske
var St. Olavs grav i Nidaros. Indenfor den katolske
kirke har v. holdt sig til denne dag (Lourdes, s. d.),
men hos protestanterne faldt de væk sammen med
helgendyrkelsen.
Valg er den politiske handling, ved hvilken en
vælger i kraft af sin stemmeret (s. d.) gjennem
op-nævnelse af en eller flere repræsentanter for sin
opfatning tilkjendegiver sin vilje angaaende de alm,
grundprinciper, efter hvilke de offentlige anliggender i stat
eller kommune skal styres. Man taler om flere
v.-systemer: direkte v. kaldes det i tilfælde, hvor den
valgberettigede personlig afgiver sin stemme paa den,
han ønsker valgt; indirekte er v., hvor de saakaldte
urvælgere stemmer paa endel personer («valgmænd»),
som faar i opdrag at udfinde og kaare dem, der skal
repræsentere vælgerne. Dette valgsystem blev hos os
afskaffet ved lov om mandtal og stortingsvalg af 29 mars
1906; det findes endnu i Preussen. Den alm., lige, direkte
og hemmelige (d. e. skriftlige) valgret er, foruden hos os,
indført i Sverige, det Tyske rige og de sydtyske
forbundsstater, Østerrige og Ungarn, Schweiz og Frankrige. I de
fleste lande opnaaes som hos os aktiv valgret, d. e.
adgang til selv at vælge, ved fyldte 25 aar, med passiv
valgret, d. e. adgangen til at blive valgt, «valgbarhed»,
først ved fyldte 30 aar. V. kan foregaa saaledes, at
vælgeren kun stemmer paa en enkelt person
(«enmands-kredse»), repræsenterende en mindre kreds, eller paa en
række personer underet, for en større kreds eller en
flerhed af kredse (listevalg). Norges valgordning,
grundloven, forudsætter tre forskjellige valgomraader:
valgsognet, valgkredsen, hvis vælgere sammen
kaarer en repræsentant, og valgdistriktet, hvortil
fordelingen af repræsentanterne for det hele land er
knyttet. Norge er delt i 46 valgdistrikter, ethveit af
disse i saa mange valgkredse, som distriktet skal vælge
repræsentanter (grl. § 59, lov af 7 april 1906). Enhver
kjøbstad og i landdistrikterne ethvert herred og ethvert
ladested med eget kommunestyre udgjør et særskilt
valgsogn; danner kjøbstad flere valgkredse, udgjør
hver kreds et valgsogn. V. foregaar paa valgtingene,
som holdes særskilt for hvert valgsogn under ledelse af
et valgstyre, bestaaende af mandtalsføreren (førerne) og
valgsognets formænd. Der stemmes direkte paa en
repræsentant og en varamand. Hvis ingen ved valget
faar absolut flertal, d. e. over halvdelen af de afgivne
og godkjendte stemmer, maa omvalg ske. Ved
omvalget er simpelt flertal, d. e. flere stemmer end det,
nogen anden valgkandidat har opnaaet, afgjørende for
v.s udfald. I tilfælde af stemmelighed foretages
lodtrækning. Ved omvalget bruges samme mandtal som
ved det oprindelige v. med de ændringer, valgstyret
maatte bestemme. Ved stortingsvalgene 1907 var der
omvalg i 75 kredse, i 1912 i 36. Omvalget er frit; de
stemmeberettigede er altsaa ikke bundet til at stemme
paa nogen af dem, som fik stemmer ved det
oprindelige V. Omvalg ansees i vort land med dets store
afstande og tungvindte samfærdsel at medføre saa mange
ulemper, at deres afskaffelse er bragt paa bane. Ved
de tyske rigsdagsvalg foregaar omvalg saaledes, at
op-naar ikke en kandidat over halvdelen af de afgivne
stemmer, foretages et nyt, engere v. mellem de to
kandidater, som har faaet flest stemmer. Medens vi i
Norge for tiden ved de statsborgerlige valg har
en-mandskredse med flertalsvalg, er forholdstalsvalg (s. d.)
med flermandskredse optaget paa høires, frisindedes
og arbeiderdemokraternes programmer, dels til
gjen-nemførelse og dels til udredning, men samtlige
foreliggende forslag herom ansaaes, af
konstitutionskomi-téen 1913 som uskikket til vedtagelse. Det er hos os
strafbart (strafl’elovens kap. 10) at søge «at skaffe sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
