Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestgoter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1865
Vestgoter—Vestre Slidre
1866
Vestgoter, se Goter.
Vesti^gia te’rrent (lat., «sporene skræmmer»), citat
fra Horats’ brev I 1, 73 (fabelen om den gamle løve
i hulen, der æder alle besøgende dyr).
Vestindien, Vestindiske øer, strækker sig som
en bro mellem Nord- og Sydamerika fra Florida og
Yucatan i nord til Orinocos munding i syd. V. omfatter
mange tusen øer og falder i flere grupper, Bahamaøerne,
de Store Antiller og de Smaa Antiller; engelskmændene
deler de Smaa Antiller igjen i Leeward-, d. e. Læøerne, og
Windward-, d. e. Luvartøerne. De Store Antiller er Cuba,
Haiti, Jamaica, Portorico ; de vigtigste af de Smaa Antiller
er Guadeloupe, Martinique, Barbados, Trinidad etc.
Øerne er meget bjergfulde. Gjennem alle de Store Antiller
gaar der en vældig fjeldkjede, som synes at være en
fortsættelse af en Kerdilleraskjede i Mellemamerika
(Guatemala). Flere af de Smaa Antiller er vulkanske og har
virksomme vulkaner, som ofte har havt udbrud og
anrettet store ødelæggelser (Mont Pelé paa Martinique,
Soufrière paa St. Vincent etc.). Klimaet er tropisk, og
nedbøren er i regelen stor. Vegetationen er frodig, store
skoge dækker fjeldene, men palmer er ikke saa alm.
som paa fastlandet. Paa opdagelsens tid bestod
befolkningen af indianere (arovaker i nord, kariber i syd), men
disse er blevet næsten helt udryddet (smaa rester
tilbage paa St. Vincent). Nu bestaar befolkningen mest af
negre, dernæst af hvide (af spansk, britisk, fransk,
hollandsk, tysk og dansk oprindelse), nogle indiske kulier,
kinesere etc. Politisk bestaar V. af følgende dele : Cuba,
Haiti, den Dominikanske republik, britisk V., hvis
vigtigste øer er Jamaica, Bahamaøerne, Leev^^ardøerne,
Windwardøerne og Trinidad, fransk V. (Guadeloupe,
Martinique, St. Martin), hollandsk V. (Curaçao etc.), dansk
V. (St. Thomas, St. Croix, St. John), Portorico (tilhører
de Forenede stater). V. blev opdaget af Columbus paa
hans første reise. Han troede han var kommet til Indien
(ad vestlig vei), deraf navnet V.
Vestlandet er den sedvanlige fællesbenævnelse for
Stavanger, Nordre og Søndre Bergenhus og det sydligste
af Romsdals amter. Lister og Mandals og Nedenes amter
regnedes tidligere ogsaa med til V., men kaldes nu gjerne
med en nyere benævnelse Sørlandet (s. d.). Sidstnævnte
navn har man, væsentlig efter sproglige kjendemerker,
villet udstrække til ogsaa at omfatte det meste af
Stavanger amt (med Stavanger by), men dette har ikke trængt
igjennem. I det hele taget er grænserne for V. endnu
ikke fæstnet i den almindelige bevidsthed, og betegnelserne
bruges i de forskjellige dele af landet i en noget
forskjellig betydning.
Vestmanland, se Västmanland.
Vestmannaeyjar, øgruppe under Islands sydkyst;
kun en af øerne (Heimaey) er beboet (ca. 1300 indb.).
Øerne er meget steile og klippefulde. V.s fiskebanker
er vistnok de rigeste paa Island.
Vestmannalaget i Bergen, landets ældste maallag,
blev stiftet af Henrik Krohn (s. d.) 22 jan. 1868. Lagets
formaal er at virke for national vækkelse og folkelig
oplysning paa landsmaalets grund. 1870—79 udgav det
tidsskriftet «Fraa by og bygd» og har desuden udgivet
eller støttet udgivelsen af flere andre verker. Under
landsmaalsarbeidet har V. altid tilhørt maalfolkets
konservative fløi, d. v. s. været lidet tilbøielig til at gaa med
paa forandringer i Aasens oprindelige normalform.
Vestmarr (Vestmarar) kaldtes i ældre tid kysten
af Grenland (vest for Grenmarr, Langesundsfjorden),
indbefattende det nuværende Bamle og Sannikedal.
Jomfruland (Aur) o. fl. øer.
Vestnes, herred i Romsdals amt, syd for Molde,
158.31 km.2 med 2487 indb. (1910); 16.52 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. og Fiksdal sogne af V.
prestegjeld, ligger paa sydsiden af Moldefjorden (den
ytre Romsdalsfjord) omkr. Tommerfjorden og den ytre
del af Tresfjorden, der begge skjærer mod syd ind
mellem høie vakre fjelde (Troldtind er 1210 m.). Af arealet
opgives 17.91 km.^ et være aker og eng, 71.87 km.^ skog,
2.42 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld, myr og
udmark. 5864 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 586 maal. Vigtigste næringsvei
er jordbrug (fædrift) og fiskeri. Meieri. Flere sagbrug.
Adskillig baadbygning, hjulfabrik og snekkerfabrik. V.
staar i hovedveiforbindelse med Ørskog og Aalesund.
V. sparebank, oprettet 1863. Antagen formue 1912
1519 000 kr., indtægt 289 000 kr.
Vest-Preussen, preussisk provins, omkring Weichsels
nedre løb, fra Østersjøen (ved Danziger bugt) indover til
Polen (Drewenz), 25 555 km.^ 1 703 500 indb. ; 67 pr. km.^
Af befolkningen udgjør polaker og kassuber 570 000.
Hovednæringsvei er landbrug. Hovedstad er Danzig.
1466 blev V. polsk, 1772 preussisk. Provins 1808.
Vestre Gausdal, herred i Kristians amt, nordvest
for Lillehammer, 966.48 km.^ med 2320 indb. (1910); 2.48
pr. km.^ Herredet, som svarer til V. G. prestegjeld med
Nykirke og Svatsum sogne, ligger omkr. det dalføre, som
fører op mod Espedalsvandet ved indgangen til den
sydøstlige del af Jotunheimen. Dalen er trang med
steile sider; i vest udstrakte \idder med talrige store
sætergrænder. Fjeldene naar i Langsuen i nordvest
1516 m. Af arealet opgives 18.73 km.^ at være aker
og eng, 107.19 km.^ skog, 29.51 km.^ ferskvand; resten
er snaufjeld og udmark. 2246 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 597 maaL Vigtigste
næringsvei er fædrift. Fortrinlige beiter. Betydelige
indtægter af landliggere og turister. Nikkelforekomst.
En række sag- og møllebrug. Herredet staar ved offentlig
kjørevei i forbindelse med Lillehammer. Antagen
formue 1912 2394000 kr., indtægt 404000 kr.
Vestre Lurø, se Lurø.
Vestre Moland, herred i Nedenes amt, omkr.
Lillesand, 102.46 km.2 med 2082 indb. (1910); 24.70 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. M. sogn af V. M. prestegjeld,
er et kystdistrikt med en af talrige bugter og smaafjorde
indskaaret kyst og en række udenforliggende større og
mindre øer. Smaakuperet lænde med skogaaser paa
vel 200 m. (Hisaasen i nordøst er 242 m.), mange vande.
Af arealet opgives 6.36 km.^ at være aker og eng, 67.70
km.^ skog, 9.78 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld og
myr. 1890 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 nyopdyrkedes 126 maal. Vigtigste næringsvei
er jordbrug med havebrug, skogdrift og fiskeri. Adskillig
frugt- og bæravl. Træsliberi og kalkbrænderi. Gjennem
herredet gaar Lillesand—Flakksvandsbanen. V. M.
sparebank, oprettet 1875. Antagen formue 1912 3 082000 kr.,
indtægt 489 000 kr.
Vestre Slidre, herred i Kristians amt, øverst i
Valdres, 467.37 km.2 med 2427 indb. (1910); 5.65 pr. km.^
Herredet, som svarer til V. S. prestegjeld med Slidre,
Lomen og Røn sogne, ligger i den øvre del af Valdres
hoveddalføre omkring den lange smale Slidrefjord.
Vel-dyrkede gaarde i bakket lænde langs begge bredder af
vasdraget. Dalsiderne stiger brat op. Mange vande. I den
sydlige del høie fjelde (Nøskampen m. fl.), usikre
høideangivelser. Af arealet opgives 18.73 km.^ at være aker
og eng, 107.19 km.^ skog, 36.11 km.^ ferskvand; resten
er høifjeld, udmark og myr. 2219 maal udyrket til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 550 maal.
Vigtigste næringsvei er fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter.
Betydelige indtægter af landliggere og turister. Flere
sagbrug. Gjennem hoveddalføret hovedvei til
Lærdals-øren i Sogn (automobiltrafik). V. S. sparebank, oprettet 1860.
Antagen formue 1912 2 640 000 kr., indtægt 346 000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
