Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinkelhake ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1899
Vinrankefamilien —Vinterkarse
1900
bl. a. i Schweiz’ pælebygninger. Andre mener, at
plantens stamform er en i Armenien og naboegne voksende
art. Af de andre arter v. kan nævnes de
nordamerikanske V. labrusca, v. æstivalis, v. montana og v. riparia,
der alle dyrkes, ligesom den asiatisk europæiske v.
rum-phii og den før nævnte v. silvestris. Ved krydsninger
mellem disse arter og den egte v. er der fremstaaet
talrige værdifulde kulturformer. Andre sorter er
fremstaaet ved udvalg. 1 Syd-Europa foregaar vindyrkningen
i løvsale, «loggiaer», eller som espalier, hvor v. er høie.
I Mellem-Europa derimod dyrkes v. paa «vinbjerge»,
d. e. sydskraaninger med jevn overflade; her plantes
der vinrankestiklinger i regelmæssige rækker, og de
opvoksende planter bindes op til 1 à 2 m. høie stænger og
beskjæres til disses høide. Vindruerne anvendes først
og fremst til vin (s. d.). En mængde druer nydes ogsaa
friske, saavel i hjemlandet som i de lande, hvortil de
forsendes. Og endelig tørres druerne til rosiner (s. d.)
og korinter (s. d.). Af v.s fiender inden dyre- og
planteverdenen kan nævnes vi ni us (s. d.) og en sop,
v.s meldug (oidium tuckeri).
Vinrankefamiiien (vitaceæ, ampelidaceæ), frikronet
tofrøbladet plantefamilie, bestaaende af træagtige vekster,
som klatrer ved ranker, der sidder ret overfor de spredte
og stilkede blade. Bladpladen er haandnervet og har
mere eller mindre dybe indsnit i randen.
Blomsterstandene er sammensatte og sidder lige overfor bladene. De
smaa grønlige blomster er fire- til femtallige, kronbladene
hænger sammen med spidsen, men er skilt ad ved
grunden og falder af som en hætte. Frugten er et
kuglerundt eller aflangt bær med faa frø. 500 arter i varme
og varmt tempererede egne. Kun vinranken (s.d.)
har betydning for mennesket.
Vinskat er enten indførselstold af udenlandsk eller
indenlandsk forbrugsafgift af vin produceret i landet selv.
Denne afgift kan beregnes af det med vinstokke
beplantede areal eller af det færdige produkt. Eti (meget
lav) v. kjendes i flere tyske stater, dels i form af en
produktions , dels i form af en skjænknings- eller
for-sendelsesafgift. I Frankrige afkræves producenten en
v. af frc. 1.50 pr. 100 liter. I Norge er vintolden ved
deklaration med Frankrige af 20 feb. 1909 (den meget
omdiskuterede saakaldte « vintraktat >), tiltraadt ogsaa af
og med Spanien 11 mars s. a., bunden til en
indførselstold af kr. 1.50 pr. liter mousserende vin (champagne)
og kr. 0.70 pr. liter for «anden» vin, naar denne
indføres paa flasker, til 34V2 øre pr. kg. af vin af
alkoholstyrke til og med 14 pet. indført paa fad eller i krukker.
Vinsnegl, se Snegle.
Vinsnes, Hanna Olava, seWinsnes, Hanna Olava.
Vinsnes, Johan Frederik (1866—), n. forf., blev
uddannet som farmaceut og i 1912 udnævnt til apoteker.
I midten af 1890-aarene optraadte V. som skjønlitterær
forfatter med et lidet bind «Eventyr og stemninger»,
hvorefter fulgte et par fortællinger, «En flygtning»,
«Blind» og digtsamlingen «Kvad>. Større originalitet
lagde V. for dagen i skuespillet «Wurm». Hans
betydeligste arbeide er den lille roman «Overretssagføreren»
(1907). V. har siden udgivet den historiske fortælling
«Speilet» samt «Johannes og Helene», en skildring fra
oldkristendommens tid.
Vinsten, KG4H50g, cremor tartari, tartarus, surt
vinsurt kali, er meget udbredt i planteriget og forekommer
navnlig i druesaften, hvoraf den udskiller sig ved vinens
gjæring. Den raa v, renses ved omkrystallisation. Hvidt
krystalpulver, meget tungt opløseligt i koldt vand,
uopløseligt i alkohol. Anvendes meget som beis i farverierne,
til fremstilling af almindelig vinsyre (s. d.), til
forsølvning og fortinning, som bestanddel af bagepulver og i
medicinen.
Vinsten el. tandsten, en haard masse, som afsætter
sig paa tænderne, naar disse ikke holdes rene. V. dannes
ved et nedslag fra spyttet og bestaar hovedsagelig af
kulsur kalk.
Vinstok, se Vinranke.
Vinstra, bielv til Gudbrandsdalslaagen, udspringer af
Bygdin, g j en nem strømmer det 25 km.-store Vinstervand
(eller Strømvand) i den sydøstlige del af Jotunheimen,
flyder mod nord og forener sig straks vest for indsjøen
Olstappen med Hinøgla, der kommer fra Sikkilsdals- og
Heimdalsvandene, fortsætter i nordøstlig, senere østlig
retning gjennem den trange Kviknedal og falder ved
Nordre Fron kirke i Gudbrandsdalslaagen. V. danner flere
stryk og vandfald, hvoriblandt nævnes Vinster foss
(28 m.), Kampfoss (42 m.) og Vinsterbrofoss (14 m ).
V. opgives for tiden (1913) at repræsentere 3564 etï. hk.
V. og dens vande er fiskerige. Nedslagsdistrikt 1608 km.^
Vinsyre, (CH(0H)C0.,H)2. Man kjender i
overensstemmelse med de stereokemiske teorier fire forskjellige v.,
der væsentlig adskiller sig fra hverandre ved sit forhold
til polariseret lys (se Optisk aktivitet og
Stereokemi), Disse er: 1. Alm. v., der er høiredreiende.
2. Venstredreiende v. 3. D r u e s y r e, racemisk v.,
optisk inaktiv, men spaltbar i de to ovennævnte aktive v.
4. M e s o v i n s y r e, optisk inaktiv og uspaltbar, hvilket
forklares ved intramolekylar kompensation. Den
høiredreiende v. og druesyren forekommer i planteriget; af
disse kan de to andre fremstilles. Blot den
høiredreiende v. har praktisk betydning. Den fremstilles af
vinsten, cremor tartari (s. d.) eller af gjærbermen ved
vinfabrikationen, danner gjennemsigtige monokline
prismer med smeltepunkt 170° og har en sterk og ren sur
smag. Let opløselig i vand og alkohol. Anvendes
meget i farverierne som beis. Bruges ogsaa som
bestanddel af bruspulver og i medicinen. Af dens salte,
tartraterne, er foruden vinsten særlig at merke
bræk-vinsten (s. d.) og seignettesalt (s. d.).
Vinter begynder efter astronomisk sprogbrug i det
nordlige tempererede belte med solens indtræden i
Stenbukkens tegn (21 dec.) og ender med dens indtræden i
Væderens tegn (21 mars). For sydhalvkuglen varer v.
fra 21 juni—23 sep. (se Aarstider).
Vintergjæk (bot.), d. navn, se Sneklokke.
Vintergrøn, vettergrode (pijrola el. pirolay,
fler-aarige og vintergrønne urter med oftest helrandede blade,
der gjerne er samlet i roset ved stængelens grund,
blomsterne er temmelig store og hos de fleste hvide, alm.
i klase, sjelden enlige eller i halvskjerm. I Norge syv
arter, hvoraf de tre forekommer over saa godt som hele
landet; disse er: k u g 1 e b 1 o m s t r e t v. (p. minor) med
kuglerunde blegrøde kroner, der skjuler griffelen,
ensidig v. (p. secunda) med grønhvide blomster i ensidig
klase, og den lille vellugtende, enblomstrede v., «St.
Olavs lysestage» (p. uniflora’). Aabenblomstret
v., i fjeldtrakter undertiden kaldt lillekonval (p.
ro-tundifolia), er den største af vore arter ; dens kroner er
vidaabne, medens den klokkeblomstrede v. (p.
media) har halvt aabne kroner. Især østenfjelds findes
den gulgrønne v. (p. chlorantha) og paa faa steder
i de sydøstlige egne den skjermblomstrede v. (p.
umhellata), hvis kroner og støvdragere er rosenrøde.
Vintergrønfamilien (pyrolaceæ el. pirolaceæ),
hel-kronede tofrøbladede planter med tokjønnede,
under-sædige og regelmæssige femtalsblomster. Kronen oftest
fribladet, støvdragerne er uden vedhæng og aabner sig
ved porer. Kapselfrugt med meget smaa fro. To slegter :
vintergrøn (py r ola) og s n y 11 e r o d (monotropa) (s.d.).
Vinterkarse (barbarea), korsblomstret planteslegt,
to- eller fleraarige urter med lyreformede blade og gule
smaa blomster. Lange, linjeformede og firkantede skul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
