- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1797-1798

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vancouver ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1797

Vancouver—Vandforsyning

1798

lovgivende forsamling. 1837 præsident. V. bekjæmpede
slaveriet og opstilledes at frijordspartiet som
præsidentkandidat 1848, meo vandt ikke frem og trak sig derefter
tilbage fra det politiske liv.

Vancouver [vœnkûvd]. 1. 0 i Stillehavet paa
vestkysten af Canada (britisk Columbia), skilt fra fastlandet
ved Dronning Charlotte sund, Georgia-strædet og S.Juan
de Fuca-strædet, 470 km. lang og optil 130 km. bred,
omtr. 40 000 km.^ V. er opfyldt af fjelde (høieste top
2280 m.) og dækket af en sammenhængende naaleskog
med mange vilde dyr. Øen er rig paa mineraler
(stenkul), men den er endnu næsten uopdyrket. — 2 By
paa vestkysten af Canada, hovedstaden i britisk
Columbia, ret overfor øen V.; 100 401 indb. (1911). V. er
endepunkt for den canadiske pacificbane og er vokset
med rivende fart (i 1901 bare 26133 indb.). Canadas
tredje største indførselsby (120 mill. kr. i 1911 — 12) og
fjerde udførselsby (30 mill. kr.). Norsk konsulat.

Vand er en kemisk forbindelse af vandstof og surstof.
Det bestaar af 88.81 vegtprocent surstof og 11.19 pet.
vandstof og har formelen H2O. (Se under Kemi, bd. IV,
sp. 1075.) I ren tilstand er v. uden lugt og smag, men
ikke helt farveløst, i tykkere lag er det nemlig tydelig
blaat. Det er en slet varmeleder og leder saa godt som
ikke elektriciteten. I naturen forekommer det saavel
flydende (fire femtedele af jordoverfladen er bedækket
med flydende v.) som i fast og gasformig tilstand.
Af-kjøles det flydende v. under 0°, stivner det
krystallinsk, det fryser, og man faar is. Ved ophedning til 100°
ved 760 mm.s barometertryk gaar det over i dampform,
det koger. Er vandet ikke rent, men indeholder opløst
faste stofle, fryser det ved en lavere temperatur. V.s
egenvegt er størst ved + 4 ° C. Vegten af 1 cm.® v. ved
4° er vor vegtenhed, 1 gram. Ved overgangen til
is sker en udvidelse af ca. 9 pet. Det reneste naturlig
forekommende v. er regnvand. Selv dette indeholder
dog forskjellige forurensninger. V. er et godt
opløsningsmiddel for en mæcgde forskjellige stoffe. Faste
legemer er i almindelighed lettere opløselige i varmt end
i koldt v. og opløses under nedsættelse af temperaturen,
gasarternes opløselighed derimod aftager med stigende
temperatur. Kildevand indeholder opløst ikke saa lidet
kulsyre og luft, der betinger v.s friskhed. Koger man v.,
fordrives disse gasarter, og det faar da en flau smag.
Rindende og stillestaaende v. indeholder altid en hel del
opløste forurensninger. Kulsyreholdigt v., der rinder
gjennem kalkholdig jordbund, indeholder saaledes opløst
kulsur kalk, det kaldes «haardt» v. V., som inde^
holder større mængder salte, kaldes jnineralvand, og kan
indeholde opimod 40 pet. salte. Havvand indeholder ca.
3.5 pet. faste stoffe opløst, deraf 2.7 pet. klornatrium.

Vand benyttes i stor udstrækning i medicinske
øie-med, dels til indvendig brug, f. eks. i form af
mineralvande af forskjellig art (se Mineralvande), dels til
udvendig brug i form af afrivninger med lagener eller
haandklæder, fugtet med vand af forskjellig temperatur,
eller i form af fugtige omslag eller varme eller mere
kjølige bad. Se K o 1 d t v a n d s k u r.

Vandaks, se Aborgræs.

Vandaler, germansk folk i Schlesien (Silesia, efter
v.s stamme silingerne). Ca. aar 300 gav romerne v. land
i Pan nonien. 409 rev v. sig løs, drog med sveberne
herjende gjennem Gallien til Spanien, hvor Andalusien
menes opkaldt efter v. Trængt tilbage af vestgoter og
romere drog v. under kong Geiserik til Roms provins
Afrika 429 og indtog 439 hovedstaden Karthago. V.
plyndrede Rom 455, og som fanatiske tilhængere af
Arianer-sekten forfulgte de katolikerne blodig, deraf
« vandalisme >. Snart svandt v.s kraft ; den østromerske
feltherre Belisarius knuste deres rige 534.

Vandali’sme, hensynsløs ødelæggelse af kunstverker;
navnet er opstaaet af vandalernes herjinger.

Vandamme [vadåm], Dominique René, greve af
Hunebourg (1770—1830), fr. officer, 1793 brigadegeneral;
1799 divisionsgeneral, ud merke de sig ved Austerlitz 1805,
blev 1808 greve af Hunebourg (Elsass). Havde 1813
overkommandoen i Elb- og Weser-egnene og indtog
Hamburg. Sluttede sig i de 100 dage til Napoleon.
Deltog 1815 i kampene ved Ligny og Wawern.
Landsforvist 1815. Vendte hjem 1819.

Vandbiller, se H y d r o p h i 1 i d æ.

Vandbregner, se Bregner.

Vandbrok, se Hydrocele.

Vandbuk (cobus elipsiprymniis), antilope, noget større
og grovere bygget end kronhjort, med grov, strid
haar-klædning, alm. af en graalig sort farve med lysere bug.
Over lænderne gaar et hvidt ellipseformet baand.
Hannens horn varierer i længde fra 50 til 90 cm., er i tre
fjerdedele af længden ringlede og krummer sig først
bagover, derpaa forover i en pragtfuld bue. Hunnen
kollet. V. lever flokkevis i Syd- og Central-Afrikas
steppeskoge, sjelden langt fra vandet. Nærstaaende arter
vandbukke lever omkring Guineabugten samt i Nildalen
og Abyssinien.

Vandbuk, se Donacia.

Vandbygningskunst, den del af ingeniørvidenskaben,
som omfatter vandforsyningsanlæg og kloakanlæg,
vandrensningsanlæg, anlæg til nyttiggjøreise af vandkraft som
kraftstationer^ damme og andre
vasdragsregulerings-anlæg, kanal- og sluseanlæg, havneanlæg, kaier og dokker,
elveregulerings- og forbygningsanlæg for indvinding af
land og til beskyttelse mod oversvømmelser og
skadeflomme, vandingsanlæg og dræneringsanlæg m. v. Se
for øvrigt specialartiklerne.

Vandedderkop, se Edderkopper.

Vanderbilt [vænddbilt], amer, rigmandsslegt af
nederlandsk oprindelse ; dens fleste medlemmer har været
bosat og virket i New York. Dens grundlægger i Amerika
var Corn elius V. (1794—1877), søn af fattige forældre,
var 1817—28 dampskibsfører og blev dampskibsreder,
oprettede efter 1850 flere dampskibslinjer mellem
Amerika og Europa og eiede 1860 over 100 skibe, værd
40 mill, doll, hvorefter han med samme held kastede
sig over jernbanedrift og endte som «jernbanekonge»,
der efterlod sig 80 mill. doll. Hans ældste søn W i
1-liam Henry V. (1821—85) bragte det ligesaa vidt, saa
han gav hver af sine 8 børn 25 mill. doll, i arv. Hans
søn Cornelius II V. (1843—99) fortsatte i samme
spor og havde fra 1886 35 jernbanelinjer.

Vandervelde [fanderfélde], Emile (1866—), belg.
socialistisk politiker og forfatter. Advokat 1885, siden
1894 medlem af kammeret, hvor han er
arbeiderpartiets fører, desuden professor ved det nye universitet i
Brüssel, Vigtigste skrifter : «Les associations
professionelles d’artisans et d’ouvriers en Belgique» (2 bd.,
1891), «Le propriété foncière en Belgique» (1900), «Le
collectivisme et l’évolution industrielle» (1900), «L’exode
rural et le retour aux champs» (1903), «Le socialisme
et l’agriculture» (1906).

Vandfald, se Fos (bd. III, sp. 482).

Vandfarver, se Akvarelmaleri.

Vandforsyning, tilveiebringelse af saavel drikke- som
brugsvand. De ældste anlæg i denne hensigt var brønde og
cisterner. Vandforbruget veksler efter indvaanernes
levesæt og renslighedssans, efter omfanget af de industrielle
bedrifter og offentlige anlæg, som bruger vand (springvand,
vandingsanlæg, vand til brandslukning o. 1.) samt endelig
ogsaa efter den maade, hvorpaa vandet afgives, enten
efter fast aarspris eller efter en eller anden slags maaler.
Det samlede vandforbrug pr. individ og dag fordelt over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free