Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanellus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1811
Vannuccî—Vardar
1812
Vannucci [vanûttsi], Pietro di Christoforo, kaldt
Perugin o (1446—1523), ital. maler. Omkr. 1480 kom
han til Rom, hvor han malte fresker i det Sixtinske
kapel; af disse er bare en enkelt, «Kristus overgiver
Peter nøglerne», bevaret; de andre blev fjernet for at give
plads for Michelangelos «Dommedag». 1486 drog han
til Perugia og blev her hovedmanden for den umbriske
skole; blandt hans elever var Rafael. Hans kunst
aaben-barer nu sine bedste egenskaber; han formaar, som faa
andre malere, at skabe udtryk for religiøst sværmeri,
for andagt og inderlig hengivelse; som kolorist staar
han meget høit. Af hans staffelibilleder i olje kan
nævnes «Tronende Madonna med to hellige» og portrætet
af Francesco dell’ Opere (begge i Uffizierne i Florens),
«Korsfæstelse» og «Pietà» (akademiet smst.), «Den hellige
familie» (Louvre) og «Den hellige Bernhard» (München).
Hans mægtigste verk er fresken «Kristus paa korset» i
kirken St. Maria Maddalena i Florens. I sin seneste
periode gjentager han alene sig selv og henfalder til
ulidelig sødladenhed. [Litt.: F. Knapp, «Perugino» i
Knackfusz’ « Künstlermonographien ».]
Vannøen, 229.41 km.^ stor, bjergrig ø, nordøst for
Tromsø. V., der har en langstrakt form med
hovedretning i nord-syd, hører med en del (155.56 km.^) til
Helgøy og med en del (73.85 km.^) til Karlsøy herred.
Spredt bebyggelse langs kysten. 1910 889 mennesker i
124 huse. Vanntind i øens sydøstlige del er 1060 m.
Vanse, herred i Lister og Mandal amt, vest for
Farsund, 139.10 km.^ med 6137 indb. (1910); 47.56 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af V. prestegjeld,
omfatter den flade kyststrækning Lister med indenfor
(østenfor) liggende ikke synderlig høie lyngheier.
Bebyggelsen grupperer sig i landsbymæssige klynger. Tre
fyitaarne (Varhaug, Lister og Søndre Katland) og en
række redningsstationer. Af arealet opgives 31.71 km.^
at være aker og eng, 7.06 km.^ skog, 10.05 km.^ ferskvand;
resten er snaufjeld og myr. 12 280 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 766 maal.
Betydelige skogplantninger. Udtapning af vande.
Vigtigste næringsveie jordbrug, fiskeri og skibsfart.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 92 710 kr.
Planteskole, husmorskole, fortsættelsesskole. V.
sparebank, oprettet 1864. Antagen formue 1912 6118530 kr.,
indtægt 816 735 kr. Hovedveisforbindelse med Farsund.
Vansjø, 43 km^. stort vand, straks øst for Moss,
ligger med en del i Vaaler, en del i Raade og en del i Rygge
herreder. V. har en sterkt indskaaret kystlinje, mange
større og mindre øer og holmer. Lave, skogklædte
bredder. V., som ligger i en høide af 25 m., har g jennem
Mosselven afløb til Mossesundet ved Moss. Dybde 37 m.
Vant støtter master og stænger fra siderne;
undervant støtter undermasterne og er fast i rækken, stænge
vant mersestængerne og er fast i merset, bramvant
bramstangen og er fast i bramsaling. (Se Skib og Rig.)
Vanter, se Hansker.
Vanteskrue, en skrue, hvormed to dele af samme
taug eller to forskjellige taug skrues sammen, forat man
kan faa paalagt bændsel.
Van’t Hoff, se Hoff, J. H. van t.
Vanua Levu, se Fidsjiøerne.
Vanucci [vanûttsi], se Vannucci.
Vanved, 6.00 km.^ stor, langstrakt, flad og myrlændt
0 vest for Dønna, Herøy herred, Nordlands amt. Paa
øen boede i 1910 157 mennesker i 23 huse.
Vanære, se Ær es tab.
Vaporisation (lat.), fordampning.
Var, Frankrige, elv i Sjøalperne, munder vest for
Nizza i Middelhavet, 112 km. lang.
Var, Frankrige, depart, i Provence ved Middelhavet,
6023 km.^ 330 800 indb. (1911). Hovedstad Draguignan.
Varaldsø, herred i Søndre Bergenhus amt, i den
ytre Hardangerfjord, 81.58 km.^ med 848 indb. (1910);
10.52 pr. km.^ Herredet, som svarer til V. sogn af
Strandebarm prestegjeld, bestaar af den 45.90 km.^ store ø
Varaldsøen og fastlandet i vest. Af arealet opgives
5.10 km.^ at være aker og eng, 30.66 km.^ skog, 0.99
km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr. 2213 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes 81 maal. Vigtigste næringsvei jordbrug. Adskillig
frugtavl. Kobberforekomst. Baadbygning og bygning af
mindre seilfartøier. V. privatbank, oprettet 1906.
Antagen formue 1912 806 600 kr., indtægt 112 750 kr.
Dampskibsforbindelse med Bergen.
Varaldsøen, 45.90 km.^ stor ø i den midtre del af
Hardangerfjorden, Varaldsø herred (s. d.). Paa øen boede
i 1910 499 mennesker i 87 huse.
Varamand, nynorsk betegnelse for suppleant,
stedfortræder. Ordet vara har sin oprindelse i oldn. vari,
det, man har i beredskab for paakommende tilfælde.
Varanger sorenskriveri, tidligere tillige fogderi,
omfatter partierne omkring Varangerfjorden,
Nordvaran-ger herred paa fjordens nordside og Sydvaranger herred
paa sydsiden; 5113.47 km.^ med 6962 indb.
Varangerfjorden, ca. 100 km. lang, i mundingen ca.
60 km. bred aaben fjord i Øst-Finmarken, med retning
øst—vest. Fjorden smalner af mod bunden. Venlige,
tildels skogklædte bredder. Fra sydbredden flere mindre
florde mod syd ind i Sydvaranger (Bugøfjord^ Kjøfjord,
Bøkfjord, Jarfjord). Nordbredden er jevn. Paa nordsiden
Vadsø. Langs nordbredden hovedvei over til Tanas dalføre.
Varangerhalvøen, den store halvø mellem Tanafjord
i vest, Varangerfjorden i syd og Nordishavet i nordøst.
Jevnt stigende terræn med høider paa vel 600 m.
(Skibs-kjølen 637 m.). Naturen er gold og ensformig.
Varanïder (monitorider), familie af spaltetungede
øgler, bebor varme og sandede strøg af den gamle verden
og omfatter de største nu levende øgler. Tungen kan
strækkes langt frem og trækkes tilbage i en egen skede.
Varasdin, Kroatien. 1. Komitat. — 2. Komitatets
hovedby (magyarisk Varasd), nær Drau; 13 000 indb.
Vårhelger kaldtes Skule Baardssøns tilhængere
under hans oprør mod Haakon Haakonssøn 1239—40.
Tidligere havde v. været anvendt om en flok, som i 1190
reiste sig mod Sverre under en foregiven søn af Magnus
Erlingssøn. Navnets betydning er usikker, maaske dog
at opfatte som vargbelger, jfr. Berserker, Ulvhedner.
Varberg, Sverige, by i Halland(s Ian), ved en vik
af Kattegat; 7400 indb. Til V.s havn regnes det store,
næsten altid isfrie sund indenfor Gettarön. V. er et af
Sveriges større badesteder. V. er oprindelig bygget
omkring den sterke slotsfæstning, som forfaldt, da V. blev
svensk (fæstningen var 1305 blevet norsk og var i
unionstiden det første slot ved Kattegat).
Vardal, herred i Kristians amt, ved Gjøvik, 268.16
km.2 med 12190 indb. (1910); 20.54 pr. km.^ Herredet,
som svarer til V. prestegjeld og Gjøvik landsogn, ligger
paa Mjøsens vestside omkring Gjøvik. Mægtige
jordbrugs- og skogdistrikter i vekslende lænde. Langs
Hunns-elven en række fabriker. I nordvest naar skogaaserne
høider paa nær 700 m. (Sevalshaugen 695 m.). Af
arealet opgives 35.72 km.^ at være aker og eng, 147.44 km.^
skog, 17.86 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr.
7275 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901 — 07
nyopdyrkedes 1787 maal. Syv industrielle bedrifter
be-skjæftigede i 1909 628 arbeidere. Dygtige knivsmede.
Antagen formue 1912 6199 300 kr., indtægt 1 124 562 kr.
Gjøvikbanen passerer herredet; stationer: Breiskallen
og Nygaard.
Vardar (oldtidens Axios), Makedoniens hovedelv,
kommer fra fjeldene mellem Dibra og Tetovo-skaalen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
