Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vedel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1831
Vegard—Veie
1832
aarighed ivrig for dennes ret, paadrog sig Skules had
og blev paa hans foranstaltning dræbt paa Hinnøen.
Vegard, Lars (1880—), n. fysiker. 1908
universitetsstipendiat, 1910 amanuensis, 1913 docent ved
universitetet i Kra., har studeret i Cambridge, Leeds og
Würzburg og leveret arbeider over osmose, opløsningers teori,
elektriske udladninger i gaser, kanalstraaler m. m. Senest
har V. studeret og skrevet om nordlyset, hvis spektrum
han undersøgte under et ophold i Alten (1912).
Vegetabïler (lat.), plantestoffe; vegetabilsk, hørende
til planteriget.
Vegetabilsk krølhaar, plantetrevler af en del
palmearter, især sukkerpalmen; værdifuldt stoppemateriale.
Vegetarer (vegetarianere), tilhængere af vegetarismen.
De danner saa at sige en diætetisk sekt, der mener, at
mennesket er skabt som planteæder (tandbygning,
for-døielseskanal), og at plantekosten derfor er vor naturlige
føde. V. er ikke alle lige strenge i sit krav om, at
kosten udlukkende skal skrive sig fra planteriget. Nogle
tillader produkter, som ikke kræver dyrets død (melk
og melkeprodukter, eg og honning). De pirrende stoffe,
som kjødet indeholder (ekstraktivstoffene, se K j ø d),
øger efter deres mening trangen til nydelsesmidler og
fremmer menneskets dyriske tilbøieligheder. Andre er
strengere og forbyder al dyrisk føde. De fleste v.
forbyder ogsaa de vanlige nydelsesmidler som kaffe, te,
tobak, alkoholiske drikke og krydder. Det er ikke tvil om,
at der findes folkeslag, som udelukkende lever af
plantekost. V. i vor tid har ogsaa selv givet beviset for, at dette
er muligt. Den amerikanske fysiolog Chittenden har i den
nyere tid vist, at det af Voit opstillede daglige
eggehvide-behov for et voksent menneske, 120 gram, er overdrevent,
og at man kan klare sig med det halve; herved støttes
ogsaa i videnskabelig henseende v.s lære. Tiltrods for
sin ensidighed har vegetarismen udrettet meget godt ved
at udbrede kjendskabet til plantefødens værd og
modvirke den overdrevne brug af kjødnæring i vor tid.
Vegetarismen er ogsaa taget i lægekunstens tjeneste som
kurmiddel, idet en række sygdomme behandles diætetisk
med denne kost, ofte i særegne sanatorier.
Vegetation (lat.)^ plantevekst.
Vegetativ formering bestaar deri, at visse dele af
det ukjønnede plantelegeme skilles fra moderorganismen
og vokser ud til en hel ny plante af samme slag som
denne. Hos mange lavere planter kan det ske ved enkelte
celler (sporer af forskjellig slags), hos andre, specielt
hos de høiere planter, ved cellekomplekser: enten
tilfældig løsrevne dele (mange soppe, laver og moser) eller
specielt uddannede organer, som løg, yngleknopper,
rod-slaaende udløbere o. 1. Ved den kjønnede forplantning
blandes anlæg fra en fader- og en moder organisme, og
resultaterne for afkommet kan ikke altid beregnes paa
forhaand, ved den v. f. har man kun én organismes
anlæg at regne med, og disse bevares paa afkommet.
V. f. bruges derfor meget i havebruget og frugtavlen
(aflæggere, stiklinger, podning og okulering), hvor det
gjælder at bevare bestemte egenskaber, som ikke er
frøkonstante. Enkelte planter kan kun formeres
vegetativt (bananer, mange racer af appelsiner, jordbær m. fl.).
Vegetarianere, se Vegetarer.
Vegetere (lat.), vokse som en plante, føre et
uvirksomt og tankeløst liv.
Vegt, størrelsen af den kraft, et legeme i lufttomt
rum øver i tyngdekraftens retning mod en vandret
flade, som befinder sig i ro og som bærer legemet. V.
bestemmes ved veining (se Veieredskaber); udføres
denne med lodder, finder man umiddelbart, hvad der i
fysiken benævnes legemets masse (s.d.); legemets v. er
denne masse multipliceret med tyngdekraftens
acceleration paa stedet (se Tyngdekraft). I absolut maal
(s. d.) er vegtenheden den samme som kraftenheden,
altsaa dyn (s. d.). I det praktiske liv benyttes som
enhed vegten af masseenheden, gram, hvilket giver
anledning til mange forvekslinger. 1 gram (masse) veier
981 dyn, naar tyngdekraftens acceleration paa stedet er
981 cm. pr. sek. Man kan saaledes sige, at 1 gram
(vegt) = 981 dyn. Ved veining i luft paavirkes legemet
foruden af tyngdekraften ogsaa af opdrift (se
Hydrostatik, Aerostatik). Denne er dog i regelen saa
liden, at den i handel og vandel altid kan sættes ud af
betragtning. (Jfr. Veieredskaber.)
Vegt, specifik, se Specifik.
VegtamskviSa, se Balders drømme.
Vegtaræometer, se Flydevegt.
Vegten (Libra), stjernebillede i dyrekredsen (s. d.);
træffes af en linje fra Karlsvognen gjennem Arkturus og
kjendes paa de to stjerner af tredje størrelse, a «Zuben
el Genubi» (den sydlige klo) og ß «Zuben el Gemali» (den
nordlige klo), hvilke navne minder om den tid, da disse
stjerner henførtes til Skorpionen.
Vegtstang, ethvert legeme, som er bevægeligt omkring
et fast punkt eller en fast akse og paavirkes af kræfter.
En krafts magt til at dreie en v. om sin akse bestemmes
ved først at opløse kraften i en komponent (se Kraft),
som ligger i et plan lodret omdreiningsaksen, og en
anden, som staar lodret paa dette plan. Alene den
første kan frembringe bevægelse. Man tænker sig en
ret linje gjennem kraftens angrebspunkt og i dens
retning; den perpendikulære afstand fra aksen til denne
linje kaldes kraftens arm, og produktet af kraften
og dens arm kaldes kraftens moment eller
statiske moment. Dette danner maal for kraftens magt
til at dreie legemet. Paavirkes en v. af flere kræfter,
kan nogle ville dreie legemet til den ene kant, andre til
den modsatte; legemet vil da være i ligevegt (s. d.), hvis
summen af de førstes momenter er lig summen af de
sidstes. I maskiner og verktøi anvendes v. i stor
udstrækning (dørklinke, saks, tang, nøddeknækker, spet,
brækstang o. s. v.). Ved anvendelse af en mindre kraft
i et punkt af v. udøver man en større kraft i et andet,
eller omvendt. Men man kan med v. ligesaalidt som
med nogen anden maskine indvinde arbeide; den mindre
kraft maa arbeide over en saa meget længere strækning,
og da arbeide er lig kraft gange vei tilbagelagt i kraftens
retning, bliver kraftens og «lastens» arbeide altid lige
store. (Jfr. Archimedes.)
Vegusdal, herred i Nedenes amt, nordøst for
Kristiansand, 333.57 km.2 med 935 indb. (1910); 3.07 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. sogn af Herefoss prestegjeld,
er et indlands skogdistrikt med skogaaser paa vel 600 m.
(Himmelsyne i nord er 651 m.). Kuperet terræn, mange
vande, spredt bebyggelse. Af arealet opgives 4.18 km.^
at være aker og eng, 228.32 km.^ skog, 27.27 km.^
ferskvand; resten er udmark og snaufjeld. 5410 maal udyrket,
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes der
97 maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug og skogdrift.
Hovedvei til Evje ved Sætersdalsbanen. V. sparebank,
oprettet 1886. Antagen formue 1912 1519000 kr.,
indtægt 155 000 kr.
Vehi’kel (lat.), befordringsmiddel; redskab,
hjælpemiddel.
Vehusfoss, vandfald (21 m.) i Toke straks efter
udløbet af Totak, Vinje herred, Telemarken. Opgives
for tiden (1913) at repræsentere 840 eff. hk., der ved
regulering vil kunne bringes op i 4200 eff hk.
Vehuskjerringa, 1374 m. høit fjeld sydøst for Totak,
Vinje herred, Telemarken. Trigonometrisk punkt.
Veianlæg, se Vei væsen.
Veibred (hot.), d. s. s. groblad (s. d.).
Veie, se Vei væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
