- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1875-1876

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victoria ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1875

Vidsteen- Vigeland

1876

Vidsteen, Christian Bang (1832—), n. læge og
dialektforsker, fra 1858—63 distriktslæge i Søndfjord,
1863—82 distriktslæge i Ytre Søndhordland. V. har
nedlagt et stort og betydningsfuldt arbeide i udforskningen
af de vestlandske dialekter og har om disse emner
udgivet: «Oplysninger om bygdemaalene i Søndhordland»
(1882), «Oplysningerom Vossemaalet» (1884), «Oplysninger
om bygdemaalene i Hardanger» (1885) og «Ordbog over
bygdemaalene i Søndhordland» (1900). 1907 udsendte
han en større «Dansk-norsk ordbog».

Viebig [fl-], Clara, se Cohn, Clara Viebig.

Vielse, den handling, som retslig indstifter et
egte-skab, udføres i almindelighed af en af statskirkens
prester eller af en anerkjendt menighedsforstander. Hvor
mindst den ene af parterne er udenfor statskirken, kan
borgerlig vielse (for notarius publicus) finde sted.
Spørs-maal er nu oppe i Norge, enten om at indføre borgerlig
v. (med adgang til kirkens velsignelse) eller ihvertfald
valgfrihed mellem kirkelig og borgerlig v.

Vienne [viæn], Frankrige, by i depart. Isère, ved
Rhône, 30 km. syd for Lyon; 25 000 indb. Romerske
ruiner. Vinhandel, tøi-, olje-, sæbe- og likørfabrikation.

Vienne, Haute [åt-viæn], se Haute-Vienne.

Vierlande [fir-], marsklandskab ved Elbens høire
bred ovenfor Hamburg, til hvis statsomraade det hører;
15 000 indb., antageligvis efterkommere af nederlandske
kolonister. Storartet frugt- og grøntavl, kvæg- og
fjær-fæavl. Hovedpladsen er Kirchv^ärder.

Viersen [fir-], Preussen, by i Rhinprovinsen, 10 km.
s.v. for Krefeld; 31000 indb. Tekstil- og anden industri.

Viertel [fir-], ældre maal i Norge, 7V2 pot = 7.238 1. ;
i Danmark 8 potter = 7.729 1.; ældre tysk maal af
forskjellig størrelse.

Vierwaldståttersjøen [fir-], Schweiz, mellem de fire
«Waldstätten», Uri, Schv^yz, Unterw^alden og Luzern,
437 m. o. h., 115 km.^ største dybde 214 m. Hovedtilløb
og afløb er Reuss, andre tilløb er Muota, Engelberger
Aa og Samer Aa. V. falder i flere dele, Urnersjøen,
Kûssnachter-, Luzernersjøen m. fl. I omegnen
udsigts-fjeldene Rigi, Pilatus m. fl.

Vie’ste, Italien, by i prov. Foggia, ved Adriaterhavet
yderst paa Gargano-halvøen ; 9000 indb. Oliven-og vinavl.

Viète [viæt], François (1540—1603), fr. matematiker,
raadgiver hos Henrik IV. Han kaldes i regelen V i eta.
Han har indført bogstavregning i matematiken, et vigtigt
fremskridt i aritmetikens udvikling.

Vieuxtemps [viøtå], Henri (1820—81), fr. fiolinist
og komponist, elev af Bériot og Reicha, levede omtrent
hele sit liv som reisende virtuos med afbrydelser som
keiserlig solovirtuos i St. Petersburg og professor i Brüssel.
Talrige og værdifulde kompositioner væsentlig for fiolin.

Vievand (aqua lustralis) kaldes i den katolske kirke
det indviede med salt blandede vand, der som symbol paa
aandelig renselse bruges dels ved liturgiske handlinger,
dels til privatbrug, idet kirkegjængerne væder fingrene
dermeJ og korser panden. Derfor er vievandsbækkener
opstillet indenfor indgangen til enhver katolsk kirke.

Viftepalme er fællesbenævnelse for alle dyrkede
palmer med vifteformede blade.

Vifter, gjenstande af tynde flader af plantestof eller
ben, af skind eller fjær til at sætte luften i bevægelse
for derved at skaffe kjøling. V. har været i brug fra
de ældste tider, og gjennem billedfremstillinger kan vi
følge deres meget skiftende form. Oldtidens østerlandske
V. var palmetformede, i det gamle Grækenland brugtes
paafuglhalen som v., og i 15 aarii. havde de form som
et flag, hvis stang ofte var saa lang, at den kunde benyttes
som spaserstok. Fra 16 aarh. er v. til at folde sammen.
Under rokokoen smykkedes v. af tideas bedste kunstnere;
V. fra empiretiden er derimod af mindre interesse, medens

de igjen kom paa moden og fik kunstindustriel interesse
i aarene efter 1830. V. har til sine tider ogsaa havt
liturgisk anvendelse, og endnu i vore dage viftes paven
med to store fjærvifter, naar han bæres i processionerne.

Vig, Lars Larsen (1845—), n. missionær, udsendtes
1874 til Madagaskars indland. Bestyrede omtrent hele
tiden fra 1875—1902 Masinandraina station og var
bestyrer af en lærerskole der. V. er uden tvil den største
kjender af den madagassiske religion, seder, skikke o. s.v.
Han har skrevet en verdenshistorie paa gassisk og paa
norsk et par bøger og talrige artikler om Madagaskar.

Vig, Ole (1824—57), n. folkeoplysningsskribent. V.s
forældre var fattige husmandsfolk, men da hans
ualmindelige evner tidlig vakte opmerksomhed, kom han
1841 ved hjælp af et offentligt laan ind paa Klæbu
seminarium, hvorfra han 1843 udeksamineredes med bedste
karakter. 1 de følgende aar virkede han som lærer,
fra 1845 i Kristiansund, og var desuden ivrig for at faa
oprettet lærer- og missionsforeninger. 1 denne sin
skole-lærertid var det ogsaa han lærte Grundtvigs skrifter at
kjende, og læsningen af dem fik bestemmende indflydelse
paa hans livssyn og
virksomhed. 1850 blev han
af det nystiftede Selskab

til folkeoplysningens
fremme tilbudt
redaktionen af selskabets
tidsskrift «Folkevennen» og
drog til Kra. 1
«Folkevennen» udfoldede han et
omfattende
folkeopdra-gende og folkeoplysende
forfatterskab af
vidtrækkende betydning,
ligesom han ogsaa ved sine
sjeldne personlige
egenskaber øvede en
vækkende indflydelse i vide
kredse. Han staar i det
hele taget som en af det
norske
folkeoplysnings-arbeides bedste mænd.
1 bogform udgav han
bl. a. «Liv i Norge» (1851), «Norske bondeblomster.
Poetiske forsøg» (samme aar) og «Norges historie indtil
Harald Haarfager» (1857). [Litt.: «Enkelte af O. V.s
arbeider», udgivet med biografi ved O. Arvesen (1859).]

Vigée-Lebrun [vizé-løbrø], se Lebrun.

Vigeland, Adolf Gustav (1869—), n. billedhugger.
Fik sin første undervisning hos Bergslien og Skeibrok i
Kra., arbeidede senere et aars tid paa Bissens atelier i
Kbh., men har forøvrigt mest uddannet sig paa egen
haand, har opholdt sig i Berlin 1895, har besøgt
Florens, Rom, Paris o. s. v. Hans første arbeide, et relief
med motiv fra «Iliaden», viser paavirkning fra Thorvaldsen,
men alle hans senere arbeider viser en udpræget
personlig stil, der i sin livfalde, impressionistiske
overfladebehandling kan erindre om Rodin. Hvis nogen kunstner
kan siges at have paavirket ham, maa det være
Dona-tello. Hans første større verk er gruppen «Forbandet»
(1891—82, Kunstmuseet i Kra.), der allerede har den
sterkt sjælelige stemning, der præger hele hans kunst.
Fra 1892 er ogsaa den enkle ungpigestatue (Kunstmuseet,
Kra.). Fra disse aar er videre flere smaa relieffer som
«Gud skaber dyrene» (Kunstmuseet, Kra.) og en række
smaagrupper, hvor han behandler det motiv, der senere
er det alt overveiende i hans kunst: mand og kvinde.
Disse arbeider er fyldt af den intense lidenskab, der
dirrer gjennem alle hans arbeider; i uendelig rigdom
varieres her kj ærligheden og fortvilelsen; gjennem det

Ole Vig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/1000.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free