Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1829
Vedel—Vegard af Veradal
1830
havde været ventet fra hans haand. Sine forstudier
havde han imidlertid lagt saa bredt an, at han aldrig
kom igang med selve verket; historiografstillingen blev
derfor frataget ham 1594, og han maatte afgive
størstedelen af sine samlinger til eftermanden, Niels Krag.
1591 udkom hans berømte samling «Et hundrede
udvalgte danske viser». En ny samling, «Tragica, eller
gamle danske historiske elskovsviser», blev først trykt
længe efter hans død (1657).
Vedel, Herman Albert Gude (1875—), d.
kunstmaler, elev af Zahrtmann; særlig den italienske
renais-sances billeder har paavirket ham dybt. I 1900 vakte
han ikke liden opsigt ved billedet «En ung pige»
(Kunstmuseet, Kbh.), men først med det fortræffelige «Manden,
som river farver» (1906) blev han anerkjendt som en
af det moderne Danmarks betydeligste malere. Særlig
som portrætmaler er V. en kraft.
Vedel, Valdemar (1865—), d. litteraturhistoriker,
skrev fortællingen «Stavnsbaand» (1888), men har ellers
syslet med litteraturhistorie og litterær kulturhistorie.
1890 blev han dr. phil. for «Guldalderen i dansk
digtning»; 1895 blev V. docent i alm. litteraturhistorie
ved Kbh.s universitet og 1911 ekstraordinær professor.
Han har skrevet «Dante» (1892), «Svensk romantik» (1894),
«By og borger i middelalderen» (1901), «Helteliv» (1903),
«Ridderromantiken i fransk og tysk middelalder» (1904),
«Holger Drachmann» (1909) og «Bag klostermure» (1911).
Vedeler, Berendt Christian (1836—1909), n.
læge, væsentlig bosat i Kra. 1867—79 militærlæge. 1875
udkom hans betydeligste verk, «Lærebog om kvindens
sygdomme». Tog 1877 doktorgraden paa afhandlingen
«Retroversion og retrofleksion af den usvangre uterus».
Forøvrigt særlig bekjendt ved den (vistnok noget
overdrevne) vegt, som han tillagde gonorrhoe som aarsag til
forskjellige sygdomme hos kvinden.
Vederbug, se Id.
Vede’t (ital. vedetta\ forpost. En vedetpost bestaar
som oftest af to eller tre mand; flere indbyrdes
korresponderende poster danner en vedetkjede.
Vedro, russisk maal for flydende varer, ca. 12.3 liter.
Deles i 10 krushki.
Veen, se Hobes Venn.
Vefsen, herred i Nordlands amt omkring ladestedet
Mosjøen, 3416.73 km.^ med 4894 indb. (1910); 1.51 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. sogn af V. prestegjeld, ligger
omkring den indre del af Vefsenfjorden og det store
Vefsendalføre med sidedalene Svenningdalen og
Fiplingdalen. Omkring Vefsenfjorden og opefter hoveddalføret
veldyrkede gaarde. Hoveddalføret gjennemstrømmes af
den fiskerige elv Vefsenelven (s. d.). Mange vande. Vakre
fjeldformer, som særlig i den sydlige del (Børgefjeld)
naar betydelige høider (Kvigtind 1703 m., Løipskartind
1660 m. o. s.v.). Af arealet opgives 10.96 km.^ at være aker
og eng, 57.23 km.^ skog, 157.44 km.^ ferskvand; resten
er udmark, snaufjeld, myr og sne. 43129 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 1579
maal. Vigtigste næringsvei er fædrift og skogdrift. Flere
meierier, torvstrøfabrik, flere høvlerier og møllebrug.
Betydelige indtægter af ferskvandsfiske og jagt samt af
baadbygning. Sølv- og kobberforekomster (Svenningdalen
gruber), for tiden (1913) ingen drift. Gjennem
hovedal-føret offentlig kjørevei til Hatfjelldalen. Meieriskole og
folkehøiskole. De store skogstrækninger i Vefsens øvre
dalfører sammen med Hatfjelldalen herred udgjorde en
større del af de Haalogalandske almenninger, der i det
18 aarhundrede gik over i private hænder og i 1865
solgtes til et engelsk kompani, som drev rovhugst der
i nogle aar. Den norske stat kjøbte disse
skogstrækninger i 1900 af det engelske kompani. Antagen formue
1912 3 056 000 kr., indtægt 818 000 kr.
Vefsenelven udspringer af Majavand nær grænsen
mod Nordre Trondhjems amt og af en række vande nær
grænsen mod Sverige. Den falder ved Mosjøen ud i
bunden af Vefsenfjorden. Vasdraget bærer navnet V.
omtrent fra Hatfjelldalen kirkested. Ovenfor benævnes
den Susna eller Susendalselven. V. modtager sydfra Susna,
Fiplingdalselven, Svenningdalselven og Eitra, nordfra
modtager den Glugvasselven m. fl. og fra øst Unkerelven m. fl.
Den egentlige V. danner flere vandfald, hvoriblandt nævnes
Storfoss (5 m.), Fellingfoss (5 m.), Laksfoss (16 m.),
Fosjord-foss (4 m.) m. fl. Nedslagsdistrikt 4207 km.^ Opgives
fortiden (1913) at repræsentere 2975 eff. hk. God
Lakseelv. I 1905 nedfløtedes 5118 tylvter tømmer.
Vefsenfjorden, ca. 50 km. lang, gjennemsnitlig ca.
3 km. bred kroget fjord i Helgeland, Nordland. V.
skjærer mod nord ind mellem Tjøtta og Mindlandet,
gaar først i nordøstlig, senere i sydøstlig retning. I
fjordens midtre parti begrænses den af høie, vakkert
formede fjelde (i nordøst de Syv søstre). I den indre del,
særlig langs østbredden, veldyrkede gaarde. Ved bunden,
hvor Vefsenelven (s. d.) falder ud, ladestedet Mosjøen.
Vega, se Garcilaso de la Vega.
Vega, se Lope de Vega.
Vega, stjerne i Lyren (s. d.).
Vega, herred i Nordlands amt, nordvest for
Brønnø-sund, 147.27 km.^ med 2422 indb. (1910); 18.07 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. sogn af V. prestegjeld,
bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt nævnes Ylvingen,
Igerøen, Søla og den 116.45 km.^ store Vega. Den
sydlige og vestlige del af øen V. er bjergrig,
Vegtin-derne 797 m. Forøvrigt er øerne myrlændte,
smaa-knausede og skogbare. Kobberforekomster. Paa øen V.
boede i 1910 1707 mennesker i 292 huse. I vest og
nordvest en række fiskevær i tætte grupper af holmer
og skjær (Skjærvær, Hysvær, Bremsteinen, Mudvær m. fl ).
Af arealet opgives 8.97 km.^ at være aker og eng, 4 91 km.^
skog, 3.30 km.^ ferskvand; resten er udmark og
snaufjeld. 7522 maal udyrket, til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes der 391 maal. Vigtigste
næringsvei er fiskeri. Meieri. Jordbruget er af stigende
betydning. Udbyttet af fiskerierne var i 1910 157 870 kr.
Paa øen V. et vel udviklet veinet. Livlig
lokaldampskibsforbindelse med Brønnøsund og Sandnessjøen. Paa
sydsiden det store handelssted Rørø. V. sparebank, oprettet
1892. Antagen formue 1910 668 000 kr., indtægt 273 000 kr.
Vega, 116.45 km.^ stor ø, se under Vega herred.
Vegaarselven udspringer af det 19.37 km.^ store
Ve-gaarsvand, flyder først i sydlig retning under navn
af Hauglandselven, svinger derefter mod nordøst og
benævnes nu V. Den falder ud i SandnesQorden, straks
sydvest for Risør. Flere vandfald, hvoriblandt
Fostveit-foss (9 m.). V. opgives for tiden (1913) at repræsentere
655 eff. hk. Nedslagsdistrikt 523 km.^
Vegaarsheien, herred i Nedenes amt, nord for
Tvedestrand, 349.29 km.2 med 1705 indb. (1910); 5.31 pr. km.’’
Herredet, som svarer til V. sogn af Gjerstad prestegjeld,
er en skogbygd i kuperet lænde omkring det 19.87 km/’^
store Vegaarsvand. Af arealet opgives 5.63 km/^
at være aker og eog, 262.75 km.^ skog, 27.87 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. 4944 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 215
maal. Vigtigste næringsvei er skogbrug og fædrift. Flere
sagbrug. Amtsskole. Sparebank. Gjennem den
sydvestlige del af herredet gaar hovedveien fra Tvedestrand
til Aamli ved Arendal—Tveitsund-banen. Antagen
formue 1912 2281000 kr., indtægt 257 000 kr.
Vegaekspeditionen, se Nordenskiöld.
Vegard af Veradal, n. birkebeinerhøvding, vistnok
fra Vegard paa Inderøen, Haakon Haakonssøns
hird-mand, kaldt kongsmaag, optraadte under kongens mindre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
