Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1859
Vermut—Veronal
1860
Vermut er en vin, som faaes ved at lade hvid vin
henstaa nogen tid med malurt og i tilfælde andre
krydrende stoffe.
Vernamo, se Värnamo.
Verne [værn’], Jules (1828—1905), fr. forfatter,
forsøgte sig i lystspil og operatekst, men faldt saa over i
sit rette element: romanen baseret paa naturvidenskab.
Mest berømt er hans «Jorden rundt i 80 dage>, ogsaa
dramatiseret. Han begyndte med luftfantasier («Cinq
semaines en ballon», 1863}, fortsat i «Reisen til
maa-nen». Saa beskrev han en «Reise til jordens centrum»,
saa kom «Nordpolseventyr», saa dukkede han «20 tusen
mil under havet» o. s. v.
Verne kloster, herregaard i Rygge herred,
Smaa-lenenes amt. V. k. var i den tidligere middelalder
kongs-gaard, blev senere johanniterhospital (det eneste i Norge)
og bestod som saadant til 1532, da det ophævedes. Det
indehavdes derpaa af forskjellige som kongelig forlening
indtil 1675, da det ved salg kom paa private hænder.
Omkring 1725 kom godset ved giftermaal til familien
Sibbern, som indehavde det indtil 1906, da det blev
kjøbt af den nuværende eier, Inggard Sundt fra Bergen.
— Det store jordegods er gjennem tiderne blevet
adskillig formindsket. Gaarden er nu af 65.67 skyldmarks
størrelse.
VernepHgt, den pligt en stats borgere har til at
deltage i forsvaret af fædrelandets interesser. De krav, som
stilles til den enkelte, har vekslet sterkt ned gjennem
tiderne og er fremdeles vidt forskjellige i de forskjellige
lande. I de ældste tiders store folkeopbud kunde
indkaldes enten enhver vaabenfør mand lor at afverge
fiendtlige anfald eller kun en mindre del af den
mandlige befolkning for at drage «i leding», d. e. deltage i
en forud bestemt krig. Krigstjeneste kunde ogsaa alene
være paalagt lensherre, lendemand, med en vis
væbnet styrke. Eller de krigerske foretagender udførtes
alene ved hvervede tropper, som mod betaling
frivillig gjorde krigstjeneste i en vis tid. Efterat
hverv-ningssystemet i lang tid havde været eneraadende,
indførtes i 1793 i Frankrige den almindelige v., idet
hver vaabenfør ung mand blev udskrevet til
soldatertjeneste. Andre lande fulgte efter. Dog tillodes det
senere den udskrevne i fredstid at stille en anden i sit
sted. Alene i Preussen, som indførte almindelig v. i
1813, blev stilling ikke tilladt. Efter tyskernes seier i
1870 er deres eksempel fulgt af de fleste stater.
England har dog fremdeles alene hvervede tropper, Belgien
ligesaa tildels. Fredstjenesten begynder i forskjellig alder,
20—22 aar. Den første fredstjeneste er i større arméer
sammenhængende 2 à 3, lige op til 4 aar. (Frankrige,
som indførte 2-aarig tjenestetid i 1902, har i 1913
gjen-indført 3 aar.) Senere pligtes deltagelse i flere
repeti-tionsøvelser. Den vernepligtige tilhører efter sin alder
efterhaanden forskjellige opbud, idet linjen og dens
reserve opsættes af de yngste aarsklasser, derefter
kommer landvern og landstorm. — Hos os fastsætter
allerede grundloven almindelig v., som dog først er virkelig
gjennemført ved en række love 1854, 1866, 1876, 1885
og 1897. Ifølge lov af 1910 er man tjenestepligtig fra
fyldte 18 til 55 aar, hvoraf dog den egentlige v.-tid kun
varer 20 aar, nemlig 12 i linjen og 8 i landvernet,
medens man forøvrigt tilhører krigsforsterkningen.
Udskrivningen sker i det aar, man fylder 21 aar, hvorpaa
tjenesten begynder ved det 22 aar. (Den nuværende
alder 23 aar skal sænkes efterhaanden). Eksercerpligten
se Norge, hær (sp. 1249).
Vernepligtige officerer, ulønnede officerer,
reserveofficerer, er vernpligtige borgere med en vis
høiere social dannelse, som under aftjening af
vernepligten gives en saadan militær uddannelse, at de kan
benyttes i laveste officersstilling. Med det store antal
afdelinger, som opsættes i nutidens folkehære, har nemlig
intet land raad til at have fuldt uddannede, fastlønnede
officerer i mere end en del af officersstillingerne; resten
udfyldes med v. o., hos os tillige med underofficerer.
Den v. o s uddannelse bestaar hos os efter bestaaet
artium i to maaneders vaabenøvelser og derefter ét aars
tjeneste i krigsskolens nederste afdeling. Efterat de den
paafølgende sommer har gjennemgaaet vaabenøvelserne
som sergent, sker beskikkelse til sekondløitnant. Efter
længere tids tjeneste kan de forfremmes til
premierløit-nant og endelig til ulønnet kaptein (kompanichef i
landvernet), før i tiden ogsaa til major i landstormen. I
marinen sker uddannelsen tre aar i sjøkrigsskolens
nederste afdeling.
Verner, Karl Adolf (1846—96), d. sprogforsker.
Blev 1883 docent og 1888 ekstraordinær professor i
slaviske sprog ved Kbh.s universitet. Til hans navn
knytter sig en glimrende opdagelse, den saakaldte
«Ver-ner’ske lov», der blev af uberegnelig betydning for hele
den nyere indoeuropæiske sprogforsknings udvikling.
Verneskat, en skat, som i enkelte lande paalægges
mandspersoner, der paa grund af umyndighed eller
lignende bliver frie for personlig aftjening af vernepligten,
hvis ikke vedkommende selv er erhvervsudygtig. Findes
i Frankrige, Schweiz og Østerrige-Ungarn.
Vernet [værne], fr. kunstnerfamilie, af hvis
medlemmer kan nævnes: 1. Claude Joseph V. (1712—89),
mest kjendt ved sine prospekter af franske havne, som
han malte efter opdrag af kongen (nu i marinemuseet
i Louvre). — 2. Antoine Charles Horace V. (1758
—1836), foreg.s søn, vandt under revolutionen navn som
slagmaler (slagene ved Marengo, Rivoli, Austerlitz m. fl.
i Versailles). Han har o^saa malet jagtbilleder og var en
dygtig litograf. — 3. Emile JeanHoraceV. (1789—
1863), foregs, søn, elev af faderen og David. I ham fik
Napoleonskrigene sin maler. Af hans patriotiske
slagbilleder, der skaffede ham enestaaende popularitet, kan
nævnes «Slaget ved Jemappes», «Forsvaret af
Clichy-barieren» og «Valmy». Af gribende virkning er «Napoleon
tager afsked med sin garde i Fontainebleau». Efter et
studieophold i Nord-Afrika malte han en række bibelske
billeder i moderne orientalsk kostume; høiere naaede
han i sine afrikanske dyre- og genrebilleder («LøvTjagt»,
«Slavemarked»).
Verneting (forum), det sted, hvor sag (i underretten)
maa anlægges mod en person. Regelen, hvorfra der dog
gives adskillige undtagelser, er, at i civile sager er
sagsøgtes bosted hans v., i straffesager derimod
gjer-ningsstedet.
Vernskog. Ifølge vor vernskoglov af 8 aug. 1908
forstaaes med v. den skog, som tjener til vern mod
skred og ras, elvebrud og sandflugt eller til særlig
beskyttelse for anden skog eller for bebygget land, videre
grænseskog og fjeldskog, som paa grund af sin
beliggenhed op mod høifjeldet, ud mod havet eller høit mod
nord har saa liden veksterlighed, at den skjønnes at
ville lægges øde, om den mishandles eller forhugges.
Den norske vernskoglov yder ikke eieren erstatning.
Verona, Italien, hovedstad i prov. V., ved Adige (Etsch),
55 m. o. h., ved foden af de Lessinske Alper, vigtig
fæstning (mure fra 1527), jernbaneknudepunkt; 82 000 indb.
En interessant by med vakre aabne pladse, romanske
og gotiske kirker med værdifulde kunstverker, slotte
(Scaligernes o. a.), et stort romersk amfiteater, antike
byporte (fra 265 e. Kr.). Tilvirkning af støbejernsvarer,
vaaben m^ m.
Verona! er det patentbeskyttede navn
fordiætyl-barbitursyre, som i 1903 af Emil Fischer og von
Mering blev indført i terapien som sovemiddel. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
