Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1907
Vis major—Vittorio
1908
bladene «Tyrihans» og «Urædd») og forfatter i Kra.,
indtil han 1897 blev ansat som lærer ved Elverums
privatseminarium; 1902 blev han adjunkt ved Levanger
lærerskole og er siden 1908 rektor ved lærerskolen i
Kristiansand. Som forfatter debuterede han 1889 med
det historiske skuespil «Utan hovding», der 1890
efterfulgtes af nutidsdramaet «Fru Gerda». Af hans øvrige
skrifter skal nævnes digtsamlingen «Heins kvæde» (1898\
«Forteljingar» (1897) samt de større fortællinger
«Hel-døla» U895}, «Solvending» (1897, hans bedste bog),
«Trollringar» (1903), «Malm» (1906) og «Vintervegen»
(1909). V. har ogsaa udgivet en stor bog om Vinje (1890)
og en meget benyttet «Boksoga til bruk for seminar og
ungdomsskular» (1901).
Vis major {force majeure, jfr. Casus), en hændelig
begivenhed, som virker forstyrrende paa et retsforhold,
navnlig ved at umuliggjøre opfyldelsen af en forpligtelse.
Som almindelig regel kan man kanske opstille, at hvor
det gjælder generisk bestemte præstationer, virker v. m.
ikke befriende ligeoverfor den forpligtede, men han maa
bære følgerne. Denne regel giver dog plads for
adskillige undtagelser, hvorhos fraskrivelse af ansvar for
v. m. er almindelig i mange forhold. Hvor det gjælder
individuelt bestemte præstationer, vil derimod v. m. i
almindelighed virke befriende.
Vismunda udspringer af en række smaavande og
myrstrækninger i skogaaserne vest for Mjøsen, flyder i
sydøstlig retning og falder ved Biri kirke i Mjøsen.
Nedslagsdistrikt 196 km.^
Vi’smut (keinisk tegn Bi, atomvegt 208.0) er et hvidt
metal med stik i rødt, krystallinsk, sprødt og med lavt
smeltepunkt, 268°. Egenvegt 9.8. V. forekommer enten
gedigent i naturen eller som vismutglans, BiaSg,
eller ogsaa som dets forvitringsprodukt, vismutokker,
BigOg. Hovedmængden af v. kommer fra Sachsen og
England. Verdensproduktion ca. 25 tons aarlig. V, er
meget dyrt. 1 kg. koster 15—20 kr. V. bruges mest
til letflydende legeringer, der tjener til afstøbning af
klichéer og træsnit, lodning, metalkit, metalbad til
hærdning af Staal og sikkerhedsaabninger paa dampkjedler.
Af saadanne legeringer kan merkes: 1. Roses metal
(s. d.); 2. Woods metal, smeltepunkt 68°, bestaaende
af 15 vegtdele v., 8 dele bly, 4 dele tin og 3 dele
kadmium; 3. Lipowitz’ metal, smeltepunkt 60°, med
15 dele v., 8 dele bly, 8 dele tin og 3 dele kadmium.
Til dampkjedler bruges legeringer af vismut, bly og tin,
der alt efter sammensætningen smelter mellem 100°—
172°. Saaledes smelter en legering af 8 dele v., 22 dele
bly og 24 d€le zink ved 154°, modsvarende 5 atmosfærers
damptryk.
Vi’smutforbindelser. Vismut optræder i sine
forbindelser tre-værdigt. De har tilbøielighed til at danne
basiske forbindelser ved fortynding med vand. Opløses
saaledes vismut i salpetersyre, faaes vismutnitrat,
Bi(N03)3, der fortyndet med vand giver et hvidt pulver
af basisk vismutnitrat (magisterium bismuii), der
er meget anvendt som lægemiddel ved
fordøielses-sygdomme. Svovlvandstof fremkalder i sure
vismutopløsninger et mørkebrunt nedslag af svovl vismut,
Bi.2So, der er uopløseligt i svovlammonium. Vand
udfælder af vismutopløsninger basiske vismutsalte,
uopløselige i vinsyre.
Visnes (eller Vigsnes), tætbebygget parti omkring det
i sin tid betydelige V. kobberverk paa vestsiden af
Karmøen, Torvestad herred, Stavanger amt. For tiden (1913)
mindre drift i den nærliggende Rødkiev grube. I 1910
boede der ved V. 158 mennesker i 33 huse.
Vista, se Avista.
Visted, Kristofer (1873—), n. kulturhistoriker og
museumsmand, 1901—06 konservator ved Bergens
museum, 1912 konservator ved fylkesmuseet for
Telemarken og Grenland i Skien, hvis nyordning han har
ledet. Han var redaktør for «Tidsskrift for bondekultur»
(eneste aarg. 1907), er redaktør af «Kulturens historie»
(1910 o. f.) og billedredaktør for den store Norges historie
i 6 bd. 1908 udgav han en populær fremstilling af «Vor
gamle bondekultur».
Visuell. Den nyere individualitetsfysiologi skjelner
mellem tre sansetyper: den visuelle, den auditive
og den motoriske, eftersom henholdsvis syns-,
lydeller bevægelsesfornemmelser er fremherskende ved
tilegnelsen og erindringen af forestillinger, ved
sprogtilegnelsen, f. eks. synsbilledet af ordet, lyden af det eller
de talebevægelser, hvorved udtalen frembringes.
Vita (lat.), liv. V. brevis, ars longa, livet er kort,
kunsten lang.
Vital, hvad der vedrører livet; livs-.
Vitaliebrødre, se Fetaliebrødre.
Vitalis, se Sjöberg, Erik.
Vitalitet, livskraft, levedygtighed.
Vitebsk, Rusland. 1. Guvernement i Vest-Rusland,
43 985 km.^ 1834000 indb. (65 pet. russere, for ovr igt
letter, jøder, polakker, tyskere). — 2. Guvernementets
hovedstad, ved Vitbas munding i Düna,
jernbaneknudepunkt; 86 000 indb. Lin-, læder- og metalindustri.
Vitellius, Aulus (15—69), rom. keiser 69, fik efter
Neros død kommandoen over soldaterne ved Rhinen,
udraabtes af dem til keiser og slog Otho. Han var
imidlertid udygtig og udsvævende, Vespasianus’ feltherre
erobrede Rom, og V. blev dræbt.
Vite’rbo, Italien, by i prov. Roma, ved vestfoden af
Monte Cimino, 65 km. n.n.v for Rom, 15000 indb.
Bispesæde med flere kirker fra middelalderen. Industri
i læder, papir, tøi.
Vitöria, Spanien, by i prov. A lava ved Zadorra;
32 000 indb. Fabrikation af lædervarer, sæbe og lys.
Vitré, Frankrige, by i depart, llle-et-Vilaine (Bretagne),
ved Vilaine; 10000 indb.
Vitriol er en fælles betegnelse for de tunge metallers
svovlsure salte. Grøn v. er jernoksydulsulfat. B1 a a
v. er kobbersulfat og hvid v. zinksulfat.
Vitriölolje, rygende svovlsyre, se Svovlsyre.
Vitruvius Pollio, romersk arkitekt og ingeniør. V.
P. var med Cæsar i Gallien og forfærdigede krigsmaskiner
for ham. Han har skrevet et verk i 10 bøger, «De
architectura», det eneste arbeide af denne art, som er
bevaret fra oldtiden.
Vitry-le-François [viiri’-ldfråswå], Frankrige, by i
depart. Marne ved Marne og R hin kan alen,
jernbaneknudepunkt; 8500 indb. Fæstning indtil 1895.
Vittenberg-Halfredfoss, to sammenhængende
vandfald med faldhøide (4.2 og 5.8 m.) i Glommen, straks
syd for Øieren. Opgives for tiden (1913) at repræsentere
20 900 efl^. hk.
Vitterlighedsvidner, vidner, som bekræfter
underskriftens egthed, bruges noksaa almindeligt ved
underskrift af dokumenter o. L, og maa bruges, hvor den,
som skal underskrive, ikke er skrivekyndig, men maa
underskrive «med paaholden pen».
Vittingfoss (tildels skrevet Hvittingfoss), vandfald
(19 m.) i Numedalslaagen, vest for Holmestrand.
Opgives for tiden (1913) at repræsentere 2375 ett’, hk., der
ved udbygning vil kunne bringes op i 8100. Ved V.
større brug. I nærheden V. jernbanestation ved
tertiærbanen V.—Holmestrand.
Vittöria, Italien, by i prov. Siracusa, ved jernbanen
gjennem Siciliens sydland ; 30 000 indb. Siciliens største
vinmarked. Havnen Scoglitti.
Vittörio, Italien, by i prov.Treviso ; jernbaneendepunkt ;
8300 indb. Forarbeidelse af broncearbeider og kemikalier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
