Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindhyafjeldene ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1895
Vîngnes—Vinkel
1896
Vîngnes, den bydel af Lillehammer, som ligger paa
Mjøsens vestside. Se Lillehammer.
Vingolf (d. e, vinhallen), i nordisk mytologi en af
gudeboligerne; skildres snart som opholdssted for
gudinderne, snart som tumleplads for de faldne krigere.
Vingulmark var i den ældste middelalder fællesnavn
for landstrækningen fra Svinesund til henimod Lier,
svarende til det nuværende Smaalenenes amt, Akers og
Follos fogderi af Akershus amt samt Hurum og Røken
af Buskeruds amt.
Vinje, Aasmund Halvorsen (1851—), n. politiker
og embedsmand. Udgik fra Stord seminar 1871; blev
lærer, 1876—81 amtskolelærer i Hardanger, fra 1881 i
Kopervik, hvor han tillige var kirkesanger og 1884—92
skolebestyrer, fra 1892 lensmand og magistrat i
Skudeneshavn. Medlem af alle storting 1886—1905 for Stavanger
amt, fra 1903 præsident i lagtinget. Fra 11 mars 1905
indtil høsten 1906 landbrugsminister i Chr. Michelsens
regjering. Siden jan. 1907 toldkasserer i Drammen.
Vinje, Aasmund Olafs en (1818—70), n. digter,
f. i Vinje i Telemarken, d. i Gran paa Hadeland.
Forældrene var fattige husmandsfolk, saa han havde i
barndommen liden leilighed
til at følge sin læselyst.
Efter konfirmationen gik
han en kort tid paa
Kviteseid
hjælpeseminarium, og 18 aar gammel
blev han
omgangsskolelærer i hjembygden.
Lønnen var 13 spd. om aaret,
og for at skjøde paa den
maatte han ved siden af
drive med gaardsarbeide, [-træskolaging,brændevins-brænding-]
{+træskolaging,brændevins-
brænding+} o. a. Efter 5
aars skolemestertid havde
han sparet sammen 100
spd. og drog nu til Asker
seminarium, hvorfra han
1843 blev udeksamineret
med karakteren
«udmer-ket godt». 1844 fik han
en timelærerpost ved
Mandals borgerskole, og her var han, til han blev opsagt
1848. Ved siden af skolelærergjerningen var han i denne
tid optaget med mangehaande praktiske gjøremaal og
læste desuden en hel del, mest filosofi. Her kom han
ogsaa i forbindelse med Søren Jaabæk, som vakte hans
interesse for en national og demokratisk
oppositionspolitik. 1848 drog han til Kra. for at blive student,
han kom ind paa Heltbergs bekjendte skole og tog artium
1850. Han valgte det juridiske studium og blev
kandidat 1856, hvorefter han lod sig autorisere som
overretssagfører. Hans juridiske virksomhed indskrænkede sig
dog til, at han i et par aar efter sin eksamen var ansat
paa et advokatkontor. Allerede i sin studentertid havde
han udfoldet en omfangsrig journalistisk virksomhed.
Han skrev i « Morgenbladet > under Stabelis (s. d.)
redaktion ; sammen med P. Botten-Hansen (s. d.) og Henrik
Ibsen (s. d.) udgav han fra 1851 et satirisk ugeblad
«Andhrimner», som nærmest var en efterligning af
Goldschmidts berømte «Corsaren», var medarbeider i
arbeider-bevægelsens organer «Folkets røst» og «Tiden» og var
endelig 1851—58 kristianiakorrespondent for «Drammens
tidende>. Hans breve hid vakte baade opsigt og ikke
saa lidet indignation ved sit vid og sin hensynsløshed.
Samtidig begyndte han at vinde navn som
leiligheds-digter og festtaler; som digter er han i denne tid
famlende og usikker, og det lykkes ham især ikke at
Aasmund Olafsen Vinje.
finde sig helt til rette med det norsk-danske skriftsprog.
Han forsøger at fornorske det, men uden smag eller
plan. Først da han 1858 slutter sig til Ivar Aasens
landsmaalsform, som han dog behandler meget frit,
finder han det naturlige sproglige udtryk for sit
egenartede journalistiske og digteriske talent. Samtidig
begyndte han at udgive landsmaalsugebladet «Dølen» (s. d.),
som han med flere afbrydelser og høist uregelmæssig
holdt igang lige til sin død. «Dølen» ligner intet andet
blad. Den var et tro afbillede af V.s egen geniale og
ekscentriske personlighed, fuld af vid og ironi, af
hensynsløs spot, af tvil og tungsind, et uendelig skiftende
spil af stemninger. 1861 udgav V. sin første bog
«Ferda-minni fraa sumaren 1860>, en række ypperlige
skildringer, der betegner et afgjort brud med
bonderoman-tiken, 1863 kom hans omfangsrige «Diktsamling», 1866
den episke digtning «Storegut», der er bygget over sagn
fra hans hjembygd, og endelig 1867 «Blandkorn», en
samling digte og prosastykker. Som digter er V.
udpræget lyriker, og som saadan, i sin folkelige digtning,
i sin naturpoesi og som tolker af sin egen merkelige
personligheds rige stemningsliv, en af vor litteraturs
største. Hele denne omfangsrige og yderst værdifulde
produktion bragte dog sin forfatter et kummerligt
økonomisk udbytte, og V. led mange gange ligefrem nød.
Den eneste offentlige understøttelse han fik var (1860)
et reisestipendium paa 1000 kr. til at studere engelske
rets- og samfundsforhold. Sine iagttagelser fra denne
reise nedlagde han i «A norseman’s views of Britain and
the British» (Edinburgh 1863; norsk overs. «Bretland
og britarne», 1873). 1865 fik han endelig en stilling
som ekstraskriver i justitsdepartementet, men han mistede
den igjen allerede 1868 paa grund af sine angreb paa
regjeringens amalgamistiske unionspolitik. 1869 var der
forslag oppe om at bevilge ham digtergage, men
stortinget tog ikke engang forslaget under behandling. 1873
blev der ved folkesubskription reist et mindesmerke paa
hans grav. [Litt.: «Skrifter i utval» (6 bd., 1883—90);
et mindre udvalg «Dikt og prosaskrifter» (1903); V.Vislie,
«A. O. Vinje» (1890); H. Koht, «A. O. V. Stutt
livsskildring (1909).]
Vinje, herred i Bratsberg amt, vestligst i
Telemarken, 1215.87 km.^ med 1630 indb. (1910); 1.40 pr.
km.^ Herredet, som svarer til V. prestegjeld med V.,
Nesland og Grungedal sogne, er et fjelddistrikt,
nordvestligst i Telemarken. I vest gaar herredet over i
Haukeli-fjeldene og Hardangerviddens høifjeldstrakter.
Vasdals-eggen i vest 1657 m. Gjennem herredet hovedveien over
Haukeli til Odda i Hardanger og til Nesflaten i Suldal
(automobil). Langs denne rute en række hoteller
(Grungedal, Rui, Haukeligrænd, Botnen, Vaagsli,
Haukeli-sæter). Af arealet opgives 11.92 km.^ at være aker og
eng, 190.51 km.^ skog, 60.20 km.^ ferskvand; resten er
udmark, myr og snaufjeld. 3540 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 327 maal.
Vigtigste næringsvei er fædrift og skogbrug. Fortrinlige
fjeldbeiter. Betydelige indtægter af turisttrafiken samt
af jagt og fiskeri. V. sparebank, oprettet 1910, V.
privatbank, oprettet 1904. Antagen formue 1912 1903000 kr.,
indtægt 341000 kr.
Vinjefjorden, ca. 20 km. lang smal fjord, skjærer i
østlig retning ind i Aure og Hevne herreder i grænsen
mellem Romsdals og Søndre Trondhjems amter. Ved
bunden Vinjeøren, tæt bebygget strøg.
Vinkel (mat.). To rette linjer, som gaar ud fra et
punkt, danner en v.; linjerne kaldes vinkelens ben, og
punktet dens toppunkt. V. kan tænkes fremkommet
derved, at det ene ben er dreiet ud fra det andet, idet.
toppunktet ligger stille. Fortsættes dreiningen, til benet
kommer tilbage til sin udgangsstilling, faar man et helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
