Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1805
Vandkur—Vandspirene
1806
ledes at gjennemgangen for vandet er stængt ved en
stilling af det horisontale rør, men helt aabent, naar
røret er svunget i ret vinkel til den første stilling. V.
anvendes særlig for vandtilførsel til lokomotiver.
Vandkur, se Koldtvandskur.
Vandlaas er et stængsel med vand for at hindre
gjennemgang af gaser. Som stængsel ved laag paa en
beholder dannes v. af en sluttet rende, hvori fyldes
vand og hvori kanten af laaget rager ned. I
kjøkken-vasker lader man ofte afløbsrøret rage op i en udvidelse
og dækkes af en paa ben staaende hætte, saaledes at
anordningen ikke hindrer vaskevandets afløb, men
danner V. for opadstigende kloakgaser. Istedet herfor kan man
lade kloakrøret være i bøiet form, saaledes at der i den
nedadvendte bøi altid bliver staaende vand, som stænger
og saaledes danner v. for gaserne.
Vandlilje, se Nøkkerose.
Vandlinje. 1. V. paamales gjerne finere skibe med et
én eller to tommer bredt baand af hvid eller en anden
farve, som adskiller sig fra selve skrogmalingen. V.
befinder sig som regel i vandfladen ved lastet skib. —
2. Merke i strand eller paa fjeld efter den alm.
vandstand ved indsjø eller fjord. Eftersom vandstanden
varierer, faar man høivandslinje og lavvandslinje.
Vandlopper, se Dafnier.
Vandmaaler, apparat til at angive den vandmængde,
som strømmer gjennem en vandledning. Ved mindre
ledninger maales vandmængden ved et hjul el. 1., som
er anbragt i ledningen, og for hver omdreining slipper
en bestemt vandmængde igjennem, eller ved et stempel,
som vandet bevæger frem og tilbage i en maalecylinder.
Antallet af omdreininger eller stempelslag angives ved
et tælleverk. Som v. for store rør (turbinrør o. 1.)
benyttes Woltmanns vingehjul (s. d.). Ved dette bestemmes
vandhastigheden paa en række steder og derved
middelhastigheden for det hele rørtversnit. Sidstnævnte
frem-gangsmaade benyttes ogsaa for maaling af vandføringen
i elve (se H y d r o m e t e r).
Vandmanden (Aquarius), stjernebillede i dyrekredsen
(s. d.). Grækerne saa i dette billede en fremstilling af
Deukalion, som med sin hustru Pyrrha overlevede den
thessaliske vandflod. I skuldrene sees to klare stjerner,
og til venstre for disse betegner en liden trekant det
bæger, hvorfra vandstrømmen flyder ud.
Vandmelon, se Græskarfamilien.
Vandmerke, se Papir (bd. V, sp. 1561).
Vandmidder, se Midder.
Vandnød, se Trapa natans.
Vand og brød. Fængselsstraf (s. d.) kan omsættes
til den skjærpede form, fængsel paa v. o. b , hvoraf én
dag svarer til tre dages alm. fængsel. Det kan ske ved
dommen selv eller, dog kun efter begjæring af
dom-fseldte, af paatalemyndigheden.
Vandpest (elodea canadensis) er en vandplante fra
Nordamerika med lange, tynde, linjeformede blade. Den
formeres let ved løsrevne knopper og skud; disse vokser
meget hurtig ud til nye planter og kan danne
undersjøiske enge, som er saa tætte, at de kan blive en
alvorlig hiodring for farten paa elve og kanaler. I 1836
blev den første gang seet i Europa (Irland), senere har
den spredt sig sterkt, særlig i England og Mellem Europa,
værst i Elben med bielve. I Europa findes kua
hunplanten, saa her kan den bare formere sig vegetativt.
Vandpiger, se Guldsmede.
Vandplanter (hydrofyter) er planter, som vokser i
vand og modner sine overvintringsskud under vand.
De viser morfologiske og anatomiske tilpasninger til sin
levevis: bladene er ovale eller runde flydeblade hos
mange planter fra stillestaaende vand (nøkkeroserne), eller
de kan være smale baandblade (vandaks) eller sterkt
indskaaret med smale linjeformede afsnit, gjelleblade
(hos vandsoleie); de sidste to former gjør liden
modstand mod strømmende vand. I stængler og blade
udvikles store luftkanaler, saa de flyder lettere, styrkevævet
samles ofte i midten af stængelen ; herved opnaaes større
modstand mod drag, medens modstanden mod bøining
bliver mindre, planten føier sig bedre efter bevægelsen
i vandet. — En del vandplanter er fritsvømmende, hos
os f. eks. andemad (lemna), andre er rodfaste, som
nøkke-roserne (nymphæa). Vandplanternes blomster føres mest
op til eller over overfladen af hensyn til bestøvningen,
som foregaar ved vindens eller insekters hjælp;
selvbestøvning forekommer ogsaa. Vandplanter findes
gjennem hele plantesystemet, fra de laveste encellede
flyde-organismer til høit organiserede planter.
Vandprøve brugtes i den ældre tid overfor den, der
sigtedes for troldom. Den anklagede blev bundet med
høire haand til venstre fod og venstre haand til høire
fod og med et reb om livet lagt i vandet; sank man
ikke med det samme, var man skyldig.
Vandpude, pude af kautschuk, som kan fyldes med
vand. Bruges som underlag bl. a. for at undgaa liggesaar.
Vandrefalk, se Falkeslegten.
Vandrelever, lever, som paa grund af en tøielig
forbindelse med mellemgulvet synker ned i underlivet.
Fremkalder forskjellige ulemper; næsten kun hos
kvinder, som har født.
Vandremilt, bevægelig milt, abnorm forskyvning af
milten; kan skyldes forskjellige aarsager. Forløber
tildels uden symptomer, men kan ogsaa fremkalde smerter.
Vandrende blad, se Spøgelser.
Vandrenyre, bevægelig nyre, er en nyre, som er
forskjøvet fra sit normale leie. Oftest hos kvinder, tildels
efter svangerskab. Kan fremkalde smerter o. a., men
behøver ikke at give symptomer.
Vandrerotte, d. s. s. brun rotte, se Mus.
Vand restjerne, d. s. s. planet.
Vandret, horisontal, parallel med vandoverfladen.
Vandriks, se Rikser.
Vandrotte, se Markmus.
Vandsalamander, se Halepadder.
Vandsanger, se Rørsangerslegten.
Vandski, et slags rofartøi bestaaende af to smaa, lette
pontoner forbundet med jernbeslag med sæde til en
mand, der driver fartøiet frem med en pagaiaare.
Vandskil (-skjel), de punkter eller de linjer, som
betegner grænsen mellem to elves vandtilførselsomraader. V.
hører til begge de omraader, som det skiller. I forhold til
det nærmeste lænde er v. en høidelinje, men kan dog ofte
befinde sig paa en flade; undertiden kan denne have
en betydelig udstrækning, og v. kan være vanskeligt at
bestemme. Der kan tales om kam-, dal-v. o. a.
Vandskorpioner, se Tæger.
Vandskrue er en skrue med liden gjængestigning,
men stor gjængehøide, som er anbragt i et rør eller i
en skraatgaaende, muret fordybning og kan sættes i
rotation. V. benyttes til at løfte vand, naar løftehøiden
er liden, f. eks. ved tørlægning af land eller ved
vandtilførsel til kanaler. (Se figur under art. Archimedes.)
Vandskræk, se Hundegalskab.
Vandslangen (Hydra), etca. 100° langt stjernebillede.
Fra hovedet syd for Krebsen slynger kroppen sig hen
under Løven, Jomfruen og Vegten, og halen ender ved
Skorpionens sydlige klosaks. Billedets klareste stjerne
er Alf ard, Hydras hjerte, af anden størrelse.
Vandsoleie, se Soleie.
Vandspat, se Spat.
Vandspidsmus, vandskjær, se Spidsmus.
Vandspirene (halorrhagidaceæ), tofrøbladede og
fri-kronede vandplanter med kransstillede blade og regel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
