Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valloner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1795
Valstad—Van Buren
1796
kaliber. Formindskelse baade i høide og bredde
op-naaes ved gjentagen v., idet arbeidsstykket mellem to
v. vrides om 90° eller ved anvendelse af et
univer-salvalseverk, hvor der er et vertikalt og et horisontalt
anordnet valsepar, som bearbeider arbeidsstykket
samtidig. Kan valsernes omdreiningsretning forandres, saa
v. kan foregaa ved arbeidsstykkets bevægelse baade
frem og tilbage, bruges betegnelsen re v e r s io n sv als
e-verk. Det samme kan opnaaes ved at anordne en
Valsning: Reversions-blokvalseverk med flytte- og
velteiiidret-ning (K) for blokkens forskyvning til nabokaliber og vridning
om 90 °.
valse i samarbeide med en overliggende og en
underliggende, triovalseverk, men arbeidsstykket maa da
løftes eller sænkes fra den nedre til den øvre
kaliberrække og omvendt. Enkelte materialer kan valses i
kold tilstand (koldvalsning), men andre, f. eks. jern og
Staal, maa opvarmes til rødglød for at blive saa
plastiske, at de kan valses. Der anvendes for v. af jern
ofte valser med stor diameter, f. eks. 0.9 m.s, og der
tiltrænges ofte drivmaskiner paa mange tusen
hestekræfter. De største valser anvendes ved v. af
panserplader og til v. af staalblokken, som den kommer fra
staalovnen (blokvalseverk).
Valstad, Ole Christensen, se Walstad, O. C.
Valstad, Otto (1862—), n. maler. V., der virkede
som folkeskolelærer indtil 1898, er som kunstner helt
autodidakt. Han har malet landskaber, men har især
vakt opmerksomhed ved en række udmerkede
portræter, af hvilke ét findes i Kunstmuseet. Han har
desuden illustreret nogle bøger og har i de senere aar
leveret dekorative udkast til tekstilarbeider.
Valsøfjorden, herred i Romsdals amt, øst for
Kristiansund, 156.33 km.2 med 1016 indb. (1910); 6.67 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af Aure
prestegjeld, er et kystdistrikt syd for Valsø- og Vinjefjorden.
Fjeldene naar høider paa nær 1000 m. (Hjelmen i syd
er 980 m.). Af arealet opgives 5.92 km.^ at være aker
og eng, 22.75 km.^ skog, 3.92 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld og myr. 1011 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 181 maal.
Vigtigste næringsveie er jordbrug og fiskeri. Flere
sagbrug, træsliberi, meieri. Antagen formue 1912 984100 kr.,
indtægt 148 100 kr. Dampskibsforb. med Kristiansund.
Val Tellïna (t. Veltlin), Italien, Addas øvre.
frugtbare dal i prov. Sondrio opover fra Comosjøen ; ca.
110000 indb. En strategisk vigtig dal, idet pasveiene
over Splügen, Stilfser Joch m. fl. munder ud i den.
Der avles vin, korn, poteter, kastanjer, der drives
kvæg-og skogstel.
Valurfossen, 350 m. høit vandfald i Veigo (eller
Eidsfjordelven), en bielv til Bjoreia, Eidsfjord herred,
Hardanger. V. opgives for tiden (1913) at reprajsentere
3850 eff. hk., der ved udbygning kan bringes op i 17500.
Valurt (Symphytum officinale), høi, statelig plante af
de rubladedes familie. Lancetformede blade, blaafiolette
blomster i en lang, i spidsen indrullet blomsterstand.
Hele planten er sterkt stivhaaret. Findes sjelden hos os.
Valu’ta (ital.) betegner : 1. Værdi, en veksels
mod-væidi, d. e. det vederlag, som ydes for en veksels
overdragelse ; 2. den i et land gjældende pengesort, landets
lovmæssige betalingsmiddel, f. eks. guld-, sølv-,
papirvaluta; 3. veksler paa fremmed mynt og udenlandske
mynter, fremmed v., for hvilken kurser noteres.
Valvation (lat., fr. évaluation), vurdering,
værdsættelse, myntvurdering, dels af fremmed mynt, naar den
skal modtages eller udbetales af offentlige kasser, dels
af landets egne mynter, naar de tillægges en anden
lovmæssig værdi end deres paalydende.
Valvationstarif, en sammenstilling af uden- og indenlandske
mynters lovmæssige valvationsværdi.
Valvær, fiskevær med post og dampskibsanløb ved
en gruppe nøgne øer og holmer vest for Melø, Rødøy
herred. Nordlands amt. I 1910 opfiskedes der 175 000
stkr. skrei af 274 fiskere.
Vamma (Vammafoss), vandfald i Glommen (6 m.),
i grænsen mellem Askim og Skiptvet herreder i
Smaa-lenenes amt. V., der er under udbygning, opgives
sammen med Vrangfoss og Trosvikfoss for tiden (1913) at
repræsentere 58 300 eff. hk. Jernbanespor op til Askim
jernbanestation.
Vampyr. 1. Se Flagermus. — 2. I sydlandsk
folketro overnaturlige væsener, som suger blodet af
mennesker.
Vampyrrokken, se Dj ævler okker.
Van. 1. Indsjø i tyrkisk Armenien, 1718 m. o. h.,
omtr. 3700 km.^ Den har intet afløb, og vandet er
bittert og udrikkeligt. Saltet (karbonater, boraks, soda)
udvindes og bruges til vask. — 2. By ved østbredden af
sjøen V. med omtr. 30 000 indb.
Van [fan], i nederlandske navne en præposition
(d. s. s. t. von), som betegner, hvorfra en person stammer.
Vanadin (kemisk tegn V, atomvegt 51.0) er et sjeldent,
graahvidt metal med meget høit smeltepunkt. Egenvegt
5.5. I naturen forekommer det hovedsagelig som salte af
van ad in syre, f. eks. vanadinblyerts, vanadinit.
Thomas-slagg forarbeides i den nyere tid paa va Had in sy re,
der i sine salte ofte ledsager forskjellige jernertser.
I kemisk henseende ligner v. meget fosfor, men har
langt mere metallisk karakter; i enkelte retninger viser
det ogsaa adskillig lighed med jern og krom. Af dets
forbindelser kan merkes vanadintriklorid, VGI3, og
vanadinoksyklorid, VOCI3. Videre oksyderne VoO.,
og VgOr, samt v a n a d i n s y r e, H3VO4, der alle henpeger
paa analogien med fosfor. Af forbindelser, der viser
elementets metalliske karakter, kan nævnes van a di
n-sulfat, Vy(SO.i.).j, der ligesom de analoge jern- og
kromforbindelser kan danne aluner med alkalisulfater. — Den
vigtigste tekniske anvendelse af v. er fremstillingen af
v a n a d i n s t a a 1, idet tilsætning af smaa mængder v. i høi
grad forbedrer staalets egenskaber.
Vanadïnforbindelser, se Vanadin.
Vanbrugh [vœnbrû], Sir John (1664—1726), eng.
digter. Han var først officer og virkede siden som arkitekt.
Efter fransk forbillede skrev han en række vittige, men
temmelig letfærdige lystspil: «The relapse, or virtue in
danger>, «The provoked wife», «The false friend» o. fl.
Van Buren [-bjûrdn], Martin (1782—1862), de
Forenede staters ottende præsident. Blev 1809 det
demokratiske partis forer og 1812 medlem af staten New Yorks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
