Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaskebjørn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1825
Vaskebjørn—Vatsdølasaga
1826
tørret, rullet og strøget. Ved v. af uldtøi anvendes
uldtøi-sæbe, og kogning undgaaes. Ved kemisk v. anvendes
undertiden ogsaa tilsætning af petroleum og
terpentin-olje. Finere tøier, der ikke taaler sæbevask, færdige
klæder o. s. v. kan renses ved behandling med benzin.
De anbringes i et rum, hvor der stadig driver frisk
benzin ned over tøiet. Derved opløses fedtet, og støvet
kan da let fjernes ved bankning og børstning, naar tøiet
er tørt. Den urene benzin gaar til en destillationskjedel,
hvorfra benzindampene ledes til en fortætter, hvorfra
benzinen paany gaar til tøiet. I de større moderne
dampvaskerier er haandkraft erstattet af maskinkraft.
Tøiet behandles med damp, vaskes paa maskine,
fortørres i en centrifuge, passerer derpaa et tørrekammer,
som tilføres varm luft, rulles og stryges ved damphedede
valser. Flekker af blæk, maling, saft, vognsmørelse o. 1.
fjernes ved passende kemiske midler. Bagefter følger
undertiden en blegning.
Vaskebjørn (prcyon lotor), liden halvbjørn (s. d.),
ca. 65 cm. lang, graagul med sortagtigt strøg, ca. 25 cm.
lang hale. V.
lever i
Nordamerika, er et
skogdyr og
klatrer godt.
Ernærer sig af
frugter,
fugle-eg o. s. V. V.
er
eiendommelig derved,
at den mellem
forpoterne
ligesom vasker
sin føde i vand
før den spises.
Skindet
leverer et
udmer-ket pelsverk.
Vaskemaskine for tekstilvarer under fabrikationen
er enten baandvaskemaskine, hvor tøiet føres
gjennem vaskevædsken sammenfoldet i bredden derved,
at det føres gjennem en ring eller aabning i et
træstykke, eller bredvaskemaskine, hvor tøiet føres
over valser, saaledes at det under vaskningen er glat
udbredt i fuld bredde. I begge tilfælde er enderne af tøiet
syet sammen, saa vaskningen kan foregaa kontinuerlig
flere gange, og tøiet bevæges ved valsepar, som presser
den brugte vædske ud af tøiet. Afvandingen sker i
centrifuger, hvor varen enten anbringes i en gj enn
em-hullet beholder, som man lader rotere saa hurtig, at
vandet drives ud gjennem hullerne, eller (ved bred-v.)
ved at tøiet opvikles paa en gjennemhullet hul valse
og sættes i rotation. Valsen maa være hul og
gjennemhullet for at give luften adgang, saa der ikke skal blive
vakuum inde ved overfladen af valsen. V. for
klædes-vask er for det meste udført saaledes, at tøiet under
vaskningen kastes om hinanden og derved bringes til at
gnides mod hinanden. V. kan have en gjennemhullet
roterbar trommel, hvori tøiet anbringes, og som er
delvis nedsænket i vand i en beholder, som er dækket
med et laag med aftræk for damp og indrettet til at
opvarmes paa en komfyr eller forsynet med understel
for fyring. Ved omdreining af trommelen ved en vev
bliver tøiet veltet om hinanden, samtidig som vandet
bevæges ud og ind gjennem hullerne.
Vaskepulver er en blanding af sæbepulver, soda og
et eller andet blegningspulver, f. eks. perborater,
klornatron, vandglas o. s. v. Ved opløsning i vand giver
de en lud. Der drives stor svindel med disse pulvere,
der ofte indeholder værdiløse eller skadelige tilsætninger.
55 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
Vasker, se Basker.
Vasomotoriske nerver er saadanne, som forsyner
(innerverer) blodkarrenes muskelfibre. Irriteres de,
trækker muskelfibrene sig sammen, og vedkommende
organ (f. eks. huden) bliver blegt; lammes de, bliver
organet tilsvarende blodrigere.
Vaspepper, se Skedeknæ.
Vasserland, 3.56 km.^ stor, smaaknauset, langstrakt
0, øst for sydspidsen af Tjømø. Paa V. boede i 1910
486 mennesker i 118 huse. Paa øen kapelkirke.
Vasto, Italien, by i prov. Chieti, ved Adriaterhavet
og kystbanen; 10 000 indb. Fiskeri, olivenavl.
Vat er plader dannet af usammenspundne fibre af
tekstil-stoffe, mest bomuld, men ogsaa uld, haar eller silke. V.
fremstilles i særegne kardemaskiner og anvendes som
blødt, varmeisolerende mellemlæg i gangklæder,
sengetepper o. 1. For at holde de lette bomuldshaar bedre
til vatpladen overstryges denne ofte med en limopløsning.
Vaterbord, langskibsforbindelser, som lægges paa
dæksbjelkerne helt ude i skibssiden og tilklinkes
plade-klædningen. Kaldes ogsaa s kan dæk.
Vaterfast (gi. sjøudtr.) er et fartøi, naar det har saa
meget last eller ballast inde, at der ikke er fare for, at
det skal kantre under normale forhold.
Vaterpas, d. s. s. libelle (s. d.).
Vatersott, se Vattersott.
Vaterstag, en kjetting eller et staaltraadtaug mellem
stævnen og baugsprydets ydre ende og bestemt til at
støtte sprydet mod paakjendinger ovenfra.
Vatikanet, det pavelige palads i Rom.
Vatikânske koncil, romerkirkens 20 økumeniske
koncil, afholdtes 8 dec. 1869—20 okt. 1870. Koncilet
fastslog dogmet om pavens ufeilbarhed (s. d.).
Vatnajökull, en snemark i det sydøstlige Island,
ca. 8500 km.^ Dens indre er bølgeformet og varierer
i høiden fra 1400 til 2000 m. (Oræfajokull). Snegrænsen
er mod syd 900 m. og mod nord 1300 m. Der findes
flere virksomme og uddøde vulkaner. Mod syd skiller
en smal landbrem V. fra havet, og paa dens nordside
ligger Islands største lavamark (OdaSahraun).
Vatne, herred i Romsdals amt, straks øst for
Aale-sund, 136.02 km.2 med 1586 indb. (1910); 11.97 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. sogn af Skodje prestegjeld,
omfatter den østlige del af halvøen mellem Mifjorden i
nord og Grytefjorden i syd. Fra nord skjærer flere
smaafjorde omtrent ret mod syd dybt ind i halvøen.
Ikke synderlig høie, skogbare fjelde. Af arealet opgives
11.96 km.^ at være aker og eng, 10.26 km.^ skog, 4.44
km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og myr. 1332 maal
udyrket til dyrkning skikket jord; 1901 — 07
nyop-dyrkedes 291 maal. Vigtigste næringsveie er fædrift og
fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
4550 kr. Fem meierier. Antagen formue 1912 984200
kr., indtægt 212 021 kr.
Vats, herred i Stavanger amt, øst for Haugesund,
130.34 km.2 med 1078 indb. (1910); 8.68 pr. km.^ Herredet,
som svarer til V. sogn af Skjold prestegjeld, omfatter det
smaaknausede parti mellem Skjoldfjorden i vest og
Sand-eidfjorden i øst. Af arealet opgives 11.11 km.^ at være
aker og eng, 18.74 km.^ skog, 6.17 km.^ ferskvand; resten
er snaufjeld og myr, 3206 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 449 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug. Uldvarefabrik. Antagen
formue 1912 722 310 kr., indtægt 114 695 kr.
Hovedveis-forbindelse med Haugesund.
Vatsdølasaga, en islandsk ættesaga, skrevet i tiden
omkr. 1200. Emnet er fra tiden ca. 830—1013; i den
første del af sagaen foregaar handlingen i Norge, i den
sidste del i Vatsdal i Nord-Island. Sagaen er vigtig med
sine mange oplysninger om gammel skik, tro og kultus.
Vaskebjørn f prcyon lotorj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
