Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905
Viser-Vislie
1906
synges til en simpel melodi. Vore gamle folkeviser
(s. d.) hører altsaa egentlig ikke hid; de er sin tids
kunstdigtning og en høit udviklet kunstdigtning.
Reformationstiden kan opvise en omfangsrig polemisk
v.-litteratur, i slutn. af 18 aarh. havde selskabs- og
drikkevisen sin guldalder (se L e i 1 i g h e d s p o e s i), og
gadeviserne (s. d.) har gjennem aarhundrederne havt sit
sikre publikum i de brede lag. Fra den nyeste tid er
revy-v., der behandler dagens aktuelle spørsmaal.
Viser, bidronning, se Bier.
Visérmidler, se Sigtemidler.
Vishnu, indisk gud, fremtræder allerede i
Vedaperioden, men bliver først i hinduismen, ved siden af
Giva (s. d.), den vældige gudeskikkelse, paa samme tid
gjenstand for spekulation: det absolute, «større end
Brahma» (s. d.), og en levende, virksom gud, hjælpsom
overfor menneskene, mindende om Indra (s. d.). For at
komme menneskene nærmere antager han forskjellige
legemlige skikkelser (se Av a tar a), bl. a. smelter han
sammen med Krishna (s. d.). V.s himmel, Vaikuntha,
tænkes som et paradis. Hans gemalinde, Lakhshmî, er
skjønhedens og lykkens gudinde.
Visibel (lat.), synlig; til at faa i tale.
Visible speech [vi’zihl spits], se Bell, Alexander
Melville.
Visingsö, Sverige, meget frugtbar ø i den sydlige del
af Vattern, 25 km.^ omtr. 1200 indb. I middelalderen
laa i nord Borga kongsborg, i syd Nas slot. Peder Brahe
byggede 1562 Visingsborg.
Vision (eg. «syn»), syp, der opfattes som fremkaldt
ved overnaturlige kræfter, særlig om syner af dødsriget.
Grundlaget for de v. af det hinsidige, som levende
mennesker har, bunder i en universel forestilling om de
afdødes reise til det hinsidige opholdssted. Visions
litteraturen kaldes de utallige fortælling’r paa vers
og prosa, som skildrer et syn af eller en henrykkelse
til det hinsidige. Særlig rig paa visionslitteratur er
den kristne middelalder fra 11 til 13 aarh. Af sæilig
bekjendte v. kan nævnes den italienske munk Alberiks
v. fra lidt før 1130 og irlænderen Tundals v. fra 1149.
Fra Norge er den mest bekjendte v. «Draumkvædet> (s. d.).
Visir, hjelmens bevægelige del, gitteret, som dækker
ansigtet^
Visitas (forkortelse af lat. visitatio, besøg) betyder
specielt biskopers og provsters besøg i de dem underlagte
menigheder for at føre tilsyn med presternes og
menighedernes aandelige tilstand, navnlig forkyndelsen og
kristendomsundervisningen samt de moralske forhold.
Visitatiönsret. Fra gammel tid har krigførende
magters krigsskibe været anseet berettiget til at visitere
neutrale handelsskibe for at undersøge, at de ikke fører
krigskontrabande (s. d.) eller har overtraadt reglerne for
blokade (s. d ). V. kan kun udføres i aaben sjø og paa
krigførende magters sjøterritorium, ikke paa neutralt
sjøterritorium.
Visitkort. Skikken at lægge igjen et kort med sit
navn paa, naar den, man vilde besøge, ikke var hjemme,
kom vistnok op i Frankrige i 17 aarh. I beg. af 18
aarh. begyndte man at trykke forsiringer paa kortene,
men navnet blev fremdeles skrevet. Langt ind i 19 aarh,
afspeilede v. de skiftende smags- og stilretninger. Nu
for tiden bruges alene glatte velinkort med paatrykt navn.
Visjnij-Volotsjok (Wischne-Wolotschok), Rusland, by
i guv. Tver, ved Zna og ved jernbanen St. Petersburg—
Moskva; 16500 indb. Kornhandel.
Viskelæder er vulkaniseret kautschuk. Forat v.
skal radere blæk, maa det kunne fjerne et tykkere lag
af papiret. Saadant v. fremstilles ved at
kautschuk-massen før vulkaniseringen tilblandes pimpsten- eller
glaspulver.
Visker el. viske stok er en stang, der bruges til
rengjøring af kanoner. Den har i enderne kolber, f [-}r-synet-] {+}r-
synet+} med børster eller til omvikling med pudsegarn,
stry o. 1.
Visknut er det alm. navn paa bonden Knut
Ras-musson Nordgarden fra Gausdal (1792—1876), bekjendt
for sin clairvoyance og evne til at læge sygdomme. Et
halvt aar gammel fik han epilepsi («fang»). Fra 1818
syntes han at høre stemmer, som indgav ham salmevers
og befalede ham, hvad han skulde gjøre. Han for en
lang tid omkring og holdt opbyggelser, men baade ved
sin religiøse virksomhed og sine helbredelser af s^’ge
kom han flere gange i konflikt med øvrigheden. 1829
blev han dømt til fængsel paa vand og brød i 14 dage.
Hans ry gik viden om, og mange søgte hjælp hos ham.
Han blev ikke bare benyttet til at læge sygdomme, men
ogsaa til at sige, hvor man skulde finde vandaarer, hvor
bortkomne ting var o. s. v. [Litt: Johannes Skar, «Knut
Rasmussen Nordgarden eller Visknut» (1898)]
Viskoïd, viskose. De bekjendte engelske
cellulosekemikere Gross, Bevan og Beadle patenterede 1892 en
metode til overføring af cellulose i et opløseligt produkt
ved behandling med natronlud og svovlkulstof. Det
erholdte produkt er i kemisk henseende et
cellulose-xanthogenat af sammensætning
(rr = celluloseresten).
Opfinderne kaldte denne forbindelse v. paa grund af dets
evne til at danne yderst slimede opløsninger, og selve
opløsningen kaldte de viskose. Som celluloseraastof
kan bruges bomuld eller teknisk fremstillet cellulose
(bedst sulfatcellulose). Indvirkningen af luden og
svovlkulstoffet foregaar ved alm. temperatur og paa grund
af svovlkulstoffets flygtighed i lukket kar. Naar
reaktionen er færdig, udluftes overskuddet af svovlkulstof, og
hele massen kan løses op i vand til viskose. Denne
opløsning har den egenskab, at den kan bringes til at
udskille den opløste masse i geléform. Udskillelsen kan
foregaa frivillig ved henstand af opløsningen eller lettere
ved ophedning til 80 à 100° G. eller ved oksydation,
f. eks. med luft. Opløsningen er ikke holdbar lang tid
og maa opbevares koldt og i lukket kar. Den gelé, som
kan udskilles af viskoen, kan formes. Den skrumper
ved tørring ind og danner en hornagtig, uopløselig masse,
som kan bruges som erstatning for celluloid, horn,
elfenben etc. Selve viskosen bruges ogsaa til appretur og til
limning af papir. Af særlig betydning er anvendelsen
til kunstig silke, idet man presser viskosen gjennem
trange aabninger ind i en ammoniumsaltopløsning.
Viskosen stivner da til fine traade, som kan hærdes ved
ophedning i vanddamp. Traadene har silkeglans og stor
fasthed og lader sig let og smukt farve.
Viskosimëter, apparat til maaling af vædskers, særlig
oljers viskositet eller seigtflydenhedsgrad. Bestemmelsen
af viskositeten er vigtig særlig for smøreoljer, og der er
derfor konstrueret forskjellige v. Bedst kjendt og mest
brugt er Englers v., men meget benyttet i England er
ogsaa Redwoods og i Amerika Saybolts v. De fleste
v., saaledes ogsaa Englers (ny, meget benyttet
modifikation af Ubbelohde), er konstrueret for maaling af det
antal sekunder, som et bestemt volum af en vædske
(200 cm.^j ved den temperatur, man ønsker, bruger for
at flyde ud gjennem en bestemt trang aabning i
apparatet. Et tal for viskositeten faar man ved at
sammenligne med den tid, et bestemt volum (200 cm.^j vand af
20° G. bruger for at flyde ud gjennem samme aabning
i apparatet. Der er ogsaa konstrueret v. efter helt andre
principer (f. eks. torsions v. efter Doolitle).
Vislie, Vetle (1858—), n. forfatter. V. levede som
journalist (han var saaledes en tid redaktør af vittigheds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
