- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1857-1858

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1857

Verk—Vermont

1858

evne for visse aar og farvande, deres bygningsmaade,
takling, drægtighed, alder, bygningssted, materialer,
dyb-gaaende, hjemsted og besigtelsesdatum m. m. Skibenes
takst indføres ikke i registeret. Foreningen har kyndige
besigtelsesmænd samt viseringsagenter i de vigtigste
havnebyer hele verden over. Viseringsagenterne er
bemyndiget til at udføre periodiske ombesigtelser samt
partielle besigteiser. Ligeledes er de bemyndiget til at
give visa paa skibenes klassifikationscertifikater
an-gaaende udførelsen af saadanne besigteiser.

Verk (med.), pus, se Materie.

Verken, hjemmevævet uldkjoletøi.

Verksleie, den juridiske betegnelse for en kontrakt,
ved hvilken den ene part (arbeideren, entreprenøren)
forpligter sig til mod aftalt vederlag at udføre et
bestemt arbeide for den anden part (arbeidsherren), f. eks.
opførelse af et hus, forfærdigelse af et møblement o. s. v.
Særlige regler for disse kontrakter findes ikke i norsk
ret, hvorfor de alm.
kontrakts-regler ogsaa her kommer til
anvendelse, undtagen hvor
særregler er givet om et
enkelt specielt forhold, f. eks.
ved fragtkontrakten.

Verksmester, den, som
forestaar og leder den
tekniske udførelse af arbeidet
i en fabrik. En v. er mere
end en alm. arbeidsformand,
idet en saadan kun
repræsenterer et arbeiderlag,
medens en V. repræsenterer den
hele fabrik og dens ledelse
ligeoverfor arbeiderne.

Verktøi er et redskab for
tildannelse af et
arbeidsstykke. v., som ved sin brug
virker direkte paa
arbeidsstykket, kan inddeles i to
grupper, de som virker ved
tryk, slag o. 1., f. eks.
hammer, saks, pudseske, og de
som bruges til at fjerne større
eller mindre partier af
arbeidsstykket i form af spaan
(spaandannende v.), f. eks.
høvel, bor, fræser; men
enkelte maa regnes til begge
grupper, f. eks. en kniv, som
kan benyttes til at fjerne spaan, men ogsaa til opdeling
ved tryk uden spaandannelse. Tillige betegnes
instrumenter for optegning paa arbeidsstykket, til maaltagning
(maale-v.) eller til fastholdelse af arbeidsstykker som v.
Har et v. flere dele, som anvendes i forskjellige øiemed,
kaldes det kombinations-v. eller universal-v., f. eks. en
øks med hammer, tang og skruejern, men saadanne er
ofte af mindre godt materiel, og kombinationen sker ofte
paa bekostning af det enkelte v.s brugbarhed.

Verktøimaskine hører til de saakaldte
arbeids-maskiner og tjener til at fastholde og bevæge et verktøi
saaledes, at et arbeidsstykke derved bearbeides paa rigtig
maade, men betegnelsen v. benyttes særlig for de maskiner,
høvelmaskine, dreierbænk, fræsemaskine etc., som
benyttes til bearbeidelse af metalliske arbeidsstykker i
mekaniske verksteder og de til træbearbeidelse. Ofte er
V. ogsaa udstyret med indretninger til at fastholde og
bevæge arbeidsstykket. Ved v. for spaandannende
verktøi skilles mellem snitbevægelse, hvorunder spaanen
fraskilles, og sidebevægelse, hvorunder verktøiet
forstilles, saa det kommer til virkning paa nye steder af

59 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.

Jan Vermeer van Delft : Ung pige med fløite

arbeidsstykket. Begge bevægelser kan udføres af
verktøiet alene, eller dels af verktøiet, dels af arbeidsstykket.
V. kan drives ved haandkraft, men drives mest ved
be-vægelsesoverføring fra en akselledning eller ved elektrisk
motor, en for hver maskine.

Verlaine [vœrlœn], Paul (1844—96), berømt fr.
digter, den ypperste blandt symbolisterne, men tilhørte
ingen skole. Han har fundet nye og fine udtryk for
det ubevidste sjæleliv, de vage følelser,
tusmørkestemningen; hans lyrik klinger undertiden næsten germansk,
kommer folkevisen nær. Han havde faaet en god
klassisk opdragelse. Hans liv var en ^ agabonderende bohems,
men med religiøs underbund. Indesperret i et belgisk
fængsel for mordforsøg paa sin unge ven, symbolisten
Rimbaud, undergik han en sterk vækkelse og fik derved
inspirationen til de skjønneste katolske digte, den franske
litteratur eier (navnlig i samlingen «Sagesse»). Andre
merkelige bind: «La bonne chanson», «Romances sans
paroles», «Amour», «Bonheur»,
«Jadis et naguère». Skrev
ogsaa en del paa prosa,
deriblandt sine «Confessions».

Vermafoss
(el.Vermedals-foss), vakkert vandfald (381m.)
i en bielv, der kommer fra
det 7 km.^ store Ver m a vand
og falder i Rauma nær
Øver-dalen kapelkirke, Grytten
herred, Romsdals amt. V.
opgives for tiden (1913) at
repræsentere 950 eff. hk.

Vermeer van Delft
[fermer fan-], Jan (1632—75),
holl. maler. Der kjendes ikke
mange billeder af V. (ialt ca.
30, landskaber og interiører),
men de viser ham som en
af den hollandske kunsts
største mestere og som en af
verdenskunstens ypperste
kolorister. Af hans verker kan
nævnes «Prospekt af Delft»
(Haag), «Kurtisane» og «Pige
som læser et brev» (Dresden),
« Pigen med perlehalsbaandet»
(Berlin) og « Pigen med
vinglasset» (Braunschweig).

Vermehren [f-], Johan
Frederik Nicolai (1823
—1910), d. maler. 1865 blev han lærer, 1873 professor
ved akademiet. Han var en stilfærdig og ypperlig
fortæller om folkets levevis («Faarehyrden paa heden»
o. m. fl.), en betydelig maler, fremragende ved sin
tegne-evne og formgivning og en søgt portrætmaler.

Vermland, se Varmland.

Vermont [vdmå’nt], en af de Forenede stater, ligger
i det nordøstlige, inde i landet op til grænsen af
Canada, omgivet af New York, Massachusetts og New
Hampshire; 24 770 km.^ med 355 956 indb. (1910). V.
er opfyldt af Green Mountains (grønne fjelde), deraf
landets (franske) navn. Vigtigste næringsveie er
jordbrug og skogdrift; landet er for en stor del dækket
af skog. Metaller er der lidet af, men der er mange
nyttige stenarter, deriblandt marmor, hvoraf V. i 1911
producerede for I2V2 mill. kr., hvilket udgjør halvparten
af hele Unionens produktion. Der er 1750 km.
jernbaner. Hovedstaden er Montpellier. — V. regnes med
til Ny-Englandsstaterne. Den blev stat 1791 og
sender to senatorer og to repræsentanter til kongressen i
Washington.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free