Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigeland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1877
Vigeland—Vigmostad
1878
hele gaar en dybt pessimistisk livsbetragtning. V.s kunst
virker altid sterkt fantasifald og digterisk; det rolig
statuariske har først i den senere tid interesseret ham.
Hovedverket fra ungdomstiden er det store broncerelief
«Helvede» (1894, omarbeidet 1897, Kunstmuseet i Kra.),
det viser en tronende, grublende satanasfigur, omgivet
af en kaotisk menneskestrøm. Af grupperne «Mand og
kvinde» skriver en række sig fra de nærmest følgende
aar, saaledes «Manden med kvinden i favn> (1897, senere
variation i fuld størrelse i Kunstmuseet, Kra.)- Videre
maa nævnes «Eremitten» (1898) og «Tiggerne» (1899),
begge i Kunstmuseet, Kra. De første af hans
overordentlig karakterfulde portrætbuster skriver sig ogsaa
fra denne tid: Emmanuel Vigeland og det eiendommelige
reliefportræt af Sigbjørn Obstfelder (begge 1896). Af
hans senere portrætbuster
kan nævnes Ibsen,
Bjørnson, Jonas Lie, Garborg,
Hamsun, Gunnar Heiberg,
Sophus Bugge og Oscar II;
de fleste af dem findes i
Kunstmuseet, Kra., og
skriver sig fra tiden 1900—05.
Ved denne tid begynder
V. ogsaa at beskjæftige sig
med større monumentale
opgaver; fra 1902 er
udkastet til et hovedverk som
monumentet over
matematikeren Abel (afsløret i Kra.
1908), der symbolsk viser
det menneskelige genis flugt
gjennem verdensrummet;
det fremstiller en ung,
nøgen mandsskikkelse, baaret
af to menneskefigurer. I
1906 udstillede V. modellen
til sit hovedverk, den
kolossale fontæne, der nu er
under udførelse for at
opstilles i Kra. Midtgruppen
dannes af nøgne mænd,
der bærer en skaal; langs
bassinets rand er placeret
20 trægrupper med nøgne
menneskefigurer mellem
grenene; langs yderkanten
endelig en række relieffer.
Fontænen bliver med sin
rigdom af de forskjelligste
motiver et af de største
monumentale arbeider, vor tid har frembragt. Videre
maa nævnes statuerne over Wergeland (Kristiansand,
afsløret 1908) og over Nordraak og Camilla Collett
(begge i Kra. og afsløret 1911). De to sidste er
omgivet af eiendommelige smedejernsgittere efter V.s
tegning. Under arbeide er en rytterstatue af Roosevelt
for byen Fargo i U. S. A. Af udkast til monumenter
maa fremhæves de over Henrik Ibsen og Petter Dass
(Kunstmuseet i Kra.). I 1912 udstilledes en nøgen,
sterkt bevæget Beethovenfigur og to interessante
marmorarbeider, «Mor og barn» og «Kvindetorso», der viser en
større interesse for plastisk skjøn form, end man hidtil
har kunnet spore i hans arbeider. — Helt udenfor
rækken af V.s andre verker staar hans udmerkede
arbeider for Trondhjems domkirke (ca. 1900), krucifiks og
helgenfigurer for korbuen, vandspyere etc., der viser, at
han ogsaa kan gaa ind i en ham fremmed form som
den gotiske, uden at hans kunst derfor bliver skematisk
og mindre personlig.
Vigeland, Emmanuel (1875—), n. maler, elev af
Kunst- og haandverksskolen i Kra., af Krøyer i Kbh. og
Gormon i Paris. Han debuterede 1897 paa statens
udstilling med «Adam og Eva» og fortsatte i de nærmest
følgende aar med en række symboliserende malerier:
«Kampen om kvinden», «Et menneskepar»,
«Dommedag», «Vita». 1904 deltog han med et par fresker i
udsmykningen af det nye raadhus i Kbh. Efter en
studiereise til Italien og det Hellige land (1905) har V.
omtrent udelukkende dyrket freskomaleriet, særlig det
religiøse. Hans hovedverker er udsmykningen af
Vaaler-engens kirke i Kra. og krematoriet paa Vestre gravlund,
desuden deltog han i konkurrancen om vægbilleder til
universitetets aula (1909—11). Glasmalerierne i Vor
Frelsers kirke i Kra. skyldes ogsaa ham.
Vigelandsfoss,
vandfald (16 m.) i Ottra, straks
syd for Vennesla kirke.
Opgives for tiden (1913) at
repræsentere 4800 eff. hk.,
der ved udbygning vil
kunne bringes op i 12800.
Ved fossen V. brug.
Vigelfjeld, 1582 m. høit
fjeld øst for Røros i
grænsen mod Sverige, Søndre
Trondhjems amt.
Vigevano, Italien, by i
prov. Pavia, ved jernbanen
Milano—Mortara, nær
Tici-nos høire bred ; 15 600 indb.
Vigfusson,
Gu5bran-dur (1827—89), isl. filolog,
studerede klassisk og
nordisk filologi i Kbh., men
tog aldrig eksamen. 1854
—55 skrev V. «Um ti’matal
1 islendinga sögum i
forn-old», der behandler
tidsregningen i de islandske
sagaer og maa siges at være
et grundlæggende arbeide
paa sit omraade. V. var
1856—66 stipendiarius
ar-namagnaeanus og udgav en
mængde oldskrifter,
hvorved han lagde fremragende
evner som haandskriftlæser
for dagen. 1864 kaldtes V.
til England for at fuldføre
R. Cleasbys «An
Icelandic-English dictionary» (1869—74); V. blev i Oxford til sin
død; 1884 professor der. I England udgav han
forskjellige sagaverker, saaledes 1878 «Sturlungasaga» I og II
og 1883 «Corpus poeticum boreale».
Vigilie (eg. vaagenat) kaldtes den nattefest, der gik
foran de kristelige hovedhøitider, særlig paasken. Den
er maaske en tilbagebleven rest af, at de gamle kristne
gudstjenester fandt sted om natten før daggry.
Vigilius, pave 537—55. Hans navn er knyttet til
«Trekapitelstriden», der fik sin afslutning paa det femte
alm. koncil i Konstantinopel 553.
Vigmostad, herred i Lister og Mandal amt, n.v. for
Mandal, 83.66 km.^ med 794 indb. (1910); 11.60 pr. km.’^
Herredet, som svarer til V. sogn af Nordre Undal
prestegjeld, er et indlandsdistrikt omkring Undalselven.
Dal-bunden er flad med veldyrkede gaarde i klynger.
Dal-siderne tildels bratte. Mange gaarde indefter heierne
paa begge sider af dalføret. Opgaver over fordelingen
af aker og eng foreligger ikke for dette herred, der før
Adolf Gustav Vigeland: Abel-monumentet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
