Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1807
Vandstand—Vane
1808
mæssige, tve- eller særkjønnede, uanselige blomster i
bladhjørnerne eller i tyndtblomstrede aks. Frugten er
en to- til firedelt spaltefrugt. I Norge repræsenteret ved
hestehale og tusenblad (s. d. art.}.
Vandstand er en vandoverflades høide beregnet i
forhold til et fast nul- eller normalpunkt, som v. kan
bevæge sig op over eller ned under. Med udgangspunkt i
dette forhold taler man om høi, middels eller lav v.
(høi-vande, lavvande). Havets v. har megen betydning for
havnenes dybdeforhold og dermed for skibsfarten;
ind-sjøers og elves v. kan have betydning for industrien,
saafremt deres vandmasser passerer industrielt udnyttede
vandfald (jfr. V a s d r a g).
Vandstandsmaalîng foregaar ved hjælp af
vandstands-maalere eller mareografer, automatisk selvregistrerende
apparater, som afmerker vandstandens vekslende høide.
Det væsentligste formaal for v. er at finde
middelvandstanden i de forskjellige have for derigjennem at
bestemme jordens sfæriske form i det givne øieblik, samt
til at beregne flod og ebbe. Afstanden mellem
yderpunkterne for denne maaling kaldes
vandstands-variation.
Vandstjerne (callitriche), tofrøbladede, smaa
vandplanter med modsatte blade som hos visse arter danner
en flydende roset, hvoraf navnet. Smaa, enbo blomster
uden blomsterdække, firedelt spaltefrugt. Seks arter i
Norge, hvoraf c. verna er den alm.
Vandstof (kem. tegn H, atomvegt 1.008) (d. «brint») er
et meget udbredt og vigtigt grundstof, der i fri tilstand ved
alm. temperatur er en farveløs, brændbar gas uden lugt
og smag. V. er det letteste af alle kjendte stoffe; 1 liter
veier ved 0° og 760 mm.s tryk 0.0899 gram; v. er 14.4
gange lettere end luft. V. kan ved meget lav temperatur
fortættes til en farveløs vædske, der koger ved -r- 243°
og fryser ved -f- 257° til en sneagtig masse. Vandstofgas
er lidet opløselig i vand. Det frie v.s molekyl bestaar af
to vandstofatomer (Hg). — Forekomst. V. forekommer
i betragtelig mængde frit i de høieste luftlag, derimod
kun i meget ringe mængde i nærheden af jorden. Det
findes i store mængder i solens og andre fiksstjerners
atmosfære. I fri tilstand findes det endvidere i de gaser,
som strømmer ud af jorden i vulkanske egne og
jord-oljedistrikterne. Kemisk bundet til surstof, som vand (s. d.),
findes V. overalt i naturen. Bundet til kulstof og andre
elementer findes v. i alle planter, dyr, mennesker og i
jordsmonnet. — Fremstilling. 1. Af vand enten
ved indvirkning af lette metaller, f. eks. natrium :
2Na -f 2H2O == H2 + 2NaOH. Ellers ved elektrolyse af
vand, hvorved samtidig faaes surstof (s. d.). Store
mængder af V. faaes som biprodukt ved den elektrolytiske
fremstilling af kaliumhydroksyd (s. d.) og
natrium-hydroksyd (s. d.). 2. Af syrer ved deres indvirkning
paa forskjellige metaller, f. eks. jern, zink og magnesium;
derved dannes frit vandstof og et salt; oftest anvendes
zink og fortyndet svovlsyre: HaSO^ + Zn == ZnSO^ + H^.
— Kemisk forhold. V. er brændbart, da det ved
antændelse forbinder sig med luftens surstof til vand under
udvikling af en stor varmemængde. Blandinger af v. og
surstof er eksplosible ved antændelse (se Knaldgas).
V. forbinder sig ikke alene med frit surstof til vand,
men formaar ogsaa at danne vand med surstoffet i mange
surstofl’orbindelser (se Reduktion). Saaledes vil mange
metaloksyder ved ophedning reduceres af v. til metal;
saaledes overføres f. eks. kobberoksyd til kobber :
CuO + Ha^Gu + H^O. V. danner ogsaa kemiske
forbindelser med mange andre elementer end surstof; med
flere af disse kan forbindelsen ske direkte, saaledes med
klor og mange metaller, f. eks. kalium, natrium, kalcium
og magnesium. — Teknisk anvendelse. V. anvendes
sammen med surstof til knaldgasflamme for at opnaa
særdeles høie temperaturer, saaledes ved smeltning af
platina og ved autogen sveisning (se S vei sn ing). V.
benyttes endvidere paa grund af sin lethed til fyldning
af balloner. V. udgjør en væsentlig bestanddel af lysgas
og vandgas (henved 50 pet.). Endelig anvendes v. til at
overføre flydende fedtarter, f. eks. hvalolje, til fast fedt.
V. gaar i handelen paa staalflasker, komprimeret til ca.
100 atmosfærer.
Vandstofhyperoksyd, se Vandstofsuperoksyd.
Vandstofsuperoksyd, H^Oq. Foruden vand (s. d.)
kjendes endnu en forbindelse mellem surstof og
vandstof, nemlig v. Det er i vandfri tilstand en tyktflydende,
farveløs, tung vædske, der ved afkjøling kan bringes til
at krystallisere. I luftfortyndet rum er v. destillerbart.
V. er let opløseligt i vand. En saadan opløsning med
30 pet. H^^Og gaar i handelen under navnet perhydro 1.
V. fremstilles ved indvirkning af fortyndede syrer paa
forskjellige superoksyder. Teknisk faaes det ved at sætte
natriumsuperoksyd (el. fugtigt bariumsuperoksyd-hydrat)
til kold fortyndet svovlsyre og derpaa destillere
blandingen i vakuum: Na^O^ + H^SO^^ H^O^ + Na^SO^. V.
besidder sterkt oksyderende virkninger allerede ved alm.
temperatur, idet det gaar over til vand: H202=H20 + 0.
Det spaltes ogsaa efterhaanden af sig selv i vand og
gasformigt surstof. I vandfri tilstand kan denne proces
foregaa med eksplosionsagtig voldsomhed; i vandig
opløsning derimod gaar den rolig for sig. Den nævnte
spaltning kan i høi grad paaskyndes af katalytiske
midler, saasom platina, jernvitriol og blod. Det bruges
derfor ved retsundersøgelser til paavisning af blodflekker.
Merkværdig nok kan v. ogsaa virke reducerende lige
overfor enkelte stoffe; saaledes overføres
kaliumperman-ganat i sur opløsning til et manganosalt; sølvoksyd
overføres til sølv: Ag20 + H202 =- 2Ag + H20 + 02. V.
anvendes i vandig opløsning i medicinen og i
tandlægekunsten som antiseptisk middel; endvidere bruges det
som et virksomt og forholdsvis uskadeligt blegemiddel
for ømtaalige stoffe, som haar, fjær, silke og elfenben.
V. bruges ogsaa til restaurering af malerier, tegninger o. 1.
Vandsvulst, se Hygromer.
Vandsøilemaskine, se Vandkraft maskiner.
Vandtaarn, se Vandforsyning.
Vandturbïner, se Vandkraftmaskiner.
Vandtætte skot i skibe skal formindske faren ved
en kollision og dannes af vægge, som afdeler skibets
indre, saaledes at vand ikke kan trænge over fra en
afdeling til en anden. For at være helt sikre, maa
væggene være uden gjennemgangsaabninger. Hvor de
sidstnævnte ikke kan undgaaes, anordnes falddøre, som kan
bevæges fra dækket for stængning af aabningerne.
Vandtæt tøi kan fremstilles ved overstrygning med
en opløsning af kautschuk og guttaperka i linoljefernis
eller ved behandling med olje (se Olje kl æder) eller
med tjære. Man anvender ogsaa behandling med kemiske
vædsker, som foraarsager, at porerne mellem fibrerne
udfyldes med uopløselige forbindelser, som hindrer
vandets gjennemtrængning, f. eks. vandglasopløsning og
alunopløsning. Ved de anførte midler bliver tøiet tillige
lufttæt. Aluminiumacetat (s. d.) skal derimod gjøre
fibrerne vandskyende uden at tætte for luftgjennemgang.
Vandverk, se Vandforsyning.
Van Dyck [fan daik], se Dyck, Antonius van.
Vane [ven], Sir Henry (1613 — 62), eng. statsmand;
1640 medlem af det korte, derefter af det lange
parlament, tilhørte yderste opposition og modvirkede ethvert
kompromis med kongen. 1649—53 medlem af
stats-raadet, men ved sprængningen af rumpparlamentet
modstander af Cromwell, derfor en tid fængslet 1656. Ved
restaurationen 1660 undtaget fra den alm. amnesti og
henrettet to aar efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
